Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad jeg gør galt ...

Har Tim som er 3 år og 6 mdr (om lidt). Han er det mest suuuuuuuuuuuure væsen man kan røre med en ild tang når jeg er i nærheden eller inde i hans synsfelt :( Lister problematikkerne op: * Sur når han ser mig * vrisser * skriger * hyler * tramper * skaber ødelæggelse hvor han går * råber * Sir han ikke vil ha mig * rigtig knotten og trodsig * vil ikke ha jeg ska hjælpe ham OVERHOVEDET (Ej heller hvis han har et "problem") Der er nok mer. Jeg lister op hvad jeg gør: * trøster * forsøger at gi ham kram, tale roligt, tilbyde ham hjælp * behage ham * skælde ham ud * sætte stolen for døren * sætte ham på værelset * lade ham rase ud * føje ham * Time out * give chancer * være tålmodig * tilbyde aktiviteter * tilbyde mad og/eller søvn (hvis jeg tror det er det)   INGENTING hjælper !!! Igår kæmpede jeg 3 (!!!!) timer med ham (hans far var ik hjemme). Jeg var på nippet til at stor tude. Jeg ved ik hva det er jeg gør galt - jeg eller manden kan ikke se det. Han synes selvf også det er træls at Tim kun kan fungere når han er hjemme. Men manden kan selv mærke at Tim ændre adfærd når han ser mig (hvis jeg har været væk en rum tid). Jeg magter ikke at ha ham nogen steder med henne selv. Jeg vovede pelsen forrig weekend at ha tre børn med i Kattegat centeret men han SKABTE sig - rigtigt trodsig der ikke ville gå eller bæres. En vil selv og selvom jeg så gik så var det OGSÅ galt. Hans skabte sig som syv tosser i centerets kiosk at ekspedienten trodede drengen havde mistet sin forældre - måtte berolige at der var heeeeeeeeeelt styr på det. Sådanne scener ender med at vi må ta hjem i utide - til stor irritation for de andre (vi har købt årskort så vi kan ta derud igen uden lillebror). Jeg har nu haft fri i 2 uger (eksamen og ferie) men det har ikke rykket en tomme overhovedet på hans humør. Det med humøret har stået på i 4-6 mdr. Jeg skal til læge nu - men kigger senere om nogen sku ha de vise sten - I wish !! Tak fordi du læste

24-04-2012
SMilla0400
SMilla0400

Connie: han er mindste af 4 øgler.

Igår gik faktisk fint :) ingen sure miner og han var SÅ go til at blive puttet uden far var "hjemme" (han var ude i værkstedet). Så jeg ber til at det er starten mod bedre tider.

Tak for svar allesammen

30-04-2012
SMilla0400
SMilla0400

1000 tak for de seneste svar. Jeg er meget lydhør overfor det I skriver.

Igår havde ham og jeg (og de andre børn) en god eftermiddag/aften. far var ik hjemme og jeg hentede tim kl.16.15, far kom først hjem kl.18.45. Og der var stort set ingen konflikter med ham. Han var så go !! Og putning klarede vi også i et snup tag uden sure miner

27-04-2012
SMilla0400
SMilla0400

Enig med Schweizmor... tag over istedet for hele tiden at tilbyde din hjælp (som du ved han hele tiden afviser). Måske det kan skabe tryghed for drengen :)

26-04-2012
snehvide
snehvide

Jeg er lidt paa boelje med Aricana.

Men jeg taenker ogsaa at du spoerger ham meget, ala skal jeg hjaelpe dig (hvis du kan se at det hele driller ham lidt), maaske skulle du proeve at sige ; Jeg kan se det driller dig, jeg hjaelper dig/goer det for dig ... Ligesom for at sige, lige nu kan jeg se du ikke magter situationen og jeg er den voksne og "ved bedre: og tager over for dig nu, fordi du har brug for hjaelpen :)

Ved ikke om det kan hjaelpe, det er blot en tanke jeg har

Jeg kan sommetider maerke paa mine egne boern at det hjaelper dem, hvis jeg tager "ansvaret" fra dem og siger; ved du hvad, jeg goer det for dig...

26-04-2012
schweizmor
schweizmor

Aricana: 1000 tak for dit sigende svar. Jeg er HELT med på hva du mener.

Jeg prøver lige at gi nogen flere eksempler på hvornår situationen kan opstå.

1: Tim sidder på vores trappe i gangen og KÆMPER en kamp for at få en støvle af, som vist er blevet for lille. Han er tydeligt frustreret over at den sidder SÅ godt fast og er ved at græde af raseri. Jeg spørger ham, om jeg skal hjælpe. Han vrisser: nej. Ok tænker jeg. Han blir mer sur, og jeg spørger ham igen: skal jeg hjælpe dig. Han svare nu: ja. Og jeg hjælper ham af med støvlen (gør det samtidig til en leg). SÅ blir han nu sur over at jeg har taget støvlen af ham. WHAT to do ?

