Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Når det kun er far der duer

Av! det gør ondt helt ind i sjælen når vores datter på 3 år igen afviser mig. Jeg må (for det meste)  ikke putte hende, jeg må ikke trøste hende, jeg må ikke røre ved hende... og det gør bare ondt hver gang. Det har snart stået på længe, synes jeg. Vi har lige fået en datter mere som nu er 8 uger og jeg kan jo ikke lige lege når hende på 3 vil, hvis jeg sidder og ammer og så tager far over. Sidst i graviditeten havde jeg ikke meget overskud, så der var det også far der tog over. Hvis hun ville bæres, måtte jeg også afvise hende, men far kunne jo godt bære hende, så han "vandt" Jeg har selvfølgelig altid prøvet at forklare hende hvorfor jeg ikke lige har kunnet bære, hjælpe, lege med hende og det virker som om hun forstår...men føler hun at jeg svigter hende? Det har nok stået på i hvert fald en halvt år. Pga. min mands arbejds situation, har han været mere hjemme og haft mere overskud siden sidste sommer. Før det var det ofte hem der blev afvist. Jeg ved godt at det nok er en periode, men for dælen det er hårdt! Min mand siger at det ændre sig når jeg stopper med at amme, men nu har jeg jo planer om at amme mindst 6 måneder, så jeg kan slet ikke holde ud at tænke på at "være væk" fra min datter så længe. Er der andre der kender det? Hun har altid fået lov til at bestemme hvem der skulle putte og vi kunne selvfølgelig bere bestemme på forhånd hvem der skal putte hende. Men her til aften sagde vi så mor putter idag og det virkede til at være fint for hende. Da hun så var klar til at komme op og sove, så hun bedende på mig og sagde " du skal ikke putte idag, far skal putte" jeg prøvede at overtale hende men vil jo hellerikke tvinge hende. Så det blev som det plejer, far putter :-( Skal vi lave en ny rytme? Skal jeg vente på det ændre sig? Hvordan er jeres aften rutine?

24-01-2012
14122008
14122008

I perioder kan jeg også godt nyde det. Det kan være rart at have noget tid for sig selv når far putter. Det er bare lige værst i de situationer hvor hun fysisk afviser mig og bliver sur eller mere hysterisk hvis jeg prøver at trøste hende eller hjælpe hende med noget. (det er heldigvis ikke altid det er sådan. Er nok blevet lidt overfølsom, så jeg tager det meget nært når det sker)

  Jeg tænker på om det bare er egoistisk af mig at prøve og blive "lige så god som far", og om det bare er mit behov. Men som mor tror jeg jo også at hun har brug for mig og brug for min opmærksomhed. 

Jeg arbejder på at være noget mere for hende når jeg ikke har den lille på armen, så vi kan have noget mere hyggetid sammen. Det er bare for træls når jeg skal afvise hende imens jeg ammer, eller tale hårdt til hende når hun er rigelig nærgående og næsten voldsom over for den lille når hun vil nusse hende. Det skulle jo gerne være overvejende positiv opnærksomhed hun får fra mig  :-)

30-01-2012
14122008
14122008

Åh ja, men det er dejligt, at far kan bruges - eller hvad?? Det gør jo ikke en til en dårlig mor, når far får lov til at køre med klatten en overgang.

Jeg ved, at når det virkeligt gælder, og det virkeligt brænder på, så er det mig, ungerne kommer til :)

Men kender godt det, at man godt kan få lidt selvmedlidenhed, når det sker, men prøv at se positivt på det. De vælger ikke dig fra, men de vælger deres far TIL, og det er noget helt andet :)

30-01-2012
tulle97
tulle97

Tak for jeres svar! Det er rart lige at høre fra andre. Vil gerne høre fleres indput :-)

Jeg tror min mand skal sidde med den mindste noget oftere. Idag sad han med hende og den store kom over til mig da vi alle sad og så håndbold :-)   Bare det lige sker en gang imellem, så jeg bliver ladet op :-D

25-01-2012
14122008
14122008
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...