Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Selvmord

Det var hvad vores kære nabo forsøgte i går. Hun er som en mor/bedstemor for os. Altid er hun klar til at hjælpe os. Jeg har ikke tal på hvor mange gange hun og hendes mand har hentet vores børn i spidssituationer, passet dem samt bare været der for dem. Min mands og mine forældre bor langt væk, det er derfor ekstra meget værd med naboer man holder af. Vi spiser sammen hver søndag - på skift hos hinanden. De mistede deres ene søn (har 3) for nogle år siden og det har været forbandet hårdt for dem. Min nabo er maniodepressiv og humøret kører derfor op og ned. Jeg havde godt bemærket at det begyndte at gå den forkerte vej igen. I går ville hun så afslutte det. Hendes mand kommer hjem og hun er meget dårlig. Hun er svær at komme i kontakt med men får dog hvisket noget om nogle piller. Han ringer 112 og hun kommer afsted med fuld udrykning. Hun har klaret den og er nu indlagt. Hun er kun 51 år. Maniodepressiv er en forærdelig sygdom. Hun er jordens dejligste menneske når hun er stabil. Åhh, man ved næsten ikke hvad man skal sige til hende. Men et kæmpe kram skal hun bestemt have. Det sværeste er hvad man skal sige til børnene. De elsker hende som var de hendes mormor. Min datter på 7 år så at ambulancen hentede hende. Jeg har sagt til hende at X var kommet til at tage lidt for mange af sine piller og derfor skulle på sygehuset. Min datter ved godt at hun er psykisk syg.

29-01-2012
h76
h76

Hejsa. Ja, det er en meget trist situation. Jeg er sørme taknemmelig for at det ikke lykkedes hende at komme herfra. Vi ved jo at det er et spørgsmål om tid, så har hun det meget bedre igen.

Jeg har fuldt ud forståelse for hendes sygdom. Mange har undrende spurgt mig hvordan søren jeg dog tør lade hende passe børnene når hun er psykisk syg. Det har jeg aldrig haft nogen skrupler over. Jeg ved at hun siger fra når hun ikke magter dem. Desuden er hun jo heller ikke sindsyg i den forstand. Hun har bare en grim sygdom som til tider er indvaliderende.

Hun er et virkelig dejligt menneske som vi alle holder meget af - hendes mand ligeså.

29-01-2012
h76
h76
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...