Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Til jer der har været nede med stress

Hvordan havde i det og hvor længe var i sygemeldt hvis i var det???

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Ja for det er det jeg føler, men føler det også forkert fordi jeg ikke kan tage på arbejde for overskuddet er ikke til det.

Og hvis jeg kender mig selv alt for godt ender aftenen med at jeg sidder og græder og ikke kan overskue at tage afsted imorgen.

Og det vil jeg aktså ikke mere, jeg ønsker så meget bare at tænke på mig selv og min familie da de betyder alt for mig.

Mit problem er at det der gør jeg har det sådan er en bladnig af stress fra arbejde og familien da vi har nogle problemer med mine og min mands forældre det påvirker mig meget og håber måske at kunne finde en løsning der hvis mit overskud blev lidt bedre.

Så der er mange ting der spiller ind.

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Tobiasmor:

For det første er lægen der for DIN skyld, du er der ikke for hans skyld. (men kender godt fornemmelsen)

For det andet er du allerede nået langt, da du kan erkende at du har det svært, og ved at det bedste for dig og din familie, lige nu er ro.

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Det er snart 2 år siden, jeg var gennem møllen. Jeg knoklede r*ven ud af bukserne, så godt som hele tiden, og havde faktisk ikke meget fokus på at være nærværende, når jeg var hjemme, for der var hele tiden noget jeg skulle og kunne gøre bedre. Selvom jeg arbejdede meget, så var jeg faktisk også ret ineffektiv. Havde svært ved at tage beslutninger, fordi det SKULLE være det bedste hele tiden. Det var mine egne krav, men set i bakspejlet, så var der også nogle ret umenneskelige krav fra mine arbejdsrelaterede omgivelser, som jeg ikke var stærk nok til at "kæmpe i mod/ med", og dermed synes jeg jo, at jeg burde tage det på mine skuldre.

Hjernen kørte på højtryk, jeg fik spontant næseblod, kunne ikke falde i søvn trods enorm træthed, min mens stoppede, jeg var ekstrem "tyndhudet" og ja, jeg var bare ikke tilfreds. Jeg var ikke depressiv, men jeg havde meget let til overreaktioner, fx i form af gråd. Jeg troede at jeg var uundværlig, så selvom jeg var fuldstændig kørt ned, så gik jeg på toilettet i mine pauser og og græd ned i et håndklæde, stoppede næseblod og gjorde mig klar til næste ryk. Sindsygt altså! Min mand og mor "tvang" mig til at tage fri fra arbejde en morgen - hvor jeg desuden ikke havde sovet. Blev sendt til læge, og så kørte det hele derfra...

Jeg blev sygemeldt i 1 md og havde desuden også en påskeferie oveni, og startede langsom op på halv tid derefter. 

Jeg brugte tiden på at lave sundt og nærende mad til mig selv, løbe ture, sove længe, læse bøger. Og vigtigst, så var jeg ved psykolog og fandt ud af, hvorfor det hele var endt på den måde. Jeg tog derefter et kursus i mindfullness og lærte at være mere opmærksom på mig selv og ikke mindst være den jeg selv ønskede at være. 

Hvis jeg skal give dig et råd, så er det at investere i "viden om dig selv". Det hjælper intet at tage fri, hvis du ikke ved hvorfor du er endt i det mørke rum du er i. Du er nødt til at vide, hvad der giftigt for dig og hvordan du undgår det

God arbejdslyst! Se det som en gave... Du kan få muligheden for at lære rigtig meget om dig selv :-)

15-01-2012
Johannesmor
Johannesmor

TrineAalborg:

Ja, var nødt til at sygemeldes pga bækkenløsning sidste sommer. Vi skulle finde ud af hvor mange timer jeg kunne arbejde om ugen.

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Hvordan foregår det at lave et arbejdsskema med sin chef??

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Tror måske det er en blanding af det hele, derfor mener og syntes jeg også selv, jeg bliver nød til at tænke på mig selv og min familie da det trods alt er det vigtigste.

