Tabu
Det her er et formentlig et frygtelig tabubelagt emne, men nu prøver jeg alligevel at åbne op for det. Jeg er mor til to piger, og vi venter nu barn nummer 3 - hvilket overhovedet ikke var planlagt, men vi valgte graviditeten til. Denne gang er det en dreng, og på en eller anden måde har jeg enormt svært ved at forstille mig at være mor til en dreng. Jeg har forsøgt at udforske min egen bekymring for at skulle være drengemor, og tror det bunder i at jeg er bekymrede for vi får et meget vildt barn der kravler på væggene, er voldsom og som jeg har svært ved at nå følelsesmæssigt. Min piger er mege rolige og har alt i alt været nemme, og nu frygter jeg bare at jeg sket ikke for de samme følelser for denne lille dreng, som jeg har for mine piger. Jeg søger ikke en moralprædiken med det opslag, men andre forældre der måske kan berette om nogen af de samme følelser
Besvar
Sorter efter nyeste først
Hvor jeg venter nr 2. Havde jeg en pige i forvejen og blev rigtig ulykkelig over at vi ventet en dreng. Snakket en del med jm om dette da jeg følte det samme som du beskriver.
Men jo længere jeg kom hen i graviditeten jo bedre blev følelsen for det var jo mit barn og kønnet var faktisk lige meget bare sund og rask.
Hvor han blev født var alt lige som ved min pige han var mit barn. Ni har jeg så 1 pige og 2 drenge og de rolige og vilde allesammen. Det kommer i perioder nu er jeg glad for at havde fået både pige og drenge.
Det bare et køn. Som jeg altid siger der findes 3 køn. 1. Dreng, 2. Pige 3. Man kan være køn 😉
Jeg kan ikke genkende din følelse, da jeg selv har en dreng og to bonusdrenge og venter fælles dreng. Men jeg kan sige så meget, at drenge kan være super forskellige. Min dreng er og har altid været meget rolig, tænksom og empatisk. ja han vil gerne lege med biler og fægte med svær men han vil ligeså gerne lave mad og bygge dublo/lego og lægge puslespil.
Min kærestes to drenge er mere larmende (men det handler mere om opdragelse) den ældste (5 år) er meget glad for at tegne og "nørde" at bygge ting, hvor den yngste (3 - næsten 4 år) løber, råber, larmer konstant. Men han har også altid været deres lille baby og ikke lært at vise hensyn. Det er han ved at lære nu, da vi alle 5 snart 6 skal kunne være i huset selv om han også er der. Den yngste er til gengæld også fantasifuld, elsker at fortælle historier og har masser af skøre og sjove ideer til lege.
Så du kunne sikkert ligeså godt have fået to piger der var vildbasser og en rolig dreng, nu har du to rolige piger og får en skøn dreng der måske/ måske ikke er en vildbasse. Men jeg tror ikke du skal bekymre dig. Jeg er sikker på dit hjerte vil vokse med 1/3 del så snart han er født og du vil elske ham lige så meget som dine piger og elske at opleve ham og hans personlighed udfolde sig.
Glæd dig, til at blive drengemor det kan virkelig noget. Og husk det gamle ordsprog fars - pige, mors - dreng;-)
Jeg har det lidt hen i retning som dig. Jeg har en datter i forvejen og venter barn nr 2 en dreng og jeg kan godt sommetider frygte at han bliver totalt vild og i modsætning til min datter. Men jeg har også den føelse om min kæreste hellere vil vores dreng og vores datter sat til side. Det frygter jeg allermest. Knus herfra
