Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Svært veninde forhold....

Hej. Jeg har et "problem" som jeg gerne vil høre jeres mening omkring. Jeg har en veninde, som jeg har kendt i 11-12 år efterhånden. Hun er 11 år ældre end mig, og har ikke børn eller kæreste. Hendes nærmeste omgangskreds tæller hendes mor, hendes "bolleven" og mig. Men forholdet er begyndt at gå mig lidt på og jeg kan mærke jeg trækker mig mere og mere. Jeg holder nu utroligt meget af hende og kan godt lide at være sammen med hende. Der er bare visse faktorer, der gør, at det er lidt anstrengende. For det første kommer hun aldrig og besøger mig. Vi bor en halv times kørsel fra hinanden. Hun har ikke bil, men der går tog lige til døren nærmest. Hun vil kun have at jeg kommer op og besøger hende, selvom hun tit siger, at nu burde hun også komme til mig. Når jeg så kommer op til hende, vil hun have at jeg bliver og sover til næste dag og gerne overnatter 2 gange. Så jeg skal komme om formiddagen og så bliver til minimum næste dag. Jeg ved at hun forventer det hver gang. Jeg har tit sagt, at jeg rigtig gerne ville komme op en formiddag og vi så kunne hygge indtil om eftermiddagen, men det siger hun nej til. Det synes hun ikke er rart, når jeg ikke sover der. Jeg har aftenvagt og er væk på arbejde i omtrent 16 aftener om måneden, så de resterende aftener vil jeg jo helst være sammen med mine børn og mand. Men hun kan ikke forstå det. Jeg har også sagt at hun da kunne komme herned nogle dage og være. Så kunne vi hygge os. Men det vil hun heller ikke. Samtidig syntes hun det er træls hun ikke kender mine børn på 6 og 3 år. Jeg skal tage dem med op til hende og være der, synes hun. Det er som om hun vil ha og ha og bare ikke selv give noget til forholdet. Hun ringer heller aldrig til mig. Huhn har sagt det er fordi hun ikke vil forstyrre mig. Men hun ved jo jeg er hjemme hele formiddagen og har tid nok til at snakke hvis det er. For nogle måneder siden havde hun det rigtig træls med den her fyr hun ses med. Jeg ringede til hende hver dag for at høre hvordan hun havde det. Det gjorde jeg i to måneder. Så kom hun over det og blev glad igen, og jeg holdte op med at ringe hver dag. Men det blev hun også sur over og sagde at jeg aldrig ringede til hende mere. Nu vil hun gerne have at jeg kommer op til hende her i marts og er nogle dage. Men jeg orker det bare ikke. Føler jeg giver alt af mig selv efterhånden når jeg er sammen med hende, men jeg har svært ved at konfrontere hende med hvordan jeg har det. Hun kan slet ikke se, at hun ikke giver noget i vores forhold, og det er ret problematisk. Hun bliver fornærmet hvis ikke jeg svarer på en sms lige med det samme. Så kan hun skrive; Hvad er der galt? Hvad har jeg gjort, siden du ikke skriver tilbage? Men det er jo bare ikke altid jeg lige ser beskeden med det samme. Jeg ved hun er irriteret over jeg ikke kommer op til hende noget oftere, og hun siger det også til hendes mor. Da jeg mødte hendes mor sidste gang, sagde moren, at det jo ikke er meget hendes datter ser til mig og nu var det 2 mdr siden jeg sidst havde været og besøge hende. Sagde så, at hendes datter aldrig havde besøgt mig og ikke havde set min yngste søn på 3 år endnu. Sidst min veninde skrev og spurgte hvornår vi skulle ses, skrev jeg tilbage, at det tidligst kunne blive om 6 uger, da min mand var meget væk. Med mindre jeg kunne komme op til hende med børnene en formiddag og vi kunne hygge lidt. Så skrev hun tilbage at så måtte vi jo vente 6 uger med at ses. Og der viste hun jo mig, at hun ikke var interesseret i jeg kom en formiddag og heller ikke interesseret i, at se mine børn. Hvad skal jeg gøre? Vil jo gerne bevare venskabet med hende, for vi har det rigtig sjovt sammen. Synes bare jeg giver alt for meget uden at få noget igen...

02-03-2012
krammebasse
krammebasse

Ingen svar endnu.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...