Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

På den igen..............

Nu har jeg været sygemeldt i ca. 2 mdr., er jævnligt i kontakt med lægen, får antidep. og er til psykolig en gang om ugen. Nogle dage er gode, andre knap så gode og nogle helt elendige. Jeg er begyndt at få angstanfald, især i forretninger (om det er Netto eller slagteren gør ingen forskel), og føler mig efterhånden som en stor fiasko :o( Nu har min arb.giver så lige ringet, at jeg skal møde til samtale og mulighedserklæring d. 24. maj - og så går jeg bare helt i sort og føler at ALT er uoverskueligt. Har lige en times tid til at samle mig sammen inden jeg skal til ørelæge med Malou...............Hvilket MEGET GERNE skulle være uden angstanfald eller andet - det skulle gerne være stille og roligt og 'hyggeligt', hun har aldrig været ved ørelægen før (er 4 år) og er lidt 'bange' for det......Ikke at det er noget alvorligt, hun kan bare ikke høre ;o) Og så har hun klaget lidt over smerter den sidste uges tid.   ÅH hvor er det godt, at jeg skal til psykolog i aften, så kan jeg lige læsse af hos ham!!! Han mener i øvrigt ikke, at jeg overhovedet skal tilbage til mit arbejde, da det er 'skyld i' at jeg er røget helt ned. Jeg bliver ikke 'rask' før jeg er væk derfra......Er på sin vis enig med ham, MEN jeg ahr skisme ikke råd til bare at være arbejdsløs!! Skal godt nok til noget forsamtale på tirsdag (næste uge) som noget handicaphjælper hos en 8 årig autistisk dreng, det lyder rigtig spændende MEN skal møde 6.30-15/15.30, hvilket er lidt skod ifht. at aflever unger.....Så skal jeg cykle 10-15 km. hver vej og manden tidligt op og aflevere inden han selv køre på job.....Vi har kun en bil (manden har firmabil men der kan kun være 2 unger). Har en del ansøgninger ude at hænge, men aner ikke om jeg er god nok. AAAAAAAAAAARGHHHHHHHHHHH, jeg føler mig uduelig, dum, ikke værd at samle på og meget andet lort...................   Bare lidt langt ynk og brok herfra.   Sanne

14-05-2012
Myklemyr
Myklemyr

Det er svært at sige noget til det - For jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig presset over din jobsituation/indkomst osv. Gid det nogle gange var 100% muligt at sætte ve og vel i første række :-( For det er 100% sikkert, at du ikke har fortjent at tage på arbejde og blive syg af det. 

Og det må også være svært for dig at finde energien til et nyt arbejde.

Kæmpe kram til dig!!! Håber at dit drømmejob er lige rundt om hjørnet - Et sted hvor du føler påskønnelse og et sted du hører til.

14-05-2012
Johannesmor
Johannesmor

Jeg sender dig det største KRAM og mange tanker Mykle!

14-05-2012
Bir
Bir

TAK til jer :*SS*

Oscars_mor, det er helt bestemt noget jeg vil afprøve på et tidspunkt - ikke lige nu, men når jeg lige får samlet mig lidt.

MissRock - jeg 'tør' ikke sige op før jeg har andet arbejde, kan simpelthen ikke overskue økonomiske problemer oven i det andet :o( Men tanken HAR stejfet mig, men vil hellere at de så fyrer mig, så har jeg da 4 mdr. med fuld løn ;o)

Hovslund - måske jeg ikke har skrevet det tydeligt nok, jeg HAR fået det bedre, medicinen virker, men som min kloge psykolog siger (han er fandme god!!), så har jeg hele mit liv koncentreret mig om andres ve og vel, så jeg har meget svært ved at mærke hvordan JEG har det......Og man kan ikke starte en bil med fladt batteri, så jeg kan ikke bare 'startes op' og køre, for jeg bliver ikke ladt ordentlig op.....

Jeg mailer med min læge med mellemrum og skal derop på mandag, så må vi se, hvad hun siger.....Psykologen siger, at når man er som mig, så er det HELT efter bogen at blive både depressiv og få angstanfald - det trøster da en lille smule *SS*

 

Og nu er jeg heeeeeeeeeeeeelt done, den smule strøm der var på batteriet er tappet helt efter ørelæge med Malou og en time hos psykolog......

 

Og TAK TAK TAK fordi jeg bare kan læsse af herinde, det er så skønt *SS*

14-05-2012
Myklemyr
Myklemyr

Føj hvor jeg har prøvet den der følelse af, at verden synker i grus omkring en, fordi man skal til et møde,som man blir fysisk dårlig af, allerede inden man kender tidspunktet.. 

Jeg stod i lidt samme situation som dig.. var sygemeldt i over 4mdr og psykologen mente også,at mit største problem var arbejdspladsen.. der havde været for mange "oplevelser" som der ikke var blevet taget hånd om.. og derfor havde jeg mistet den grundlæggende tillid til,at jeg kunne fungere der igen.. Jeg fik det fysisk og psykisk dårligt når jeg stod på matriklen for at komme til et af mange møder.. græd som pisket hver gang og kunne slet ikke holde det ud.. dagene op til og efter var virkelig hårde.. Men FUUU.. ck hvor gik der lang tid inden jeg selv turde at mærke efter hvad der var vigtigst!! Min dårlige samvittighed over, at jeg ikke kunne varetage mit job på forsvarlig vis og den der forbandet pænhed,som de fleste af os bare har fået skovlet ind med modermælken.. gjorde at jeg slet ikke kunne/turde mærke hvad jeg følte og havde lyst til.. Da der så pludselig var en masse rod i det hele, fordi en eller nogen havde glemt at indberette min sygemelding det rette sted.. så kunne jeg ikke klare det mere.. så vi gennemgik alt herhjemme og blev enige om, at tingene ikke kunne blive meget værre (jeg var dybt påvirket af min situation! og det samme blev mand og barn) så jeg sagde op og allerede da jeg stod ved postkassen føltes det som om jeg fik hele verden foræret!! Jeg blev blot bekræftet i hvor elendigt det hele var, da jeg ikke fik nogen tilbagemelding på min opsigelse og endte med at ringe på lønningskontoret for at få på skrift, at jeg var færdig der.. (i mine øjne ret uprofessionelt, da jeg virkelig har prøvet og kæmpet for at vende tilbage)

Så nu er jeg "selvforskyldt"-arbejdsløs (da jeg ikke havde overskud og røv i bukserne til at lave en sag om arbejdsmiljø) Og jeg har 3 ugers karantæne og skal da også til nogen møder.. Men de er på ingen måder så skræmmende og angst-provokerende som alt det andet! 

familiens overskud er steget med 10grader, manden er pludselig klar til barn nummer 2 og giftes skal vi også i nær fremtid (dog ganske formelt og meget intimt)

Aldrig før har jeg været så glad for en beslutning jeg har truffet.. det var det helt rigtige at gøre i min situation og jeg har fået søgt ind på den uddannelse jeg gerne ville tage og krydser fingre og tror på, at min positivitet avler mere positivitet..

undervejs i det hele stødte jeg på et lille memo, som blev ved med at hjemsøge min hjerne og gav mig modet til at gøre noget... ;)

 

Krise betyder, at en beslutning skal træffes, eller et problem skal løses.. ;)

14-05-2012
MissRock
MissRock
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...