Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Pis og lort og fuck... grrrr.....

Ja, som nogen af jer ved, havde vi for nogle uger siden afgivet et bud på vores drømmehus, som sælger accepterede. Vi var helt oppe at flyve, glade og lykkelige. Dog var der lige den mindre detalje, at nogle andre interesserede købere havde indgået en betinget købsaftale - de skulle sælge deres hus først. Mægleren har hele vejen igennem forsikret os om, at det blot var en formalitet, at de betingede købsaftaler sjældent blev opfyldt, at ingen fik lov at stå med to huse i dette marked, at vi absolut intet havde at frygte, osv. osv. osv.... Fristen for deres opfyldelse af aftalen udløb i går til midnat. Kl. 20.00 bliver vi ringet op af mægler, som desværre måtte meddele os, at de andre købere havde fået godkendelse af deres bank alligevel, og at vores købsaftale således bortfaldt - den havde sælger skrevet under i fredags!! Vi var dybt chokerede.. og skuffede! Jeg har godt nok sovet dårligt i nat. Det hus som var vores drømmehus, og som vi troede, at vi skulle flytte hjem i pr. 1/6 var blevet solgt til anden side, så hvad nu...?? Nu skal vi hjem i en lejebolig, hvilket betyder, at vi skal flytte en gang mere end beregnet. Puha, jeg har været ked af det og sovet dårligt i nat. Tankerne har virvlet rundt. Jeg ved godt, at nogle vil sige, at det bare er et hus, og at der sikkert kommer et andet, men for os var det HUSET, som vi har kigget på siden oktober. Og som vi har ventet på i 1,5 år. Vi skal have møde med banken i morgen, for nu er vi tilbage ved vores oprindelige drøm om at bygge selv, så nu håber vi, at de kan godkende det. Øv!!!

08-02-2012
Bruxmor
Bruxmor

Sikke noget møg!

09-02-2012
Lofl f
Lofl f

Tak! Lige nu vender vi alle muligheder, men vi ender nok med et byggeprojekt. Vi har allerede kontaktet en mægler vedrørende nogle ledige byggegrunde i det samme område, og så må vi bo til leje så længe. 

Det positive er:

- Vi behøver ikke bo hos svigermekanikken i 2 måneder

- Vi kan spare endnu flere penge op til udbetaling

- Vi ender måske med at få et endnu bedre hus

Det kræver desværre bare en del tålmodighed, og det er jo ikke noget jeg besidder :-)

08-02-2012
Bruxmor
Bruxmor

Øv, hvor er det da ærgerligt. Håber I snart finder noget andet, der kan bruges i stedet.

08-02-2012
tulle97
tulle97
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...