Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Erfaring med kugledynen ifbm. søvnproblemer??

Lille Andrea er nu lige knap fire måneder gammel, og vi har igennem de sidste to måneder haft store indsovningsproblemer med hende næsten hver aften. Hun bliver som oftest meget ked af det og vildt hysterisk, når hun bliver lagt i sin vugge. Når vi endelig har fået hende til at sove, vågner hun oftest efter 2, 5, 10, 15, 20, 30 eller helt op til 45 minutters mellemrum, og dette gør hun mange gange inden hun falder ordentligt i søvn. Hun vågner ofte med et skrig eller et sæt, og bliver så igen ked af det og meget urolig, indtil vi har fået ro på hende igen. Nogle aftener er vi nødt til at sidde med hende på en yogabold og hoppe indtil hun sover. Men her vågner hun som oftest også igen, kort efter vi har lagt hende ned i vuggen. Om dagen når hun sover i barnevognen græder eller skriger hun i søvne, nogle gange op til ti gange i timen, hvor hun først holder op igen, når man kommer ud og vugger vognen og giver hende en sut. Hun vågner ikke af dette, men sover bare videre, til næste gang hun gør det, og sådan går det hele dagen, med løben frem og tilbage. Det skal lige siges at hun er født for tidligt. 6 uger før termin, og jeg har en fornemmelse af at dette kan have en negativ effekt på hendes soverytmer. Jeg er nu begyndt at give hende lidt fiskeolie hver dag, men tror ikke det kan gøre det alene, og vil derfor gerne prøve med kugledyne til babyer. Har hørt at for tidligt fødte har et stort behov for at mærke begrænsninger på deres krop osv.  Er der andre der har haft lignende problemer eller som har erfaring med kugledynen ifbm. med søvnproblemer hos de helt små???

19-01-2012
Lipou
Lipou

Vi har også enkelte gange prøvet at lægge hende imellem os, men det har aldrig virket efter hensigten (at hun faldt til ro) så vi har altid lagt hende tilbage efter en go times tid. Så det er skam prøvet af. Det er også derfor jeg tror der skal mere end blot tryghed til... Altså at det nærmere er noget motorisk der driller... Derfor tænkte jeg at en kugledyne kunne give hende det hun har behov for...

19-01-2012
Lipou
Lipou

Det er også fint hvis man synes man kan og vil det, men jeg ville aldrig få lukket et øje hvis jeg skulle det, af skræk for at skubbe hende ned e.l. Hun sov i smørhullet den første måned efter vi kom hjem fra sygehuset, men vi ville ikke gøre det til en vane. Vores forhold har også lidt nok under en lidt hård start på det at blive forældre. Tror ikke det ville hjælpe, hvis hun skulle sove i vores seng også. Så det kan desværre ikke blive en mulighed i mit tilfælde, men tak for tippet:)

19-01-2012
Lipou
Lipou

Kommentarerne er fjernet af forfatteren.

19-01-2012
Lipou
Lipou

Sov du så med hende om natten??

19-01-2012
Lipou
Lipou

Man kan forresten vist nok prøvelåne en kugledyne ved Protac i 14 dage før man lejer eller køber selv.... Det er jo rart nok, da de er ret dyre...

19-01-2012
Lipou
Lipou

Jeg plejer at sidde med hende på sengen og synge eller nynne lidt for hende, til hun er faldet lidt til ro og ved hvad der skal til og ske, og så putter jeg hende ned i vuggen, og sidder ved hende indtil hun er faldet i søvn, og jeg synes hun har sovet længe nok til jeg tør og gå ud igen. Nogle gange skriger hun så meget at jeg er nødt til at gå ud derfra i to minutter, for lige at salme lidt tålmodighed ind igen:) Plejer også at tage hende op og trøste hende når hun bliver helt hysterisk, men hun starter som regel forfra når hun bliver lagt derned igen. Gennerelt vil jeg helst at hun falder i søvn i vuggen så hun ved hvor hun er hvis hun vågner. Det er kun i de helt ekstreme tilfælde at vi bruger bolden, fordi den hoppende bevægelse er det eneste der kan få hende til at slappe af. Hvis vi vikler hende ind i dynen så hun ikke kan få armene fri, bliver hun som regel ret rasende, fordi hun ikke er så vild med sin sut, men hellere vil sutte på sin hånd...

19-01-2012
Lipou
Lipou

Nu skriver du ikke hvad og hvordan i putter hende...

Inden I prøver kugledynen syntes jeg I skal svøbe hende stramt i hendes dyne eller alternativt putte hende i en voksipose...

en ting i ikke skal er at tillære hende dårlige vaner såsom hoppe på bold, køre bil, rende lange ture med barnevognen, prøv om i ikke kan finde overskuddet til at side med hende til hun er faldet helt i søvn.

Nikoline har haft de samme problemer og har stadig fra tid til anden og hun er nu 7 år, det hjælper hver gang at hun føler sig holdt om og tryg.

Ellers syntes jeg du skal tage en snak med din SP og derigennem låne kugledynen for det er slet ikke sikkert at din lille datter vil kunne lide den og så er det ærgeligt at smide ret mange penge ud af vinduet ;0)

19-01-2012
TinaL
TinaL
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...