Ja det er svært at sige nej, men jeg tror jeg tager en sygedag imorgen og tager til lægen og må snakke med ham om muligheden for en sygemelding en periode, ønsker ikke det skal være længervarende, men en periode så jeg kan komme ovenpå igen og få lidt overskud til at varetage mit job og min familie samtidig.

problemet er bare at jeg føler mig pinlig efterhånden ved at skal til lægen hver gang, og det har været tit på det sidste:/

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

TrineÅlbor

Hedder det ikke en mulighedserklæring? 

Det betyder at man skal lægge et arbejdsskema sammen i samråd med chefen.

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Tobiasmor:

Jeg havde også enormt svært ved at sige nej til arbejdsopgaver, og hvis min kollegaer ikke lige fik gjort tingene, så overtog jeg helt automatisk.

Kan godt forstå din krop siger stop nu, hvis du går og laver mere end du magter!

Jeg vil ligesom RikkeM. anbefale at snakke med din læge. Evt snak med ham ang en sygemedling i måske 14 dage.

Jeg er kommet meget langt med at være MEGET åben omkring min situation, og ja det har sine ulemper, men det har hjulpet mig.

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Ja fik pillerne og har dem herhjemme, men ønsker bare ikke at tage dem for de er sq ikke sunde og vil gerne klare mig igennem uden.

Jo men det er ret dyrt og syntes ik rigtig tiden og økonomien er til det, men tror det bliver nødvendigt, og hvis jeg kan blive sygemeldt er det måske lidt nemmere at overskue tiden og tage afsted til en psykolog.

Hvor tit gik du ved psykologen?

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Sunnyday:

Ja mener heller ikke det er iorden.

Jeg gør rent i en restaurant om morgenen og laver så mange ander ting iløbet af dagen men er kun i restauranten til kl.10 og i den periode skal jeg nå at rengøre det hele som er ret stort og så kommer der tit andre ting på for det kan jeg da sagtens nå.

Øøøhh nej det er knap nok jeg kan nå at gøre det hele rent inden 10. og det stresser for jeg siger ikke nej, siger bare ja og prøver at gøre det så godt jeg kan selv om det jo ikke er det.

Jeg er 32 år og har haft det svært længe så syntes nu jeg bliver nød til at tage affære for det påvirker jo også familien når man ikke har energi til noget og er sur og depri som du skriver også

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Nå ja, sov forresten også super dårligt, så jeg var nødt til at få noget at sove på...

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Ja det tror jeg også jeg vil, men han stikker bare nogle piller ud til mig og det vil jeg ikke. Føler jeg har brug for ro til at komme på rette spor igen.

Men ved ikke om jeg skal sygemelde mig fra imorgen eller jeg skal tage afsted. Ved bare hvor hårdt det bliver så syntes næsten ikke jeg kan overskue det.

Døjer lidt med hjertebanken også syntes jeg indimellem når det går lidt højt, altså stressnieavuet.

Og syntes trods alt mit familie og velfærd er vigtigst lige nu.

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor

Hej jeg gik ned med stress og depression for 2 1/2 år siden. Jeg var trist, træt og havde svært ved at huske og overskue ting. Udover det havde jeg tendens til at holde på vejret, total mærkeligt. Psykologen lærte mig yoga-øvelse for at lette min vejrtrækning. Weird :-(

 Det værste synes jeg var, at jeg var så trist, ikke at jeg gik og tudet konstant. Men mere depri og intet overskud til at smile. Virkelig svært, da jeg normalt er en glad og meget smilende person.

Var sygemeldt ca 6 måneder og kom på deltid on-and-off. Har heldigvis en meget forstående chef og en super TR (tillidsrepræ.)

Synes at det er langt ude at din chef mener, at du kan tåle at knokle lidt ekstra pga din unge alder.

15-01-2012
Sunnyday
Sunnyday

Ja du må gerne spørge.

Det er fordi jeg er bange for jeg døjer lidt med det for farer op over ingenting og græder bare det mindste og sover meget lidt om natten, og overskuddet er ikke til ret meget, anden end at sidde og hænge i sofaen.

Skal på arbejde imorgen det er nok til at jeg går og stresser op over det fordi jeg ved det kræver så meget af mig for tiden og har en boss der ikke rigtig er så skånsom på det område da jeg jo sagtens kan lave en masse da jeg jo er så ung.

Det er jeg så ikke enig i.

Hvad gjorde du for at komme på toppen igen??

15-01-2012
Tobiasmor
Tobiasmor
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...