Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Skulle jeg blande mig eller lade som ingenting ???

Jeg var her til morgen et hurtigt smut i den lokale brugs. På parkeringspladsen holder en bil med et lille spædbarn i sin autostol. Barnet skriger af sine lungers fulde kraft. Jeg får det altid dårligt indeni når et barn skriger sådan. Jeg går ind i Brugsen og ser om jeg kan finde moderen. Klokken var kun 8 så der var ikke mere end 2 der kunne ligne en nybagt mor. Jeg henvender mig først til den ene - det er ikke hendes barn. Så henvender jeg mig til den anden - det var skam hendes barn. Jeg siger til hende at barnet skriger meget og hun siger så: "ja, det tænkte jeg nok, tak for oplysningen". Hun handler nu færdig, betaler og går så ud. Hvad ville i andre have gjort ??? Jeg har det sommetider med at blande mig i lidt mere end jeg skulle have blandet mig i. Så nu vil jeg rigtig gerne høre hvad i siger ?

07-02-2012
h76
h76

Jeg ved ikke hvad jeg selv ville have gjort. Måske det samme som dig. Eller måsk prøvet at få barnets opmærksomhed igennem bilruden for at berolige det, eller måske holde øje med om der snart kom nogen hen til bilen... Jeg synes det er lidt vildt at skulle til at ringe til politiet, hvis bilen er varm, barnet sov og hun bare skulle handle i 2 min... bare for at prøve at forsvare hende...hmmm

Synes helt bestemt det er godt du har gjort NOGET!  Det er måske også lidt underligt at hun ikke smider alt hvad hun har i hænderne for at komme ud til sit barn. Det havde jeg gjort!

Men jeg har faktisk selv gjort det samme en gang. Vores datter sov endelig og min mand og jeg skulle bare ind i en butik for at se om de havde en bestemt vare og så hurtigt ud igen. Vi var max væk 5 min. og da vi kom ud sov hun...men med tåre om øjnene. Så føler man sig som verdens dårligste mor!! Med det vil jeg bare sige at det er rigtigt at handle som du gjorde, men man bør kende detaljerne inden man eksempelvis ringer til politi osv.

07-02-2012
14122008
14122008

Selvom jeg virkelig mener,at folk må leve som de har lyst til og det vil jeg ikke stille mig til dommer over og vurdere på.. Så mener jeg stadig,at det er en borgers pligt,at være opmærksom, hvis børn er i fare, både fysisk og psykisk.. Da børnene ikke er herre over hvordan forældrene skalter og forvalter børnenes liv..  

Jeg har selv stået ved en parkeringsplads og set hvordan en ca. 3årig pige, sad låst inde i bilen, opløst af gråd,mens hun forsøgte at komme ud af sin stol.. Men det er ik nemt at regne ud hvor forældrene er henne,når man står ved et indkøbscenter... Jeg skulle klart ha ringet til politi eller det offentlige, for det var helt klart ikke i orden og jeg havde sgu lyst til at bryde ind og tage hende ud. Jeg stod og ventede på en bus i ca. 15 min, inden moderen dukkede op. Jeg havde godt nok ondt i maven og var bagefter flov over, at jeg eller de andre tilskuere ik konfronterede moderen.. 

Jeg synes du gjorde det rigtige.

07-02-2012
MissRock
MissRock

Hej til jer alle. Jeg er rigtig glad for jeres svar for jeg kan forstå at jeg handlede helt korrekt ved netop at blande mig. Det er jo altid svært det med, hvornår man skal blande sig og hvornår man ikke skal.

For et stykke tid siden var jeg en tur på biblioteket. På parkeringspladsen gik en lille pige på 2 år rundt helt alene. Jeg spurgte hende hvad hun lavede der og om hun ikke kunne finde sin mor. "Mor er derinde" sagde hun og pegede mod biblioteksbygningen. Jeg siger til hende at så skal hun gå ind til mor. Det ville hun bestemt ikke. Hun fortsatte så sin tur direkte ud mod en større og pænt trafikeret vej. Jeg stoppede så pigen og sagde at nu SKULLE hun gå med mig. Hun tog mig så i hånden og gik med ind. Jeg fandt moren på biblioteket og sagde til hende at pigen gik rundt alene ude på parkeringspladsen. Moren sagde irriteret til mig: "og hvad så, det gør hun da så tit". Øhhh....jeg må have lignet en der var faldet ned fra månen. Pigen var ganske kvik og snakkede fint men hun var bestemt ikke mere end 2 år. En pige på 2 år går IKKE alene ude på en parkeringsplads med bakkende biler og tæt på en trafikeret vej. Jeg blev virkelig rystet over mores irritation over mig.

07-02-2012
h76
h76

Jeg ville nok gå mere draktisk til værks. jeg ville ikk tvivle et sekund med at ringe enten til kommunen eller politiet, ved godt der er dramastisk men sys under ingen omskændigheder at det er i orden at lade et barn være uden for opsyn og så være så ligeglad når man så hendvender sig til moderen.

Syntes simpelhen ikk det er i orden, der er mange ting der kunne ske, for ikk at talt om at der de seneste par morgener har været helt ned til 16 minus grader, det er konplet uakseptabelt.

Undskyld mit sure opstød, men jeg bliver så arrig.

07-02-2012
NFB
NFB

cboye: Ja, jeg tænkte også, at man bare kan starte med at sige, at det drejer sig om "et barn fra vuggestuen". Jeg er bare nervøs for, om lederen bare vil kigge på mig og sige "Hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?" eller begynder at tale om, at da hendes børn var små, sad de heller ikke i autostole, eller hvad ved jeg.

Men selvfølgelig, hvis jeg ved at sige det, kan hindre, at det sker igen, så bør jeg jo gøre det.

07-02-2012
Lofl f
Lofl f

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg ville gøre! Jeg synes også det er rigtigt svært hvornår man bør overskride andres grænser.

Jeg tillader mig lige at låne tråden, da jeg selv lige nu har lignende tanker. Da vi hentede vores søn i vuggestuen i fredags så jeg en far, der hentede sit barn, der er ca. 2½. Jeg blev lidt overrasket, da han satte ham på forsædet, da bagsædet jo altid er mest sikkert. Desuden var bilen en stor, flot og relativt ny bmw, så de har helt sikkert selv aktivt skulle få airbaggen slået fra. Men det havde de forhåbentlig styr på.

Jeg tabte først kæben, da jeg så, at han blev placeret direkte på sædet uden nogen form for autostol eller pude. Jeg vendte mig om mod min mand, og jeg kunne se på ham, at han også havde set det. Mens jeg forklarer ham (altså min mand), at man skal veje 15 kg for at kunne udløse selen (jeg vurderer ikke drengen til at veje så meget), siger min mand til mig, at det vist er lige meget, for den virker jo slet ikke, hvis man ikke har fået den på.

Jeg er temmelig forarget over, at en far kan køre med sit 2½-årige barn på forsædet uden autostol og uden sele. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, for drengen kan da komme frygtelig til skade pga. farens dumhed (det er næppe uvidenhed). Og med den bil de har, kan jeg ikke tro andet end at de har råd til den allerbedste autostol. Men jeg er faktisk bange for at sige noget til forældrene. Jeg overvejer at fortælle det til lederen af vuggestuen, men hvad søren skal jeg forvente hun gør?

Undskyld jeg låner din tråd, men jeg synes vores historier er en smule relateret. Både mht. hvordan man reagere, når man opdager det, og at det handler om børn i biler.

07-02-2012
Lofl f
Lofl f
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...