Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Usmagelig indblanding af venner...?

Hjæææælp, vi har et vennepar fra mødregruppen, som vi har ses en del med. Det har været fint, og man lever med en mærkelig kommentar i ny og næ. Men sidst de var og spise her, havde jeg hovedpine, og min mand kom først en time senere end dem. Det var ham, der havde inviteret, så derfor også ham, der skulle stå for madlavning. Mit humør er ikke det fedeste, når jeg har haft hovedpine et par dage i træk. Så min tone har åbenbart været meget voldsom for dem... Nomalt kan jeg sagtens råbe og være hidsig, men det var jeg bare ikke den dag. Kun en smule irriteret... kunne dog lave sjov med det. Så har manden fra parret kontaktet min mand, og sagt at de skulle have en alvorlig snak. De mente, at jeg havde haft en meget ubehagelig tone og synes at det var meget ubehageligt at jeg havde bedt min mand om forskellige ting. Og desuden mente han heller ikke, at min mand skulle finde sig i det... Lad mig lige forklare, hvor god situationsfornemmelse de ellers har: Forrige gang de var her, ændrede manden en instilling på vores kamera, og de begyndte og diskutere det foran os... Jeg lod det passere med, at bare jeg vidste hvor det kunne ændres tilbage, var det fint med mig(Hvilket det egentlig ikke er, men jeg gider ikke diskutere eller anklage andre for at overskride mine grænser, hvis det ikke er mere end mit kamera...) Jeg lever med deres diskussioner og mærkelige udfald, og så tror de de har ret til at blande sig i, hvordan vi snakker til hinanden... Jeg forstår ikke, hvordan de overhovedet kan få sig selv til det. Hvor er forståelsen for, om jeg kunne have en dårlig dag eller om det kunne være, der var noget i vejen... Jeg er så p.... træt af, at folk tror de kan blande sig i vores forhold og andre ting. Har sms'et med manden at jeg synes det var vildt grænseoverskridende, at de lader min mand være mellemmand. Og hvis de havde et problem med, hvordan jeg var, så synes jeg de skulle have sagt det til mig i stedet. Hvor han svarede: det var vigtigt at min mand ikke bør acceptere, at der bliver talt sådan. For nogen af vores skyld, og at det ikke var ment som angreb men bekymrethed... (jeg brækker mig) Hvor jeg svarede, at det overskrider mine grænser, og hvordan han ville have det med, at jeg fortalte hans kone, hvad hun skulle finde sig i og ikke finde sig i. Og ellers hvordan han bør opføre sig.... (for i bund og grund er det det han gør) Jeg er nok mest af alt sur og skuffet over, at de ikke kunne sige det til mig i stedet. Jeg synes det er meget usmageligt indblanding også. Jeg har en liste af ting, der bekymrer mig, ved deres fohold, men har ikke lyst til mudderkastning. Det er den slags bekymringer man ikke deler med andre end ens egen mand eller tætte veninder. Hvad gør man med sådanne "venner"???? Ved godt at I får min laaaaange side, men er bare nysgerrig om I har oplevet vennepar, der blander sig så meget?

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Aricana: Jo tak, at tilbyde en hjælpende hånd er bare et af mange eksempler på, hvor man evt. kunne være startet:-)

Hvis jeg så bare havde råbt af ham, kunne jeg måske forstå - nej det passer ikke! Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan nogen kan bilde sig ind og snakke til andre på den måde, når man ikke har kendt hinanden længer...  Og oveni købet, så har vi ofte lagt øre til deres diskussioner. Og vi er efterhånden vant til at han ikke løfter en finger, når deres tvillinger skal have mad, ble, græder el. lign. - Og nok derfor synes jeg det er VIRKELIGT usmageligt, at snakke sådan til min mand..

Min mand er heldigvis selv blevet afklaret med, at det overskred hans grænser, at blive talt sådan til. Netop også fordi vi ikke dømmer dem Selvfølgelig er han på min side - heldigvis.

Jeg har intet problem med at folk siger deres mening, men når det på den måde bliver dømmende, bakker jeg ret meget ud. Det lusede ved det er også, at det sådan set VAR et fælles vennepar, derfor måske lidt mere "hjælpen" at starte ved mig.

Jeg kan også forstå lidt bedre, hvis de nu var vant til at se, at jeg var sådan overfor min mand, men dette var et enkeltstående tilfælde.

Og selvfølgelig tænker jeg over, hvordan jeg opfører mig, det er nok også noget jeg tager med af det her:-) Og især også desværre at være noget meget tilbageholden med at betro mig til nye venner:-(

13-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Tak Arica! Det er da fedt at høre, at der er nogen, der tænker på samme måde som jeg selv gjorde, mht at blande sig.

Fint nok hvis de synes, jeg fortæller min mand for meget hvad han skal og ikke skal. Meeen han er jo ikke en hjælpeløs lille vatp... der ikke selv kan svare for sig... Desuden, tænker jeg også, hvis de virkelig mente, at de ville hjælpe, så er det bare slet ikke der de starter...

Nå men det må de selv om, de er i hvert fald ikke mine venner mere! De ved tydeligvis ikke hvor grænsen går, og kan ikke se at de nogensinde vil lære det.

Rigtig god weekend herfra:-)

12-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Jo tak forstebarn, det er nok også de,t jeg selv er. Min mand er heldigvis selv kommet frem til, at han selv synes, at det ikke er noget "vennen" skal blande sig I. Vores måde og snakke til hinanden på og vores problemer er vores. (Godt det var det, han kom frem til:-)

I min verden er de ikke mine venner længere. Hvis min mand har lyst til at ses med ham, skal han have lov til det. Det skal bare ikke være ved os.

