Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Fordi jeg savner hende

Da vi sidst på formiddagen kom hjem efter at have købt ind, lå der noget på vores dørmåtte. Det var en brochure med billedet af en mand, der holder en seddel frem, hvor der står "Fordi jeg savner hende". Det var Kræftens Bekæmpelse, der havde været forbi. Siden da har jeg gået og kigget lidt på det billede. Jeg kan mærke, at det rammer mig, og jeg har flere gange diskret måtte smutte ud på toilettet og duppe øjnene. Min mor døde af kræft, da jeg var 14. Selv om jeg ofte tænker på hende, troede jeg egentligt ikke, at jeg som sådan savnede hende. Hun døde jo før jeg blev voksen, før jeg flyttede hjemme fra, før jeg havde et teenageoprør mod hende, før jeg havde haft en kæreste, før jeg blev mor, før hun nåede at blive bedstemor, før hun nåede at se alle sine børn vokse op. Derfor har jeg svært ved at forestille mig hendes rolle i mit liv nu, hvis hun stadig havde levet. Jeg har jo aldrig prøvet at stå i det liv jeg har nu og have en mor. Og dermed har jeg nok følt, at jeg ikke har savnet hende sådan rigtigt. Men det gør jeg åbenbart. Og det sgu lidt hårdt. Når jeg tænker efter, så ved jeg også, at jeg bliver helt salig, hvis jeg møder en kvinde, hvis stemme lyder som hendes. Den frisør jeg har valgt, passer ca. med at være nogenlunde jævnaldrende med min mor. Mon jeg køber mig til lidt berøring af mor? Jeg føler mig i hvert fald også altid ret salig, når jeg går derfra. Selv om økonomien er ret stram her for tiden, så har jeg bestemt mig for, at jeg skal bruge 150 kr på at få (studie-)medlemskab af Kræftens Bekæmpelse. Jeg kan ikke forhindre andre I at miste deres mor, far, søster, bror, bedsteforældre, venner, kæreste, børn osv. Men jeg kan godt lide tanken om støtte nogen, der prøver at bekæmpe det. PS: Dette er ikke ment som en diskussion af om man skal støtte eller ej eller for at dunke nogen i hovedet. Det er bare lige de følelser og tanker jeg går og roder med lige nu ...

25-03-2012
Lofl f
Lofl f

Ej, nu har jeg igen svært ved at holde tårerne tilbage, når jeg læser hvad I har skrevet. Tusind tak for jeres svar!

Hvor er det dejligt, at vi har nogen herinde, der har overlevet sygdommen. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre.

Og desværre er jeg naturligvis ikke ene om at have mistet nogen lige gyldigt grunden. Det er noget møg!

Nå, i morgen begynder trædemøllen forfra, så må jeg se, om jeg får tid til at tænke på og savne hende. Men du har ret, Mortobe, jeg er heldig, at jeg kan huske hende. Min lillebror var 10, og jeg er i tvivl om hvor meget han husker. Han taler desværre aldrig om hende (til os i hvert fald).

Jeg har også selv samlet ind så langt tilbage jeg kan huske (de første mange år sammen med en voksen, siden med en veninde eller min bror), men efter jeg er flyttet hjemmefra er jeg ikke lige kommet ind i "vanen" igen. Det er en god måde at få motion på! :)

25-03-2012
Lofl f
Lofl f

Jeg har ikke prøvet at miste nogen pga krædt men min mor har mistet den bedste og sødeste kæreste hun nogen sinde har haft (efter min far altså) han overlevede kræften men han ville ikke at min søster og jeg skulle opleve ham syg og muligvis opleve aat han døde så derfor valgte han at forlade mig mor.. jeg var ikke klar over grunden da det skete men blev utrolig ked af det da jeg fik det af vide mange år senere.. siden jeg hørte han havde haft kræft har jeg hvert år været ude og samle ind men i år var alle ruter i byen besat så jeg har istedet givet 100 kr

 

25-03-2012
Addie
Addie

Dejligt at så mange har været ude og samle ind til dette gode formål!! Jeg kunne desværre ikke selv samle ind idag, men fik da støttet lidt alligevel..

Jeg mistede selv min farfar til kræften for 17 år siden.. Jeg var 8 år gammel og hele familien var samlet om ham da han døde.. Selvom det er mange år siden, så står hele dagen lysende klart for mig.. Og selvom det er hårdt for en 8årig så har jeg altid være glad for jeg var der...
For 4år siden ramte ulykken så igen. - denne gang min mand!! Heldigvis er han nu rask og i efteråret 2009 blev vi forældre.. Føler mig bare så heldig!!

25-03-2012
LouiseP1
LouiseP1

Kram til dig :)

Vi er også medlem og støtter også på denne dag.

Desuden deltager vi en "Stafet for livet" som bliver arrangeret rundt omkring i landet i sensommeren. (1.+2. september i Vejen i år). Evt. interesserede kan se mere på hjemmesiden.

Min mands far døde af kræft for 18 år siden og selv om jeg aldrig har mødt ham kan jeg faktisk også godt savne ham og når vi besøger ham på kirkegården får jeg altid en lille snak med ham (inde i mit hoved).

Så jeg kan godt følge dig i at du savner din mor selv om du ikke har haft hende ved din side i mange år, men det kunne jo have været fedt at dele stort og småt med hende.

Husk at det ikke er forkert at vise sine børn at man er ked af det og tale med dem om det :)

25-03-2012
Expa
Expa

jeg er en af dem som har fået glæde af de penge som blive samle ind sådan dag, jeg blev ramt af sygedom for 7 år siden og de støtte super god rådgivning og jeg fik et trøst legat af dem og det var så dejligt

25-03-2012
gotulle
gotulle
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...