Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Gå ned i tid inden barsel?

Hvor mange gik ned i tid inden barsel, hvor meget ned gik i og hvad var grunden til at i gjorde det? Jeg har lidt over 1 måned tilbage inden jeg kan gå på barsel (4 uger før), men jeg har den sidste uges tid været sygmeldt grundet en for lav blodprocent der har gjort mig noget så forfærdelig svimmel. Jeg er i bedring, men bliver stadig let træt og har tendens til åndenød og svimmelhed engang imellem. Mit problem er at indeklimaet på kontoret er forfærdeligt og der er ikke meget frisk luft at få. Det gør at jeg efter en hel arbejdsdag har det af helvedes til og er fuldstændig ubrugelig herhjemme hos min mand og 1,5 årige søn. Så oveni kommer den dårlige samvittighed, for der er jo ikke så længe til at der kommer en lillesøster, som også tager af mors tid. Derfor går jeg og overvejer at høre min læge, om han kan lave en lægeerklæring, så jeg kan gå ned i tid. Men er det så nemt? Det lyder måske forkert, men er det faktum at jeg er sløj (og til tider svimmel) og træt sidst på eftermiddagen grund 'nok' til at få en lægeerklæring og gå ned i tid? Hvad er jeres erfaringer og tanker?

04-08-2019
Graviditetsuge 40

Du skal helt sikkert få snakket med din læge, jeg kan ikke se hvorfor du ikke skulle kunne få deltids sygemelding.
I første graviditet var jeg deltidssygemeldt de sidste 3½ uge op til jeg gik på barsel pga kraftige plukveer, i anden graviditet var jeg mere eller mindre sygemeldt hele graviditeten først med opkast og blødning frem til uge 24, så var det jul, og så var jeg tilbage på arbejde deltids i 2 uger og så blev jeg sygemeldt med plukveer og bækkenløsning resten af tiden, det var en hård graviditet.
"Graviditet er ikke en sygdom", men man er saksusme heller ikke rask hvis man kaster op 15 gange i døgnet, er ved at falde om fordi man er svimmel eller nærmest ikke kan gå pga. smerter :/

08-08-2019
Chili46
Chili46

Jeg tror bare du skal have en snak med din læge. De fleste læger er helt indforstået med hvad en graviditet gør ved en, og jeg er sikker på, at din læge skriver en lægeerklæring, hvor du kommer på nedsat tid - ja eller helt er sygemeldt op til, hvis det er dét, der passer dig bedst. Det handler om at tænke på sit eget velvære, og der er ingen grund til at slide sig igennem på arbejdet. Just my 2 cents.

Mvh.

Steffanie
Boligindretning og interiør ansvarlig hos https://roomformore.dk

08-08-2019
Roomformore
Roomformore
Baby på 15 måneder

Ud fra hvad du fortæller om dit helbred, vil jeg råde dig til at snakke med din læge.
Jeg døjede selv med lav blodprocent og blodmangel gik ned i tid allerede i uge 14 stykker. Jeg havde de samme symptomer som dig og lidt flere til. Det burde være muligt for dig at gå ned i tid, og du burde tage den mulighed for din egen og din babys skyld 😊

07-08-2019
AmaniR
AmaniR

Jeg har selv været i samme situation med nr. 2 og endte med at være sygemeldt fuld tid en måned før de fire uger. Og nu igen har jeg været på halv tid to uger og sygemeldt to uger.
Jeg synes du skal tage en snak med din læge. Husk at du skal passe på dig selv og din lille baby.

05-08-2019
Katrine2909
Katrine2909
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...