Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Sove ude når det er koldt

Jeg fandt følgende på tv2's hjemmeside. Måske det kan hjælpe nogen til at vurdere, om deres barn skal sove ude: De fleste danske småbørn under tre år befinder sig lige nu i enten vuggestue eller dagpleje. Og som traditionen foreskriver her i Danmark, sover de små udenfor i krybber eller barnevogne mindst én gang i løbet af dagen. Men i disse dage er der grund til at være på vagt, lyder en advarsel fra Sundhedsstyrelsen. For oven på en nat med temperaturer ned til -20,2 grader er danskerne stået op til en iskold morgen. Og selv om temperaturerne i løbet af dagen vil snige sig op på færre minusgrader, så er det stadig rigtig, rigtig koldt - og det er det altså også for dine børn. Hvor de større af slagsen kan nyde kulden og sneen, er det for de mindre børn mere farligt. Børn under et år klager ikke i tide Børn under et år er særligt sårbare over for kulden, fordi de ikke er i stand til at klage sig i tide, når de fryser, skriver Sundhedsstyrelsen. Derfor skal du være på vagt - i værste fald kan dit barn blive underafkølet. Det betyder, at kropstemperaturen falder til under de normale 37 grader, og hvis den fortsætter nedad til under de 35 grader, bliver tilstanden livstruende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det kun er sunde og raske børn, der sover uden for, når vejret byder på minusgrader: "Kun sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr. For tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr. Børn under 1 år - og specielt spædbørn under 1/2 år - er særligt udsatte for kuldepåvirkning." Kuldegrænsen er -10 grader Grænsen, for hvornår det er for koldt at lade sit lille barn sove uden for, er -10 grader. Men det betyder ikke, at du trygt kan stille dit barn ud i kulden, selv om temperaturerne er højere. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind. Sovestedets placering Først og fremmest skal du vurdere sovestedets placering. Der skal være læ for blæst, regn og rimnedfald - denne beskyttelse kan f.eks. gives af en liggehal, eller dét, der i mange institutioner kaldes for et krybbeskur. Isolering Barnevognen eller krybben skal være vand- og vindtæt til alle sider. Bunden kan f.eks. isoleres med skumgummi eller lignende. Påklædning Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en pose forsynet med hætte og lukkede ærmer, så hoved og hænder er beskyttet. Barnet skal være iklædt tøj med varmeisolationsevne, enten uld, bomuld eller kunststof med tilsvarende egenskaber. Barnet skal naturligvis have en dyne på, der skal dække barnets krop både opadtil og til siderne. Hold øje med barnet Børn, der sover ude i kulden, skal være under opsyn. Jo yngre barnet er, og jo koldere vejret er, desto hyppigere skal barnet tilses. Du vurderer barnets temperatur ved at mærke det i nakken, hvor huden skal føles tilpas varm. Hvis barnet ikke føles tilstrækkeligt varmt, bør du straks bringe det inden døren.

09-02-2012
Lofl f
Lofl f

Hmm, hvad mon der lige sker for de linjeskift? De er da temmelig store!

09-02-2012
Lofl f
Lofl f
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...