Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Hvordan kan hun gøre det??

Ja, jeg vil forsøge at gøre det kort! En af mine rigtig gode veninder har en ordning med faderen til sin datter om, at de deler 9/5  - 9 dage ved faderen og 5 dage ved hende (fredag-tirsdag). Det skal lige siges, at hun har kæmpet i en retssag om forældremyndigheden og brugt mange penge/ressourcer - men han fik den, desværre :o( Min veninde studerer i Odense og er egentlig glad nok for det, men nu har hun besluttet, at hun vil flytte til København for at forfølge sit drømmestudie. Men det vil så betyde, at opgiver de ekstra dage med datteren, som hun har - og kun får hende hver anden weekend. Hun har i forvejen en datter (anden fader) på 3 år, og de to søstre er meget tæt knyttet. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan hun med hjertet kan træffe den beslutning... Jeg har SÅ ondt af de børn... :o( Hvordan kan man som sin mor frivilligt vælge at opgive så lang tid med sin datter - som man endda har kæmpet for!?? Kan hun da ikke tilsidesætte sit eget behov for et studie, når hun er glad nok for det, hun er i gang med - hvis det betyder ekstra tid med sine børn og mere søskendetid. Men skal jeg fortælle hende om mine tanker omkring det - eller holde tæt, som jeg har gjort indtil nu??? Hvad ville I gøre?

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Frimor: Nej, okay.. :o) Kunne bare ikke lige få øje på, hvem søren du ellers skulle hentyde til herinde, som ikke brød sig om kommentarerne henvendt til mig og derfor fik dem fjernet.. Men fint nok - den er noteret :p   FruDK troede jo rigtig nok det var mig - men jeg har altså ikke - og har heller ikke tænkt mig at indberette noget :o)

Bliver igen nødt til lige at gøre det klart:

Denne tråd har på intet tidspunkt handlet om mænd vs kvinder!! Det kan vi så oprette en helt anden tråd om - det ville også være relevant, da jeg 100% mener(som jeg har prøvet at forklare mange gange efterhånden), at det ikke er mere forfærdeligt når kvinder prioriterer sig selv fremfor mænd. Der skal da selvfølgelig være plads til peronlige prioriteringer fra begge køns side.. Naturligvis.

Det handler heller ikke om, at man som forældre ALTID og KUN skal have sine børn i tankerne og ALDRIG må gøre noget godt for sig selv. Man skal da være glad og forkæle sig selv - også som forældre.

Derfor bliver jeg naturligvis nødt til at reagere, når jeg føler, at det mere end bliver antydet at det er disse tanker og anskuelser, der lægger bag indlægget. Det synes jeg, jeg har forsøgt!

MEN jeg mener derimod også, at man i særligt svære situationer må nøjes med det næstbedste og man i visse situationer må tilsidesætte sig selv - særligt, når ens børn virkelig har brug for, at man er der. Jeg ved godt, at I kun kender en del af historien - jeg kan jo i sagens natur ikke fremlægge en fulddetaljeret beretning.. :)

Jeg kan kun sige, at jeg er meget bekymret for begge børn, særligt den store. Derfor spurgte jeg, om jeg skulle sige noget til hende eller ej, for jeg VED det er meget følsomt og det nemt kan blive opfattet forkert.. Hun er en rigtig god mor, og jeg har SÅ svært ved at forstå hendes valg. Jeg ved, at jeg ikke har noget at skulle have sagt, da det jo er op til hende - så jeg derfor tænkte jeg, om jeg overhovedet skulle sige noget til hende....

Harries: Jeg er rigtig glad for din kommentar :) Jeg vil i hvert tilfælde overveje det grundigt - det er et meget følsomt emne!

09-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Jeg har INTET indberettet....

09-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Harries:

Ja, sjovt du spørger.

