Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Pludselig bange for at komme i bad

Mathilde er pludselig blevet meget bange for at komme i bad. Hun skriger og vræler og ryster og vil overhovedet ikke ned i badekarret. Får vi hende derned vil hun absolut ikke sidde ned. Hun står stiv som et bræt og ryster og græder. Og hvorfor så det... Jo, i sidste uge kom hun til at lave mens hun sad i vandet. Hun blev meget forskrækket, meget ulykkelig og faktisk lidt bange. Hun ville op med det samme. Det var faderen der havde hende i bad, og hvordan han taklede det ved jeg ikke, han siger, at han tog det roligt og ikke skældte hende ud.  Hun har altid elsket at være i bad og har siddet læææænge og leget og hygget sig. Og har brokket sig, når hun skulle op.  De sidste 3 gange har hun været så ked af det, at det er endt med et brusebad. Når vi spørger, hvorfor hun bliver ked af det, svarer hun, at det er fordi hun kom til at lave "caca" (ja det kalder vi det hernede) i vandet. Hun tror det er farligt. Vi taler rigtig meget med hende, men det har ikke hjulpet.  Hvordan kommer vi tilbage til de glade badedage?? Er der nogen der har prøvet noget lignende? Hun er 2 år og 9 måneder. Jeg synes det er så forfærdeligt synd for hende. Og det er jo også enormt anstrengende for os som forældre, med et barn, som ikke vil i bad. Det føles faktisk lidt som et overgreb.

26-02-2012
Bruxmor
Bruxmor

Det sjove er bare, at det ikke er første gang, at hun har lavet i badet. Det er sket to gange tidligere, mens jeg badede hende, og da var der intet galt. Hun synes kun, at det var interessant. Jeg mistænker, at hendes far har skældt hende ud, og at hun nu er bange for at komme til at lave igen, fordi hun er bange for at få skældud.

Vi taler om at prøve at give hende en badeble på i en overgangsperiode, for at give hende trygheden igen. Og hvis det ikke lykkes, så må vi bare bruse hende, indtil hun glemmer episoden, hvis hun da gør det :-)

26-02-2012
Bruxmor
Bruxmor
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...