Hjælp.. problemer med svigermor...

Svigermor brokker sig over ikke at se os nok og siger vi skal fortælle hende Hvad de skal gøre for at se E noget mere... Jeg bryder mig ikke længere særlig meget om min svigermor og vil faktisk ikke se hende, jeg får det rigtig skidt når der er snak om at vi skal se mine svigerforældre. Vi har haft et okay forhold i starten da jeg blev kærester med hendes søn, men nu hvor vi har fået barn er hun blevet et kæmpe problem for mig.. Under graviditeten kom vi til at snakke om at jeg ikke syntes E skulle passes en hel dag, når hun var 2 mrd. Gammel, hvor min SM så griner mig lige op i ansigtet og siger jeg er pylret, hendes søn blev passet 14 dage efter de kom hjem fra sygehuset. Jeg følte mig utrolig stemplet som mor og gør det stadig. Derudover lyttede hun aldrig til Hvad jeg sagde og selvom jeg havde gjort det meget tydeligt Hvad vi ville have mht. Barnevogn og autostol, så fandt hun 1000 andre mærker, farver osv. Og det gør mig så ked af det, da jeg så ikke føler mig respekteret. Nu er E 4 mrd. Gammel og situationen er blevet værre... For 1,5 måneds tid siden havde vi en episode hvor SM tager E ud af hænderne på mig uden at spørge, jeg blev så chokeret at jeg ikke fik sagt noget i situationen, blev meget ked af det, men reagerede først på vejen hjem. Vi konfronterede så SM med det, over sms, et par dage senere. Vi skrev at jeg følte hun havde taget E uden at spørge, at hun selvfølgelig gerne må holde hende, men hun skal spørge først. Hvortil min SM så svarer at hun havde da spurgt og jeg kunne da bare have sagt nej, hvis jeg ikke ville have det. Jeg havde ikke hørt hun havde spurgt og havde derfor ikke svaret, så synes stadig ikke bare hun kan tage hende, for stilhed er da ikke er Ja? SM er meget ked af det og det ender med SF skriver og skælder ud, for Hvad er det dog for en besked vi har sendt. Vi tager så ud for at snakke med dem og idet vi kommer går svigermor, tydeligvis fordi hun ikke vil snakke med os. Hun kommer så tilbage efter lidt tid og idet min kæreste forsøger at snakke med hende går hun grædende væk... Min kæreste går så ind og snakker med hende og fortæller mig senere at SM mente at det var i orden at tage E uden at spørge, ergo har hun jo ikke spurgt. Jeg følte at jeg ikke måtte være ked af det og at SM påtog sig en offerrolle og at jeg var den slemme. Det skal også lige siges at jeg var så påvirket af at få taget mit barn ud af armene at jeg havde angst for at andre skulle holde hende i dagene efter, men mine følelser blev ikke accepteret og jeg var den slemme... Jeg stoler ikke længere på min svigermor og synes hun snakker grimt til E, skælder hende ud for at være ked af det osv. Og så køber hun ting til os, uden at spørge først selv om vi har gjort det tydeligt at vi vil spørges først, hun købte f.eks. et skumgulv, selvom det stod på ønskesedlen til barnedåben, så syntes hun lige det skulle købes 14 dage før, derudover synes jeg det er hæsligt... Derudover hader jeg at komme ved dem, da de bor rigtig beskidt og ulækkert. Ville aldrig i mit liv putte E på gulvet ude hos dem.. Og så har de 4 Store hunde som altid gør helt vildt.. hvilket jeg ikke bryder mig om og faktisk selv har været bange for hundene og jeg er endda selv vokset op med hunde, så er normalt ikke bange for hunde.. Det skal også lige siges at jeg har en borderline diagnose, har rigtig svært ved at åbne mig op og stole på folk i forvejen og rigtig nemt bliver påvirket og føler mig svigtet og trådt på... Er Det mig den er gal med eller? Jeg stoler overhovedet ikke på hende og er bange for hvad hun kan finde på... Hvad skal jeg stille op?
9 replies