Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Endnu et år

er passeret! Jeg har fødselsdag idag, og jeg kan mærke at jeg har glædet mig til at lægge dette år bag mig. Det har været et rigtig hårdt og turbolent år. At være mor til et spædbarn samtidig med at passe et job der kræver mere end normal fuldtid fik mig næsten ned med nakken. Vi er flyttet og nu ved vi hvor vi høre til, her i lejligheden er vi hjemme, og for første gang i mange år føler jeg mig virkelig hjemme, det er en rar følelse. Hvis nogle husker det, skrev jeg et indlæg om at det var helt til hundene med min mand pga. alkohol og en fyring, det er der også kommet styr på. Han skal starte på hans nye job her i begyndelsen af April, og det ser vi alle frem til.  Jeg har tilmeldt mig et studie, Serviceøkonomi, ved ikke om det kommer til at passe ind endnu, eller om jeg overhovedet bliver optaget, men nu er jeg tilmeldt og så tager vi den derfra. Vil dog stadig søge jobbet som kok i min søns vuggestue når den bliver slået op. Vi er begyndt at snakke lidt om en tur på ferie til Brasilien til vinter, men det er langt ude i fremtiden, ikke desto mindre er det hyggeligt at tale om. Jeg går også lidt med en babydrøm, ved ikke helt om manden er enig, men det skal heller ikke være lige nu. Tænker lidt at skippe P-pillerne til Januar. Naturligvis ikke uden at sige det til ham, men ingen grund til at tale om stress faktor når det først bliver potentielt om 9-12 måneder. Han er nemlig til tider lidt en drama queen, der pisker en stemning op over ingenting. I aften har manden inviteret mig ud til lidt Italiensk hygge inde på Restaurant FIAT på Kongens nytorv, han har arrangeret barnepige, så vi skal rigtig hygge os ;o) Bare lidt tanker herfra en Kvinde, en mor, en hustru der tager hul på sit 29´ende år med rigtig dejlig vejr..

26-03-2012
Mille_Fabricius
Mille_Fabricius

Tillykke med fødseldagen,jeg ønsker dig et godt og lykkebringende år:)) 

26-03-2012
janniesevik
janniesevik
Barn på 3 år og 9 måneder
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...