Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Sidste scanning

Vi skal til den sidste scanning her i starten af december. Jeg har en datter på 9 på fra et tidligere forhold. Og vi har snakket om at hun skal med. Men nu begynder jeg at blive i tvivl om det er en god ide. Men på den anden siden hvis der er noget galt får hun det jo at vide alligevel. Har i haft jeres ældre børn med til scanninger?

15-11-2018
NinaMJ88
NinaMJ88
Baby på 3 måneder

Nu er jeg ikke gravid og har kun Malthe, men jeg ville ikke tage ham med til scanning hvis jeg blev gravid og han selvfølgelig var noget større.

Det skulle være noget min mand og jeg tog til i tilfælde af det skulle være problemer.

Held og lykke med graviditeten og den lille ny 😊

04-01-2019
Louise Carstensen
Louise Carstensen

Nu er jeg ikke gravid, men jeg synes ikke det er noget for børn.

Ville aldrig tage min datter med.

26-12-2018
Henr83
Henr83
Barn på 3 år og 10 måneder

Hejsa...
Jeg er selv mor til to piger på nu 5 og 7 år.
Sidste år i starten af september tog vi glade og forventningsfulde til 20 ugers scanningen (heldigvis uden børn).
Nakkefoldsscanningen havde vist en perfekt sund og rask lille spire, men da vi kom til misdannelsesscanningen viste det sig at vores lille dreng havde en sjælden men ret alvorlig misdannelse, og beskeden til os var at de ville sende os videre til Skejby hvor de havde mere ekspertise i netop det problem som vores dreng havde, men at vi ikke skulle forvente en positiv afslutning på forløbet...
14 dage senere blev vores lille dreng født ved en senabort, og var død ved fødslen...
Jeg ville aldrig tage mine børn med til en scanning, for selvom alting har set perfekt ud, og forhåbentlig stadig gør det, så ved man aldrig hvilken besked man får...og den besked vi lige pludselig fik, ramte os så hårdt at vi slet ikke ville have været i stand til at tage hånd om pigerne lige i det øjeblik...

Selvfølgelig vil det være spændende for børn at overvære sådan en scanning, men det kan gøres på andre og mere skånsomme måder, eksempelvis ved at få det optaget, og hvis alt er godt, så kan man vise dem det hjemme på fjernsynet eller computeren....

Det er rigtigt at børnene under alle omstændigheder vil få at vide hvis noget er galt, men der er stor forskel på hvordan den besked leveres til barnet.... og det at være til stede mens forældrene bliver overrumplet af en forfædelig besked, vil være den absolut MINDST skånsomme måde at levere det til barnet på...

18-12-2018
grisling4
grisling4

Jeg ville spørge der, hvor du skal scannes. I Region Midt må børn ikke komme med. Vi fik at vide at børn ikke måtte komme med, da de kan have svært ved at se hvad det er der scannes. Samt hvis der er noget galt med baby, så skal søskende ikke være der. Forældrene skal have ro til at få svar på alle spørgsmål.

19-11-2018
Nadias mor
Nadias mor

Der er en del stedet de anbefaler man ikke tar børne under 6 år med. Derfor ville jeg hører omandre har taget deres lidt større børn med

19-11-2018
NinaMJ88
NinaMJ88
Baby på 3 måneder

Hvis det er en skanning på kommunal sygehus, så må du slet ikke tage børn med.

17-11-2018
Jasminmin
Jasminmin
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...