skilsmisse ser kun mine børn hveranden uge.....

jeg blev skilt for 1 1/2 år siden det var mig der valgte af gå pga min mand. Det er en meget laaaang historie, han var en meget dårlig mand for mig, en kold og dominerende type, og han hev alt selvvære og selvtillid ud af mig gennem mange år jeg troede til sidst ikke at jeg kunne noget selv eller var noget vær! det medførte at jeg til sidst ente i en  kæmpe depression, jeg er nu kommet oven på  igen har fultids job og er igang med at bygge mig selv op og kan allerede mærke jeg er blevet stærkere! det der dræber mig nu er mit savn og dårlige samvittighed over for børnene..... vi har fælles forældre myndighed og har børnene en uge af gangen, det blev vi enige om da ingen af os ville give afkald på dem.  Jeg føler i den grad jeg har svigtet mine børn ved at jeg lod mig skille, nu er børnene total splittet. NÅR DE ER HOS MIG GRÆDER DE OG SAVNER DERES FAR, NÅR DE ER HOS DERES FAR GRÆDER DE OG SAVNER DERES MOR:-(  Jeg lever nu i en kæmpe skyldfølelse  fordi jeg ikke bare holdte ud for børnene skyld, det er jo min skyld det var mig der ville skilles ! tænker på det hver dag at det er MIN SKYLD.... det er så hårdt at jeg nogle gange bare har lyst til at løbe tilbage.... er der andre derude der har gået det samme igennem? andre der også SAVNER DERES BØRN:-( ?

23-02-2012
lille lou
lille lou

Tusind tak for jeres svar jeg sidder nu og tud brøler, ogjeg ved egentligt ikke helt hvorfor men jeres historier røre mig så dybt.....

jeg kan se så meget rigtigt i det i skriver, og kan også se jeg ikke er det eneste menneske der går disse ting igennem!

jeg er faktisk heller ikke den store tilhænger af 7/7 modellen, men jeg orker ikke at kæmpe med min ex. vores forhold er også okay nu og afslappet, vi ses dog kun når vi aflevere og henter men kan sagtens ringe sammen ang børnene.

 min ex har gjort mig klart at jeg lige kan prøve på at "tage børnene "fra ham som han udtrykker det... og hvis det i den sidste ende skulle ende i amtet er jeg bange for han måske ville vinde flere dage med dem da han bor i huset som de er vokset op i og føler sig hjemme i.

 min store datter sage tidligere til mig at hun elskede mig men ikke følte sig hjemme her hendes rigtige hjem er i huset hos far hvor hun er født!

det knuste mig total indeni da hun sage det:-( tror det bliver en lang sej kamp og min skyld følelse er der stadigvæk ville sådan ønske den kunne forsvinde, måske børnene forstår hvorfor jeg måtte forlade deres far når de er store nok til at få det afvide?.....men på den anden side ønsker jeg heller ikke at sige dårligt om ham.

ARICANC  nu hvor dig og kæresten har fået barn sammen hvordan tog dine andre børn det

 

mange knus fra mig

26-02-2012
lille lou
lille lou
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...