Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

skilsmisse ser kun mine børn hveranden uge.....

jeg blev skilt for 1 1/2 år siden det var mig der valgte af gå pga min mand. Det er en meget laaaang historie, han var en meget dårlig mand for mig, en kold og dominerende type, og han hev alt selvvære og selvtillid ud af mig gennem mange år jeg troede til sidst ikke at jeg kunne noget selv eller var noget vær! det medførte at jeg til sidst ente i en  kæmpe depression, jeg er nu kommet oven på  igen har fultids job og er igang med at bygge mig selv op og kan allerede mærke jeg er blevet stærkere! det der dræber mig nu er mit savn og dårlige samvittighed over for børnene..... vi har fælles forældre myndighed og har børnene en uge af gangen, det blev vi enige om da ingen af os ville give afkald på dem.  Jeg føler i den grad jeg har svigtet mine børn ved at jeg lod mig skille, nu er børnene total splittet. NÅR DE ER HOS MIG GRÆDER DE OG SAVNER DERES FAR, NÅR DE ER HOS DERES FAR GRÆDER DE OG SAVNER DERES MOR:-(  Jeg lever nu i en kæmpe skyldfølelse  fordi jeg ikke bare holdte ud for børnene skyld, det er jo min skyld det var mig der ville skilles ! tænker på det hver dag at det er MIN SKYLD.... det er så hårdt at jeg nogle gange bare har lyst til at løbe tilbage.... er der andre derude der har gået det samme igennem? andre der også SAVNER DERES BØRN:-( ?

23-02-2012
lille lou
lille lou

Tusind tak for jeres svar jeg sidder nu og tud brøler, ogjeg ved egentligt ikke helt hvorfor men jeres historier røre mig så dybt.....

jeg kan se så meget rigtigt i det i skriver, og kan også se jeg ikke er det eneste menneske der går disse ting igennem!

jeg er faktisk heller ikke den store tilhænger af 7/7 modellen, men jeg orker ikke at kæmpe med min ex. vores forhold er også okay nu og afslappet, vi ses dog kun når vi aflevere og henter men kan sagtens ringe sammen ang børnene.

 min ex har gjort mig klart at jeg lige kan prøve på at "tage børnene "fra ham som han udtrykker det... og hvis det i den sidste ende skulle ende i amtet er jeg bange for han måske ville vinde flere dage med dem da han bor i huset som de er vokset op i og føler sig hjemme i.

 min store datter sage tidligere til mig at hun elskede mig men ikke følte sig hjemme her hendes rigtige hjem er i huset hos far hvor hun er født!

det knuste mig total indeni da hun sage det:-( tror det bliver en lang sej kamp og min skyld følelse er der stadigvæk ville sådan ønske den kunne forsvinde, måske børnene forstår hvorfor jeg måtte forlade deres far når de er store nok til at få det afvide?.....men på den anden side ønsker jeg heller ikke at sige dårligt om ham.

ARICANC  nu hvor dig og kæresten har fået barn sammen hvordan tog dine andre børn det

 

mange knus fra mig

26-02-2012
lille lou
lille lou

Nu er jeg selv fraskilt og har 3 børn. Jeg blev skilt for 2½ år siden og mine børn har ikke set deres far i over 2 år og 2 mdr...

Jeg har en ex-mand som har fravalgt hans børn og jeg skal lige hilse og sige at det har været/er en drøj omgang. Hver dag bliver mine børn mindet om at de et sted har en far som ikke kommer og henter dem i børnehaven/skole. Der er ikke nogen far til at puttet dem og mange andre ting. De har kun mig.

Det kan godt være at en 7/7 ikke virker men set på den anden side så har dine børn en far hver anden uge og i 7 dage. Selvfølgelig savner de den anden forældre. Men hvad nu hvis de slet ikke så den anden forældre??

Jeg prøvede i starten og få banket ind i hovedet på manden at hallo... du har 3 børn som lider under dette valg men han kom bare med den ene dårlig undskyld efter den anden og til sidst så fik jeg nok.

Jeg synes du skal være der for dine børn den uge som du har dem. Vise dem at de er din familie. At i er to familier, og at i, forældre stadig elsker dem selv om i ikke er sammen mere.

24-02-2012
Nettekob
Nettekob

Ja, selvfølgelig gør jeg det. Men sådan er det nu engang bare - og det ville være langt værre hvis vi levede sammen.
Mange er i samme situation, dvs at børnene ikke lever sammen med begge deres forældre og det behøver ikke være verdens undergang for dem.
Det har vi fundet ud af og nyder at der er ting vi kan lave sammen og som far aldrig ville kunne finde på. Og far gør ting jeg aldrig ville gøre. Også idiotiske ting, men det mÅ jeg så acceptere.
Jeg tror at det er nemmere for børn når vi voksne udstråler at vi anerkender den anden familie. Det gør vi i hvert fald noget ud af i vores forældreskab. Også selvom vi ikke er sammen og ofte er uenige om alting.

23-02-2012
Madam_Mundus
Madam_Mundus
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...