Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

7/7 ordning?

Hvis nu man flytter fra hinanden, men bliver enige om en 7/7 ordning, hvad gør man så mht barnets adresse? Går ikke ud fra at det kan have adresse begge steder - men med en 7/7 ordning opholder barnet sig jo lige så meget hos far som hos mor. Og der følger vel også en vis økonomisk fordel med ved at være registreret som bopælsforælder? Og noget andet - er det bare totalt frygteligt for barnet på den måde at få delt sit liv op? Mange "skilsmisse-børn" har vel ellers en fast bopæl hos den ene forælder og ser så den anden forælder hver anden weekend eller noget. Men hverken jeg eller min søns far kan udholde tanken om kun at se vores guldklump så lidt! Min dreng er kun lige 13 mdr, og umiddelbart tænker jeg, at han er ALT for lille til at skulle forholde sig til to hjem og gå en hel uge uden at se enten sin far eller mig. :( Suk. Synes det er sindssygt svært! Håber der er nogen derude, der har stået i samme situation og kan byde på lidt råd og vejledning... //Marie

27-02-2012
MarieJ
MarieJ

Når jeg læser det du skriver, så bliver jeg lidt foruroliget. Ret mig hvis jeg tager fejl, men på mig lyder det som om du overvejer 7/7 alene for at undgå konflikt med din ex? Især studser jeg over at du skriver noget om at han mener at han ikke vil nøjes med at være weekendfar og at det i så fald skulle være dig, det skulle bøje dig.
MAN BØJER SIG IKKE!
Gør som du selv synes er bedst og ikke hvad han synes. Med mindre i er ægte enige.
Brug evt nogle kr på at drøfte sagen med en advokat.
Flyt og tag den lille med dig. Ikke for at genere nogen, men mest fordi du i statsforvaltningen altid står stærkest når du ikke på noget tidspunkt har givet afkald på den lille.

Knus

09-03-2012
Madam_Mundus
Madam_Mundus

Hej alle, tusind tak for jeres søde og brugbare svar.

Er især glad for at se, at 7/7 rent faktisk KAN fungere. Jeg forestiller mig selvfølgelig også, at vi skal blive boende tæt på hinanden, og at vi bibeholder et ordentligt forhold til hinanden. Jeg er helt med på, at det er afgørende, at vi kan få skabt gode rammer og fælles rutiner for at min lille V skal trives bedst muligt.

Suk.

Må tilstå at jeg faktisk sidder og græder, mens jeg skriver, for jeg synes bare, det er sådan en lorte situation. Føler mig som en elendig mor til V fordi jeg ikke kan få det til at fungere med hans far, og fordi jeg nu kommer til at gå glip af halvdelen af hans liv på grund af det. V har i forvejen ikke haft den nemmeste start på tilværelsen, og jeg er så bange for, at han ikke vil kunne håndtere, at vi flytter fra hinanden. Omvendt kan jeg heller ikke blive ved med at byde ham et hjem, hvor luften alt for ofte er tung af dårlig stemning, og hvor skænderierne og de hårde ord efterhånden er alt for meget hverdag. Som jeg ser det, er det næsten et valg mellem pest og kolera (for der er jo også gode dage, og min søn er tæt knyttet til os begge).

Jeg forsøgte i går at tage en reel snak med min (x)kæreste omkring det hele, men det orkede han ikke. De få gange vi har talt lidt seriøst om flytningen, har han dog stået meget stejlt på, at han IKKE vil være weekend-far. Så hvis vi vælger at V kun skal bo fast hos den ene af os, er det sandsynligvis mig, der må bøje mig. Men alene tanken om kun at se min søn måske 5 dage ud af 14 er helt ubærlig. Og så føler jeg mig igen som en elendig mor, fordi jeg ikke kan sætte min søns behov før mine egne.

Og nå ja, for nu lige at gøre det hele lidt værre: V startede i dagpleje midt i januar i år. Hun har så lige meddelt os, at hun stopper til maj. Så min stakkels lille dreng vil komme til at skulle gennemgå utrolig mange skift indenfor alt for få måneder. Når jeg tænker på det, får jeg lyst til "bare" at knibe tænderne sammen og blive sammen med min (x)kæreste, indtil V er faldet til hos den nye dagplejer/institution. Men det holder jo nok heller ikke...

Arg!

28-02-2012
MarieJ
MarieJ

Når han ikke er ældre end 13 mdr ville jeg nok lige klappe hesten... til noget i weekenderne og så nogle dage i løbet af ugen.

Men der er mange forskellige ordninger så det er vist op til en selv og børnene. Nogle kan klare det skift og andre kan ikke.

Men omkring adresse så er det også hvad man selv synes. Har boet i sammenbragt hvor mandens børnene var på en 7/7 og deres mor havde adressen ved sig.

28-02-2012
Nettekob
Nettekob

Hej Marie

Krammer til dig, det lyder godt nok ikke nemt. Og tanken om at undvære sin dreng en helt uge ad gangen, er totalt uvirkelig! Jeg savner ham nogle gange bare han er i vuggestue..

27-02-2012
Mille_Fabricius
Mille_Fabricius

Har stået der og det fungerede bare fint for børnene, men de havde også hinanden så det hjalp nok en del.. Den lille var kun 17 mdr dengang.. Dog var de lidt påvirketaf det den første 1½ mdr. Det var nok værst for forældrene.. Vi delte også 7/7..

27-02-2012
Mor1985
Mor1985
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...