Jeg spurgte nemlig, hvad folk ville gøre - da jeg er i tvivl om, om jeg skal tage en snak med hende om det - eller det var for følsomt. Min mening er (forsat -det spurgte jeg egentlig ikke ind til), at det er for egoistisk og synd for børnene, og jeg kender en del til den konkrete situation.

Men så tog tråden ligesom en drejning over til, om samfundssynet er forkert og en spørgsmål om mænd og kvinder generelt. Jeg mener ikke, at der er grundlæggende forskel og ser ikke, at mænd bør have mere ret end kvinder.. Det er ikke mere forfærdeligt, når kvinder prioriterer sig selv!

FruDK fortalte så, at jeg hellere skulle lade være med at spørge "fremme mennesker"´til råds om det... Sååå ja!

Jeg finder nok ud af det selv.... Nogle rådede mig i starten til at snakke med hende, så måske gør jeg det... Åbent lyttende.

09-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

This reply has been deleted by a moderator.

09-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

DitteNielsen:

Det er da dejligt, at din svoger og hans ex har det sådan :o) Hvis det er bedst for børnene, at det er sådan - ja, så skal det være sådan!

Ja, retten slog fast, at 9/5 var den bedste løsning - indtil da havde de delt 7/7 i 6 år. Da begge ville have forældremyndigheden, måtte den tilfalde én af dem, da en 7/7 så ikke længere var en mulighed. Hun ville gerne selv have haft datteren fuldtid, så situationen er selvsagt en anden..

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Kommentarerne er fjernet af en administrator. Læs vores adfærdskodeks, hvis du vil vide mere.

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen. Min onkel har valgt at gøre det samme, og jeg har svært ved at forstå det.

Det bliver nævnt i et indlæg, at det er så sjældent at dagens forældre tænker på sig selv. Jeg synes det er helt modsat - dagens forældre tænker alt for meget på sig selv og sin egen personlige udvikling etc.

Måske handler det om forskellige temperamenter: jeg kunne ikke selv finde på at gøre det og derfor kan jeg heller ikke forstå når der er andre, der gør det. Og gør det så mig snæversynet, måske?!

Men jeg er sikker på, hvor meget vi end forsøger at (bort)forklare det - så har det en konsekvens for vores børn....

 

Med venlig hilsen

Victoria

08-03-2012
koa76
koa76

Nettenus:

Nu kender du ikke baggrunden for, at jeg siger desværre - hvis du gjorde, ville du nok forstå!! Det handler igen ikke om en generel betragtning om, at kvinder eller mænd er bedst - jeg mener, de er ligeværdige. Men det her er en specifik sag - derfor skriver jeg "desværre".

Det kræver nok et mere indgående kendskab at sætte sig ind i denne sag. Lad os bare sige, at det er endnu en grund til, at jeg ikke forstår, at hun opgiver sin tid med datteren. Når hun kalder manden manipulerende, dominerende, får datteren til at føle skyld, lyver for hende, taler grimt om moren osv, osv..... Så er der da endnu mere grund til at blive hos hende!

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Bliver faktisk harm over noget af det første du skriver med at de har kæmpet om forældremyndigheden og faderen DESVÆRRE vandt, ej men hallo.
Vi lever i 2012 og HVORFOR er en far ikke lige så god som en mor ??

Når det så er sagt, så syntes jeg egentlig det er meget flot hun også tænker på sig selv, for det er faktisk en af de ting rigtig mange mødre/forældre glemmer i dagens danmark..

Dermed ikke sagt jeg forstår hendes valg, men det er bestemt ikke noget jeg skal blande mig i..

Har en tidligere veninde smo forlod hendes mand og lod børnene blive hos ham og havde dem dermed kun hver anden weekend.

Nu er datteren så flyttet hjem til hende fast, men hvem siger ikke også at det engang kan lade sig gøre anderledes ???

08-03-2012
nettenus21
nettenus21

Frimor:

Hvem snakker om, at nogen skal være hjemmegående?? For jeg gør på ingen måde...