Mit liv er for kort til at omgive mig med mennesker, jeg ikke længere stoler på, og egentlig ikke brøs mig om. Så endnu engang tak for jeres meninger og at I læste med:-)

God weekend

11-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

så må jeg nok erklærer mig som en hidsigprop og en hystade!

men jeg var blevet tosset, hvis nogle af mine venner havde sagt den slags til min kæreste bag om min ryg, de kan tage den med os begge hvis de virkelig oplever det sådan, men helt ærligt så syntes jeg det er dybt krækende og slet ikke på sin plads at sige den slags! vi kan alle have dårlige dage og vores tone kan altid lyde anderledes for andre end os selv, min kæreste ved jeg kan være lidt kort en gang imellem men det er hverken fordi jeg er gal eller lign. jeg "taler" vist bare sådan..

og efter hvad du fortæller og oplever så har de vist heller ikke selv et helt fejlfrit forhold (ikke at nogen har det) men man må altså feje for egen dør før man fejer for andres..

11-05-2012
førstebarn
førstebarn

Terminsep13 jo tak, det er også nok det jeg tænker. Lige meget hvad - så har jeg i hvert fald ikke lyst til at fortælle dem noget eller være mig selv overfor dem. Så de er ude. Tak tak til jer alle:-)

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Tak hovslund!:-) Tror også ansvaret ligger ved manden, må lige hanke lidt op i ham. Og bare til info, er helt besluttet på nu, at de ikke er værd at samle på. Jeg er ret sikker på, at de ikke ville kunne klare, hvis situationen var omvendt. Tusinde tak til jer alle, for at I læste mit laaange indlæg:-)

Dejligt at have et sted, hvor man kan blive hørt og få en mening igen:-)

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Vil hurtig nævne, de har aldrig set mig hidsig... Og vil antage at alle til tider kan blive hidsige:-)

Vi har kendt hinanden i 9 måneder, så for mit vedkommende kender jeg dem slet ikke godt nok til selv, at nævne at jeg synes at hun bliver behandlet dårligt.

Så fordi jeg har bedt min mand om nogle forskellige ting, så er det i orden at blande sig? Selvfølgelig er det min side, men jeg ved, at jeg hverken sagde noget grimt til ham eller råbte af ham.Jeg har muligvis været kort for hovedet. Og jeg tror nærmest det er der skoen trykker.

Synes det er fedt at høre andres opfattelse af min fortælling.Og vil under alle omstændigheder tage det til efterretning:-)

Jeg tænker bare, hvorfor skal jeg være så selvreflekterende overfor dem, når de tydeligvis ikke ved hvor andres grænser går? (Tænker at ændre på andres kamera instillinger, bare sådan er i mit hovede tegn på manglende situationsfornemmelse)

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Kunne ikke beskrive det bedre end Mortobe. Tingene kan udefra se mere volsomme ud end de reelt er. Jeg vil som en god veninde nok gøre det samme som jeres fælles ven har gjort. jeg ville nok ikke have gået til dig.  

Det er ikke ensbetydende med at det ikke er grænseoverskridende, men er man en god ven/veninde, så skal "oplevelsen" af "episoden" jo tiltales. Føles det som et tillidsbrud for dig, vil jeg nok genoverveje venskabet, eller være mere påpasselig med måden jeg tiltalte min mand på.

Ser du noget som er grænseoverskridende på, (altså for dig) jamen så er det da der du skal sige noget. men igen det er både måden man siger det på og venskabens tæthed.

10-05-2012
Ebis
Ebis

Tak for at I læser med kidped og ebis! Vil lige fortælle, at vi har været sammen i knap 8 år. Parret fik af vide den dag, at jeg havde hovedpine. Jeg er under udredning for årsagen. Vi har betroet os til dem tidligere, at vi har haft det hårdt. Så de ved vi går til parterapi. Derfor har jeg meget svært ved at se, at det netop deres indblanding skal hjælpe... Det er vel netop derfor vi søger professionel hjælp...

Så tænker jeg, hvor går grænsen så? Er det så også passende, at jeg udtrykker min bekymring for at hun er undertrykt? Og andre bekymringer? Det har jeg slet ikke lyst til, jeg kunne aldrig finde på at blande mig på den måde.

Jeg ved ikke hvor grænsen går for at blande sig, jeg ved bare mine grænser er laaaangt overskreden.

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Tænker at det da naturligt vil føles grænseoverskridende. Men tænker også at, hvis det var mig som havde et vennepar som jeg mødtes oftes med og oplevede en adfærd som var grænseoverskridende for mig, så ville jeg nok finde på at gøre det samme. her tænker jeg på at hvis jeg oplevede en person blive "undertrygt" eller talt ned til, så vil jeg nok vælge at tale med den "undertrygte" end den anden partner. Man kan som par godt komme ind i en dårlig spiral mht måden man kommunikerer på uden at være bevidst om hvordan det påvirker den anden. Og som udefra kommende vil "måden" nok opleves meget grænseoverskridende på, når man ikke ved hvad årsagen er. dvs i dette tilfælde din hovedpine.

Prøv at vende den om. hvad ville du have gjort?

10-05-2012
Ebis
Ebis

Pyyyh, er glad for at det er sådan du tænker jennifer. Troede det var mig, der var en bitch for at tænke, at jeg aldrig ville snakke med dem mere! Taak det letter, og tak for at du læste det laaaaange indlæg:-)

10-05-2012
bonnieogmads
bonnieogmads

Vil være ærlig her og sige var det mig som oplevede det, tja så var de ikke en del af vores vennekreds mere, ingen skal blande sig i hvordan min mand og jeg har det og hvordan vi snakker sammen, så her var det ud af vagten, sådan nogle kan jeg ikke bruge, men sådan er jeg bare.

10-05-2012
jennifer
jennifer
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...