2: Vi kan hygge, pjatte, lege kaptajn på et skib efter vi havde været i bad ham og jeg. Vi har det SÅ sjovt under tørring, børste tænder, ble på, go-nat til far og de andre søskende. Vi leger 1-2-3 kap løb op i seng, lige ind til vi når halvvejs op af trappen, så er der noget der "stikker" ham (ved ik hva) og så blir han sur/fornærmet. Forsøger stadig at få ham med på 1-2-3 legen, men han "giiiiii'er ik" som han siger. Jeg spørger om han vil løftes op i seng. Niks heller ik det. Så starter jeg ved 0 og siger "ok nu starter vi kap løbet igen, er du klar"? "1..... 2..... " og jeg kan godt se at der ik vil ske noget ved ham, han er ik til at hugge eller stikke i. Og så bære jeg ham ovenfor trappen og vi starter et nyt kapløb, hvor jeg tager ham i hånden. Han kravler i seng, MEN han vil ik blive liggende. Han vil ik ha mys eller kram eller hva dyne på. Ingenting. Og det er bla dér jeg ik ANER hva jeg skal. For det er et råben og hylen fra ham, selvom jeg er roooolig og taler roooligt til ham. Men viser hans far sit ansigte så er der INGENTING, og det er det der er så fucking frustrende !! Han er mer hård end mig, og han har respekt for sin far (ik bange).

3: Når vi kommer hjem fra bhv, siger jeg til ham at han skal ta sit tøj af. Hvis det er en dårlig dag (som ofte) så vil han ik og dér blir han stikken. Spørger om jeg skal hjælpe. "NEEEJ" er svaret med armene over kors. Okay fair. Men når jeg vender mig så skriiiiger han fordi jeg ikke "vil" hjælpe ham, og går jeg tilbage til ham og tilbyder min hjælp, så vil han ik ha den.

Sådan en lille ting kan udløse 3 timers maridt. Jeg kan ikke afkode ham hvornår noget udløser en "konflikt" for ku jeg bare det, så var det måske meget nemmere ....

Når han er sur, ked, frusteret mv så sætter jeg mig ned til ham, tager ham op (han vrider sig ofte), taler stille til ham, afleder til et nyt emne, forslår aktivitere (bog feks), kan aflede med mad (han spiser ofte havregryn m/cornflakes når han kommer hjem) mv. Men ingen af disse ting kan få ham ud af den adfærd han er i.

Alt dette er KUN når jeg har Tim alene - der er somregel ingenting når far er hjemme. Jov når han skal puttes kan han godt være som ovenover beskrevet selv om far er hjemme, men ikke over for ham. Og far er ik til alt det der putte, nusse, mysse, kærtegn mv når der skal puttes.

Måske det ku hjælpe lidt til et større indblik ...

26-04-2012
SMilla0400
SMilla0400

Zak: Jeg vil give dig helt ret :-)

SMilla0400: Jeg synes bestemt du skal søge noget professionel hjælp. Jeg synes nemlig også selv at jeg havde gjort alt...har været dagplejemor og på flere kurser hvor man bl.a. lærer at tale "rigtigt" til børnene. Alligevel kiksede det med min egen søn. Jeg forstod det slet ikke og var sikker på at der ikke rigtig var noget at gøre.

Så snakkede jeg alligevel med børnehaven om det nogle gange og til sidst blev vi enige om at jeg skulle ringe til kommunen og tage en snak. Halvanden ugen efter kom hjælpen...og jeg er virkelig forbavset (ja, nærmest rystet) over hvor tydelig hende hjemme-hos-pædagogen kunne se hvad problemet var.

Da hun var her første gang kom hun med en masse råd og jeg tænkte bare "ja, ja, har jeg prøvet, virker ikke" og "det er tydeligt hun ikke kender min søn osv".

Det store problem var sådan set at jeg selv mente at jeg havde prøvet alt samt at jeg vidste alt det hun jo sagde......jeg glemte bare at føre det helt ud i livet. Det er så uhyre vigtigt at man holder fast i det man har sagt til barnet og at det hele tiden er med et fattet, rolig og bestemt toneleje. Det er noget der skal læres - af en professionel.

Så få fat i noget hjælp....for det her er synd for dig, men endnu mere synd for din søn. Han trives ikke på den her måde.

25-04-2012
h76
h76

h76: mange af de bud du gir har vi forsøgt (måske ikke lang tid nok - jeg ved det ik). Jeg skal nok prøve at undlade nej og skal og se om det kan afhjælpe problemet. Og så fortælle ham hans problem/hvorfor han har anfald.

 

Syvsover: I forhold med struktur, kærlighed mv har vi masser af det fordi vi har Nicolai med add. Så det synes jeg ikke mangler. Jeg bekræftigere Tim MANGE gange. Vi spiller (og han blir sur når han skal vente på tur). Ligger puslespil mv.