Lige nu bor de alle sammen i Odense og pigen går i skole i Odense.

Når moren flytter til København kan hun kun have pigen fra fredag eftermiddag (tansport til Kbh) til engang søndag (transport hjem til Odense).

Lige nu har hun hende fra fredag til tirsdag, når hun afleveres i skole.

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Hun fravælger ikke tiden med barnet for barnets skyld - for at det får 1 fast base.

Helst så hun de delte 7/7 sådan som de har gjort, siden hun var 1 år gammel!

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Smukkebørn:

"Fædre gør det hele tiden, så hvorfor ikke?"

Er det er argument for, at det er okay? - At fravælge den i forvejen sparsomme tid med børnene - anset hvad det gør ved dem ? Er det okay - fordi mænd gør det?

Eller skal man prioritere børnene først? Hun er på ingen måde ulykkelig for sin uddannelse - det siger hun tit. Den interesserer hende meget. Der er bare den her anden uddannelse, som hun tror vil interessere hende endnu mere.

Datteren har været vant til 7/7 ordning - og skal nu gå fra 5/9 til 2/12 (der er meget transporttid også).... Og dette selvom hun savner moren og søstrene savner hinanden!

Det handler grundlæggende om, at jeg ikke forstår at man (hverken mænd eller kvinder) sætter børn i verden og så frivilligt fravælger tiden med dem for at forfølge egne interesser, når man i forvejen har begrænset tid med dem - uagtet den sorg det påfører børnene....

 

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Jeg vil lige starte med, at jeg ikke har læst de andre svar.

Jeg bliver dog frygteligt provokeret af dit indlæg. Det er helt bestemt ikke nemt at være skilsmissebarn - men når forældrene ikke kan sammen, så må de jo nødvendigvis dele det. Rigtigt mange mener jo, at det bedste er at barnet har én fast base og så kommer hos den anden forældre ca. hver anden weekend. Opgiver fædre også deres børn, hvis børnene bor hos moren det meste af tiden? Selvfølgelig ikke!

Jeg kan ikke forestille mig andet end at det blive hårdt for din veninde at undvære sit barn. Det er helt sikkert noget alle forældre med delebørn døjer med. Men så er det jo dejligt, hvis hun har noget virkeligt at gå op i, når hun alligevel ikke ser sit barn. At tage drømmestudiet kan også blive en gevinst for datteren.

Din veninde får brug for en god ven, så det håber jeg du er.

08-03-2012
Lofl f
Lofl f

Fædre gør det hele tiden, så hvorfor ikke? Jeg synes det er i orden at din veninde efter en lang og sej kamp, tager et valg som kommer både hende og børnene til gode i sidste ende.

Jeg er altid ærlig overfor mine veninder, jeg siger hvad jeg synes om det de gør, men derfra respektere jeg deres valg, også selvom jeg ville have valgt anerledes :-)

Jeg synes ikke at hendes eks skal have indflydelse på hvordan hendes liv skal skrues sammen, og synes ikke hun skal være bundet et sted fordi hun ikke kan få sine børn med, hun har kæmpet og nu har hun taget et valg, af følge, jeg synes det er stærkt gået.

 

08-03-2012
SmukkeBørn
SmukkeBørn

This reply has been deleted by a moderator.

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

FruDanmark:

Det er det bestemt heller ikke... Ville synes at det var lige så synd, hvis faderen gjorde det samme. Hvis han havde kæmpet for børnene og de var vant til at være meget ved ham - at han så frivilligt skar halvdelen af tiden væk - når han vidste at børnene i forvejen havde det svært ved det!

Hvem har sagt, det er værre med en mor - det gælder vel forældrerollen generelt??

Det er ikke engang sikkert jeg bør blande mig / sige noget til hende, men jeg har brug for at lufte mine tanker omkring det.... Jeg holder meget af de børn!

