Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Håb forude

Hej Piger... Jeg har lige lyst til at fortælle min historie... Jeg fik min kære søn for 2½ år siden. Han er et absolut ønskebarn planlagt ned til mindste detalje med manden, jeg troede skulle være manden i mit liv... Min eks kæreste blev for 6 år siden syg med en psykisk sygdom, en hård kamp som vi troede vi vandt for 4 år siden da han blev erklæret rask på medicin. Så nu var drømmen om barn inden for rækkevidde... Jeg blev ret hurtig derefter gravid og glæden ville ingen ende tag! Juni 09 fødte jeg så vores ønskebarn! Men men... Da Noah er ½ år gammel, vælger min kærestes søster at tage sin liv :( Dette blev starten på et marridt... Jimmi tager tabet med sindsro, selvfølgelig ked af det men meget og nok også for meget fattet...  Et par måneder efter modtager vi en stor check som følge af en erstatning grundet Jimmis sygdom. Og i den forbindelse beslutter vi at nu skal brylluppet stå... Men noget er ikke som det skal være... Jimmi virker pludselig ikk særlig glad for brylluppet eller noget for den sags skyld... og pludselig en dag blir jeg ringet op på arbejde at han har hævet alle vores penge (180000 kr.) og skal ud at rejse... Jeg kan godt høre på ham at der er noget der er helt galt... Jeg får ham overtalt til at vi sammen først tager ned forbi lægen og dernæst skal jeg nok lade ham rejse.... Han bliver akut indlagt på den lukkede med psykose... Lægerne fortæller at det er hans måde at bearbejde sorgen på over tabet af hans søster ½ år forinden... Men ikke det stu mindre bliver han udskrevet efter blot en uge på den lukkede pga pladsmangel... Han kommer hjem, og jeg kan på ingen måder genkende ham... :( Så går der tre dage og en dag da jeg kommer hjem fra arbejde, har han pakket alle sine ting, han skal ud at rejse, brylluppet er aflyst og han vil ikk se hverken Noah eller jeg igen.... Så vælter min verden for første gang... Jeg har stået så meget igennem med Jimmi... Men at det hele bare blir smidt på gulvet kunne jeg slet ikk magte eller overskue... Og her stod jeg med en søn på 1 år, hus på landet, bil, hund, fuldtid arbejde, syg mand der er stukket af med alle sine ting og alt hvad der stod af penge på vores konto... Jeg flygter op i mine forældres sommerhus for at samle tankerne og efter en uge vender jeg tilbage og er total kampklar.... Guderne må vide, hvor jeg fik styrken fra... Nu er der gået 1½ år siden den frygtelige dag, hvor min verden smuldrede.... men men... I dag bor jeg i en lækker lejlighed sammen med min skønne søn, huset er solgt til rimelig pris, hunden har fået et fantastisk nyt hjem hos min chef, bilen har jeg kunne beholde trods stram økonomi, jeg har tabt 30 kg, ændret min livstil og min tankegang. Jeg har det bedste liv!!!! Jeg er gladere end jeg nogensinde har været før... Og hvad vil jeg så med dette indlæg... Egentlig ikk andet end at fortælle at selvom man er alene mor og alting er benhårdt, så er der altid håb forude.... Knus fra Ditte

24-01-2012
ditteogjimmi
ditteogjimmi
Barn på 3 år og 1 måneder

Hold da op..... Du er sej - ingen tvivl om det.

 

Men jeg tænker også - hold da op hvor det danske sundhedssystem i DEN grad har svigtet Jimmi og ikke mindst jer...

25-01-2012
heidibuhl
heidibuhl

Der er flere der spørger til Jimmi... Han er desværre idag blevet mere syg, og ser derfor ikke sin søn ret meget. De snakker i telefon sammen, og ses når Jimmi magter det...

Jeg har forenet mig med det, så jeg vil hellere glæde mig over den halve time hver trejde måned, hvor det lykkes med samvær mellem de to, end irritere mig over alle de gange, hvor han bliver nød til at aflyse. Noah får intet at vide om samværet, før jeg er 100 % sikker på, at det sker for at spare ham for skuffelserne, og i stedet glæde sig over at se sin far, når tid er...

25-01-2012
ditteogjimmi
ditteogjimmi
Barn på 3 år og 1 måneder

Jamen du er da for sej !! Synes det er rigtig godt gået af dig og ønsker for dig at solen bliver ved med at skinne :)

24-01-2012
Expa
Expa

Hvor er det dejligt at læse! Jeg tror også, at man nogen gange skal sørge for at stoppe op og se om man har sig selv med.. Det lyder til at du har gjort noget godt for dig selv og det har din søn helt sikkert glæde af!

Hurra for kvinder! Vi har fandme er en styrke, som ingen mand kan mobilisere.. ;)

24-01-2012
MissRock
MissRock

Hold da helt op. Hatten af for dig :o) Rigtig meget held og lykke til dig i fremtiden :o)

Man begriber ikke hvordan man kan forlade sine børn

24-01-2012
10na73
10na73
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...