Cboye: De seneste to uger hvor jeg har været ved familien, har det ikke ændret på hans adfærd desværre. Og mit andet indlæg den anden dag, skulle ikke lyde som om jeg har masser at lave, for det har jeg egentlig ik ...

Tusinde tak for alle jeres svar

24-04-2012
SMilla0400
SMilla0400

mor_til_2: Vi fik rådet om at der gerne må vente en belønning som ved at sige "når du har taget skoene af må du lege". Så venter der barnet noget godt når det har gjort det vi gerne vil have.

24-04-2012
h76
h76

Glemte lige at sige at det er vigtigt at bruge korte og præcise sætninger. Når barnet f.eks. ikke vil have børstet tænder skal man ikke begynde på en længere forklaring om at karius og baktus kommer og bygger huse og derefter bl.a. bl.a. bla.

Det skal være kort og kontant og i et helt alm toneleje. Det er strengt forbudt at hæve stemmen på noget tidspunkt. Ved at hæve stemmen viser man blot sit barn at man ikke har kontrollen.

24-04-2012
h76
h76

Jeg skal prøve om jeg på skrift kan dele lidt ud af disse vidunderlige sten :-)

 

Det handler - som andre er inde på - om at vise sit barn at man forstår det og hører dets behov.

Jeg kommer lige med et par hverdagseksempler:

eks. 1: Simon og mor er ude og handle. Simon vil have slik og mor siger "nej, du skal ikke have slik". Simon stikker i et hyl og bliver rasende. I stedet kunne mor have sagt "ja, jeg kan høre at du gerne vil have slik. Det må du få på fredag". Så føler Simon sig hørt og reagerer ikke så kraftigt.

eks. 2: Simon og mor kommer hjem og Simon vil ikke stille sine sko på plads. Mor siger: "Du skal sætte dine sko på plads" - Simon skriger og bliver gal. Mor kunne i stedet have sagt: "Når du har sat dine sko op kan du gå ind og lege". Derefter er det MEGET vigtig at holde fast i at Simon IKKE får lov til at lave noget som helst før skoende er sat på plads - om det så tager 3 timer !! Allerede efter et par dage sætter han dem op helt af sig selv.

 

Ordene "Nej", og "SKAL" er så godt som forbudte. Vi voksne bryder os heller ikke om når nogen siger vi skal noget eller siger nej til os.

Så det gælder om hele tiden at få vendt de negative ord til noget positivt ved at fortælle barnet at man hører dets behov og gerne vil hjælpe det.

Ros, masser af ros, er godt. "Du er vel nok dygtig til at gynge højt", "Hvor spiser du dog pænt", "Du er så dejlig, mor elsker dig" osv osv er alle sætninger der gør barnet glad og i harmoni med sig selv.

Man skal overveje sine kampe med omhu...vil barnet f.eks. ikke selv tage sine sko på er det ikke det rigtige tidspunkt at kæmpe når i er på vej ud af døren om morgenen hvor alle har travlt. Der lister man ganske enkelt bare de sko på uden yderligere kommentarer.

Det vigtigste er at når man først har bedt barnet om noget - ja, så bliver man altså nødt til at holde fast i det.

Jeg håber at i forstod lidt af det...ellers skriv, og jeg hjælper gerne.

Vil lige sige at det ikke er nemt at vænne sig af med "nej" og "skal" men pludselig har man fået det lært og alle er gladere.

24-04-2012
h76
h76

Sådan en dreng har jeg også....eller rettere HAVDE. Stort set dagligt havde jeg nøjagtig de problemer som du beskriver. Til sidst bad jeg om hjælp i børnehaven og de gav mig et nummer jeg kunne ringe på. Så fik jeg en hjemme-hos pædagog ud og snakke med mig (hvor min søn ikke var hjemme). Hun gav mig de vise sten.....og de VIRKEDE sørme. Så i dag har jeg en meget glad dreng som samtidig gør hvad mor siger (for det meste). Min dreng er lige blevet 4 år og problemerne havde stået på i et års tid. Han var virkelig forfærdelig.....eller som pædagogen var så sød at sige: "Det er dig og ikke din søn den er gal med!!!" Det var en grim kamel at sluge...men hun havde sørme ret. Så snart jeg fik lært at håndtere ham, forsvandt problemerne som dug for solen.

Det skal lige siges at jeg også har en datter på 8 år...men hun har aldrig opført sig på den måde.

Jeg vil rigtig gerne give dig disse vise sten....det er bare ikke så nemt på skrift.

24-04-2012
h76
h76

Jeg har ingen guldkorn til dig umiddelbart, men hvor må det være hårdt for dig!! Stort kram herfra

24-04-2012
LouiseP1
LouiseP1
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...