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Det skal lige siges, at datteren har reageret i skolen på det og har ikke haft det nemt.

Hun bliver "syg og bleg" i skolen og vil hjem til mor. Når så hun kommer og henter hende og kommer hjem - ja, så er der ingenting længere og hun vil gerne bare hygge...

Jeg kan med mit moderhjerte ikke forstå, hvordan hun frivilligt kan opgive halvdelen af tid hun har med datteren, når hun selv i samme sætning kan sige, hvor meget hun savner hende - og at det er hårdt ved både den yngste og den ældste sådan som det er NU - hvordan vil det så ikke være fremover.... De elsker deres mor SÅ højt!

Selvfølgelig har vi forskellige årsager til at gøre, som vi gør - men åååhhhh de børn!!

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Tak for jeres svar, piger!

Jeg har skam også tænkt mig at være der for hende uanset hvad! Og det kunne godt være jeg skulle tage den kop kaffe og få en god snak...

Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i, at det har været utroligt hårdt det, hun har været igennem - jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det er en valgmulighed at gøre det værre for børnene, end nødvendigt lige i denne svære tid.

Men ja, det kan da være hun handler irrationelt pga. sorgen! - det er bestemt en mulighed. Derfor jeg det stadig synd for børnene...

Datteren har været vant til at være 7/7 ved begge forældre, og min veninde savner datteren rigtig meget samt det er hårdt ved den yngre søster... Selvfølgelig er det også hårdt ved den ældste datter pga uoverensstemmelser mellem forældrene og en ny hverdag.

Men nu vil hun altså opgive de ekstra dage og kun have hende hver anden weekend. Den ældste datter er forresten 7 år.

Hun siger stadigvæk, at hun er glad for sit studie, men at der er det her andet studie, som hun hellere vil - og hun har truffet sin beslutning: hun kommer ikke længere til undervisning og leder efter job.

 

08-03-2012
Mullemutter
Mullemutter

Uha, det er et svært emne at berøre. For selvfølgelig skal man gøre alt dor sine børn og være sammen med dem så meget det er muligt.

Jeg står i den situation at jeg er mor til 2 børn på 4 og 7 år. Jeg drømmer om at blive jordemoder. Det skal lige siges at jeg bor sammen med børnenes far. Jordemoderskolen har gjort mig opmærksom på at jeg meget nemt kan risikere at skulle i Praktik i Københavnsområdet. Vi bor i Jylland.

Det ville så betyde at jeg kommer til at være væk fra mine børn temmelig meget. Jeg vil ikke kunne køre frem og tilbage så jeg ville nok være væk ca. 5 dage i ugen. Er det så egoistisk af mig at tage den uddannelse ???? Tjaa, måske....men jeg brænder så meget for det så det må bare være sådan.

Jeg er ellers temmelig meget en hønemor som nærmest aldrig lader mine børn ude af syne.

Din veninde har i forvejen ikke sine børn ret tit. Måske børnene egentlig også bare har det bedst med at være fast hos far og så se en GLAD mor hver anden weekend. Jeg synes det lyder som en god løsning.

08-03-2012
h76
h76

Altså du kan jo spørge ind til om hun har tænkt det hele rigtig godt og grundigt igennem - uden at lyde anklagende !

Du skal huske på at det er hendes liv og ikke dit, hun lever derfor efter nogen andre normer end du gør og samtidig har hun måske mere brug for et kram end for en veninde der syntes hun er helt ude i hampen - Det du skal have for øje er at hun har været en meget hård kamp igennem og at hun nu oplever en vis form for sorg, og når man sørger handler man ikke altid lige rationelt, men uanset hvad hun vælger så er det hendes beslutning som du som veninde måske ikke er enig i, men som du skal støtte op omkring.

Med andre ord  - Vis hende at du er der for hende uanset hvad.

 

08-03-2012
TinaL
TinaL
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...