Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Er simpelthen så ked af det - Græder nonstop :(

Jeg har været i forhold med min fyr i 7 år på torsdag... Vi har sammen 2 børn på 4 og 5 år, og så har jeg selv en datter på 6 år.. Min fyr har hele tiden været som en far for min datter.. - Lige fra dag et af, hvor han kom ind i mit liv, har han trådt i med begge ben ! Vores liv har været lidt turbulent, forstået på den måde, at jeg nok ikke har været den perfekte for ham, fordi jeg gennem mange år har "holdt mig tilbage"... Jeg har ikk kunnet vise ham følelser, jeg skubbede ham faktisk lidt væk.. Og han elskede mig bare betingelsesløst, ligegyldigt hvad jeg så end gjorde ! For nogle måneder siden, fik vi så at vide, at de mister fra institutionens side, at de 2 små, har ADHD, eller en eller anden form for "unormale" i forhold til de normale aldersmæssige børn... Det har så gjort at vores forhold har stået endnu en prøve igennem, for vi har bestemt 2 børn, som aldrig hører efter, altid laver ballade, siger de mest underlige ting, og gør alle mulige ting :( Det gør så, at opdragsmæssigt, kommer manden og jeg på gled af hinanden... Og han føler ikke han må sige eller gøre noget her mere... Jeg er meget jaloux, tror det er medfødt *gg* Og det er jeg bestemt ikke stolt af, så igennem hele vores forhold, har han faktisk taget afstand fra de personer jeg ikke havde det godt med, at han snakkede sammen med ... Nu er vi så der, hvor han har sagt stop... Han er træt af at være overvåget, han er træt af at blive stillet krav til, han er træt af forventningerne til ham, han ved i det hele taget ikke, hvor han selv står, hvem han er , hvad han føler, eller hvad han bør gøre ! ( Jeg må vidst hellere sige, at der har været snak om, om brian måske oz havde en diagnose, måske ADHD lissom hans to børn... ) Manden siger han elsker oz, både mig og børnene... Og at han gerne ville have det perfekte liv sammen med oz,... Men at han føler for, at han er nød til at komme væk, og få styr på sig selv, og sine egne tanker.. Han tror på det kan hjælpe oz, at han flytter... For at få mere overskud til børnene og jeg ! Men jeg er bare så bange, bange for det uvisse, bange for at stå selv, bange for at være alene UDEN ham, bange for at han virkelig vil forlade mig, og det blot er et skidt på hans vej, for at komme væk :( Jeg er total knust, sønderknus, og har grædt i 3 dage nu :( Alt jeg ser, mærker og føler, kan få mig til at græde :( Og desværre giver det ikke nemmere børn, for de mærker jo helt sikkert oz sorgen fra mig og manden ! Jeg har draget børnenes sagsbehandler ind i det, og vi har haft skolepsykologen ind over (Som er ret så ligeglad med alt) og i morgen kommer der en familiebehandler... Jeg tænker de grusomste tanker... Har ikke lyst til at sove, spise eller andet.. Jeg laver ikke noget dagen igennem... Jeg KAN ikke sove, jeg er bange... jeg ligger og ryster og dirrer, hele min krop kører bare på fuld blus døgnet rundt... ;-( Tak fordi du/i læste med...

29-05-2012
Tinylover
Tinylover

du fortjener et kram

29-05-2012
karin32
karin32

Åh hvor er det bare trist :-(((( Kan godt forstå, at du er knust. Hvor er det godt, at der kommer en familiebehandler, der kan hjælpe med at rydde lidt op i bunkerne, for du har da nok at tænke på.

Kram til dig!

29-05-2012
Johannesmor
Johannesmor
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...