Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Der er ingen der har brug for mig...

Jeg går bare her og bliver fed! HAr søgt ALT arbejde de seneste 6 mdr, flere ansøgninger hver eneste uge, og ingen har brug for mig.   Derfor går jeg bare herhjemme og laver DET HELE (fair nok, manden arbejder jo). Føler bare ALDRIG det jeg gør bliver værdsat. Vi har et stort hus på 304 m2 og det er KUN mig, der gør rent, vasker tøj, laver mad, støvsuger, og alt det andet. Det eneste manden bliver sat til, er at slæbe de tunge vsketøjskurve op fra kælderen, når han alligevel sidder dernede og spiller på pc til han går i seng!   INGEN roser min mad (sikkert fordi den ikke er god nok), INGEN siger jeg er en god Mor, selvom mine børn hver dag har korte dage i inst., kommer i bad, laver lektier har legeaftaler, oftest her mm   Ungerne vil helst have deres Far, når er er noget, fx til at putte om aftenen, eller til at lege i weekenden (han er sikekrt også bedre til det).   Manden gider mig heller ikke, ingen sex i over en måned.   Så nu går jeg bare her, og passer mig selv, og har mest lyst til bare at gå min vej fra dem allesammen, lige et par timer. Men hvor pokker skulle jeg tage hen? For veninder har jeg heller ingen af!

15-01-2012
AKBR
AKBR

KÆMPE kram!!!!

Du er helt sikkert både behøvet, elsket og villet, men det er bare rigtig svært lige nu, og det er nemt at overse alt det huslige, du laver.

15-01-2012
småbltænder
småbltænder

Tak Søde Piger...

 

Prøver altså om jeg kan få en snak med ham i aften!

15-01-2012
AKBR
AKBR

Dit indlæg kunne have været skrevet vaf mig for 6 måneder siden. Jeg var ufrivilligt arbejdsløs i 6 måneder og hadede hvert sekund af det. Havde samme følelser om at være ubrugelig som du har. Kunne kigge i kalenderen måneder frem og den var tom for aftaler - jo møder i A kassen, forældremøder osv, men ingen aftaler for mig. Havde også fornemmelsen af ikke at kunne bruges til noget og at jeg kun var praktisk hjælper i mit eget hus og mor - og dette var ikke nok for mig. Bebrejdede manden for hans arbejde, hvilket ikke var fair. Men jeg havde også brug for anerkendelse og brug for ros - om det så bare var et tak fordi jeg var hjemme med syge børn, tak fordi huset var rent - eller tak fordi jeg satte børnene før mig selv hele tiden. Havde fornemmelsen af, at blive taget som en selvfølgelighed for jeg var her jo bare hele tiden. Min udvej var et nyt job og min følelse af igen at blive værdsat. Det er ikke lykken at gå hjemme arbejdsløs. Kan ikke give dig et godt råd men vil bare give dig et kæmpe kram. Du dur til noget og du skal nok blive værdsat igen - bare vent til du igen starter på et job, så må manden erkende hvor meget du har gjort mens du har været hjemme - kram fra mig ;-)

15-01-2012
mor1973
mor1973

Ja, børn vælger det, der ikke er 'hverdag'. For det er selvfølgelig ekstra festligt med ham, man ikke ser hele tiden. Sådan er det - desværre. Og det var sikkert også sådan dengang manden tog på jagter og togter i flere dage, mens mutter stod tilbage 'mutters alene' med alle børnene og husarbejdet..

Hvis de ikke lægger mærke til din mad er det sikkert fordi de kan lide den. Herhjemme kommer der gerne en kommentar eller flere, hvis jeg prøver en ny opskrift (det gør jeg gerne en gang imellem). Enten ved at de kan lide det eller fordi de synes at jeg ikke skal lave det igen. Og så bliver de i dagene efter meget glade for 'almindelig mad' ;-)

 

15-01-2012
Madam_Mundus
Madam_Mundus
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...