Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Dårlig dag

solen skinner endelig, og jeg sidder bare her og mugger. Jeg har nok sovet lidt længere, end jeg burde og har fået en lille spændingshoved af det. Jeg er sulten, men vi har ikke rigtigt noget hjemme, som jeg gider at spise (vi kom hjem i går fra ferie, så vi skal have købt ind, og det bedste vi har, skal selvfølgelig gå til det uskyldige barn). Jeg kan dog mærke, at der er noget, der begynder at fylde mere og mere. Min gode veninde skal giftes i næste måned, datoen kan jeg ikke præcist huske, for jeg har ikke en invitation jeg kan se den på. Det sidste års tid har alt hun har kunne tale om været bryllupsforberedelser til deres store bryllup. I går skrev hun så på facebook, at hun holdt polterabend. Jeg har nok bare lidt svært ved at sluge, at jeg åbenbart ikke betyder så meget for hende, som hun gør for mig ... i morgen får jeg sandsynligvist så travlt, at jeg kan holde det hele lidt på afstand. Det hjælper forhåbentligt på humøret. :(

20-05-2012
Lofl f
Lofl f

Hmm, havde lige skrevet et langt svar, men det åd min computer åbenbart. JEg prøver at genskabe:

Tusind tak for svar alle sammen!

Kort tid efter jeg havde skrevet, gik min mand - der ikke på nogen måder er tankelæser - ud og lavede en ordentlig stak pandekager. Det hjalp lidt.

Det har været en meget mærkelig oplevelse med min veninde. Da hun for næsten et år siden begyndte at tale om bryllup, tænkte jeg bare på, hvor spændende det skulle blive at være med til at opleve det. Så kom vi til et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at nu burde invitationerne da snart blive sendt ud - mon de var det, og vi ikke var inviteret? Det er så efterhånden gået op for mig, at vi ikke er. Hun er et meget åbent menneske, og måske har jeg bare fejltolket det til, at vi havde noget sammen. Måske hun er bare er så åben mod alle.

Naturligvis fylder det meget for hende, men jeg ved endnu ikke, om jeg vil kunne holde ud at høre om brylluppet bagefter også. Det meste af tiden har jeg bare lyst til at lade venskabet løbe ud i sandet, og andre gange tænker jeg, at jeg netop skal kæmpe lidt mere. Men jeg er helt sikkert meget såret over at blive valgt fra (måske har hun slet ikke tænkt det som om, at hun har valgt mig fra og har slet ikke overvejet, at jeg kunne blive ked af det).

Jeg ved, at der er venner med til deres nogenlunde store fest. De har nemlig selv fortalt mig, at det hele skal foregå i Århus, hvor de selv og alle deres venner bor og ikke der, hvor de begge kommer fra, for så vil det forhåbentligt være familien, der går først, så de kan feste med deres venner.

Nå, jeg var lige kommet i godt humør igen i går aftes, men nu er det dalet igen. Øv. Jeg må jo bare arbejde på at komme i bedre humør og glemme det og andre dumme ting!

 

Louise: Vi har ikke været på ferie-ferie. Vi har bare holdt Kristi himmelfartsferie hos min far. Selv om det var lidt sydpå, var det ikke ligefrem Mallorca! :)

21-05-2012
Lofl f
Lofl f

Forstaar dig fuldt ud.... Tanker herfra

20-05-2012
schweizmor
schweizmor

Øk, det er da også øv:-(

Jeg går stærkt ind for ærlighed så synes Karina idé eller noget lign. Kunne være en god idé:-)

Det bedste er at få det sagt/snakket om det til/med veninden hurtigst muligt så du får det ud af systemet og bedre kan komme videre:-)

20-05-2012
Expa
Expa

Ja hvis du har lagt ører til hende bryllups forberedelser det sidste års tid, har du dælme også ret til at komme med;-)))))

Se positivt på, nu behøves du ikke længere lægge ører til det, hvis hun begynder at snakke om det igen....Sig til hende, at det passer dig bedst at tale om ting, som I kan dele, hvor du også kan give dit besyv med.

20-05-2012
karin32
karin32
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...