Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

min første fødsel..

tænkte lige jeg ville dele min oplevelse med jer andre selvom det er 7 uger siden nu:-) det hele startede med at jeg var til sidste jordemoderbesøg torsdag den 8. december. dagen inden gik slimproppen, så vi jokede med at vi kom forbi sygehuset i weekenden hvor hun alligevel havde vagt. da vi var på vej hjem fra jordemoderen, begyndte jeg at få lidt ondt i maven, men tænkte ikke videre over det. jeg gik i seng om aftenen men vågnede efter 1 times tid pga. smerter, så ingen søvn til mig.  tænkte det var lidt underligt at plukveer kunne gøre så ondt, men det var jo også tæt på termin og havde fået af vide at de godt kunne gøre lidt ondt. nå men.. det fortsatte så hele fredag. om aftenen ved en 23 tiden besluttede min kæreste og jeg at ringe til fødegangen og vi tog så derud. der kom en jordemoder ind og lyttede til babys hjertelyd og det var fint. hun sagde så til mig at man jo godt kunne få lidt plukveer af at stresse rundt og nu var det jo også juletid osv. hun beroligede mig med at hun kunne se jeg ikke skulle til at føde. hun sagde at hun godt kunne undersøge mig men at det jo ikke var nødvendigt når det bare var plukveer og når man så skulle føde var der nok pilleri dernede.. okay fint nok, så vi blev sendt hjem igen med nogle varme klude jeg kunne have på maven. kæft hvor rart, men hjalp ikke en dyt.. nå men.. så kom vi hjem igen og jeg prøvede at spise lidt, men havde ingen appetit. så vi gik i seng. men da jeg lagde mig til rette med benet oppe på min kæreste var det som om der kom et lille smæld i maven, og så gjorde det bare ondt!!! klokken var vel omkring 1. så jeg stod op igen imens kæresten lagde sig til at sove. det gjorde så ondt og jeg blev rigtig ked af det og bange. men jeg prøvede at tænke på hvad jordemoderen sagde til mig og slappede af så godt jeg kunne. ved 3 tiden tænkte jeg at jeg ville tage tid på det, og der var ca. 10 minutter imellem. 1 time senere måtte jeg vække kæresten da jeg pludselig fik pressetrang. vi tog så ud på sygehuset selvom jordemoderen først ville komme kl. 5 da der var vagtskifte. så vi ventede 20 minutter og så kom min egen jordemoder sørme. vi snakkede lidt om smertestillende da jeg havde rigtig ondt og var/er en værre pivskid. jeg blev undersøgt og hun siger så: ''jeg kan se hovedet, du skal føde nu''. jeg gik i panik. jeg kunne jo ikke bare føde nu, jeg skulle jo have noget smertestillende.. men nej. hun prikkede hul på vandet og presseveerne startede få sekunder efter. det gik jo ad helveds til fordi jeg brugte kræfterne på at skrige og bande. men da jeg lærte at holde mund istedet for at skrige gik det jo meget godt. babys hjertelyd faldt, så jeg skulle have iltmaske i pauserne og de tog en blodprøve på hans hovede og den var fin. jeg fik så lagt vedrop da det var gået lidt i stå og kort tid efter havde jeg lucas på min mave. 49 minutter efter hun tog vandet. født den 10. december, to dage før termin. 3770 g og 54 cm tænk man virkelig kan tvivle så meget på om det er plukveer eller veer??? selvfølgelig havde jeg tanken om at jeg måske var ved at føde, men jeg var først helt sikker da jeg fik pressetrang. selvfølgelig gjorde det ondt og især om natten, men havde regnet med at det ville være meget værre. men alt i alt så var det en fantastisk oplevelse! mange tak fordi i læste med :-)

27-01-2012
Josefine93
Josefine93

Tillykke med den lille.

og dejligt med en nem og hurtig fødsel.

28-01-2012
nettemus2
nettemus2

Tillykke med ham :)
Og sikke et forløb ..

28-01-2012
ditteemikkelsen
ditteemikkelsen

Tillykke tillykke... Der kan være stor forskel på fødsler, smertetærskler og kroppens måde at tackle det på.. Ikke to fødsler er ens! Men ud kom han - endnu et vidunder :)

28-01-2012
Mil
Mil

Tillykke med Lucas..

28-01-2012
MorTilMarius07
MorTilMarius07
Baby på 15 måneder
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...