Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Heeej jeg ved ikke om hvad man kan gør selvom man har gjort det

Heeej mit navn er pernille  jeg er mor til 2 børn  Rose marie på 17 mdr og Jesse da ville ha været 5 mdr nu men er desværre afgået ved døden  nu kommer det lidt mærkelige  jeg er lige blevet gift med min dejlige mand jeg er gravid i 15 uge og nu vil min mand ha vi skal Adoptiver han´s lille Nevø og jeg ved virkelig ikke om jeg skal sige ja eller nej for vi har kun været gift i 10 uger nu og det er virkelig hårdt for 5 små mdr miste jeg min lille dreng og nu er der en lille ny på vej og plus jeg også har min pige og tænke på for hvis jeg siger ja til det så kommer han her til danmark og skal lær dansk og hvordan man er i danmark selvom han kun er 5 år er det virkelig hårdt for mig at skulle bedstemme for det kommer til og være min skyld at han skal være dernede hvor der snart kommer krig og hvis jeg ikke siger ja  min mand siger det er mig der skal bedstemme om vi skal gør det eller ej og hvis man siger nej så ved jeg ikke hvordan min mand Ziya kommer til at tænke om mig   jeg har virkelig også vores lille pige og tænke på for han har lige Asoptivet min lille pige og det var hårdt for mig og lad ham gør det    hvis i har noget at sige så være sød og hjælpe mig  ved ikke om i fatter det jeg lige har skrevet men det var det jeg have på hjerte  Hlisen pernille

14-01-2013
pernille92
pernille92

Jeg må holde med de andre i denne sag, skal jeg se det fra din mands side forstår jeg godt hans bekymring om krig og ligende, men så evt forslå forældrene at rejse her op med ham og så de kan blive med deres søn. Du kan jo evt snakke med din mand om dine bekymringer i forhold til jeres lille ny og hvilken effekt det vil få på jeres familie. Håber i sammen kan finde en god løsning for jer, evt vente og se hvor overskuddet er på et senere tidspunkt.

10-07-2013
Nielsen2013
Nielsen2013

(null)

02-03-2013
JulijaNielsen
JulijaNielsen

som flere andre skriver, så tror jeg ikke i bare sådan kan adoptere ham "bare" for at at han kan få en bedre opvækst i danmark... bl.a. fordi det ikke er i drengens tarv (hans eget bedste) en af dine muligheder for at fortælle din mand det, er at gå juridisk frem, få HAM til at undersøge det fordi det på den måde i princippet ikke er dig der siger nej, men loven der siger nej... og ellers snak med din mand om de (psykiske) konsekvenser en sådan adoption vil få, både for jer, for drengen og for hans biologiske mor og far... derud over vil der også komme det økonomiske spørgsmål, har i råd til psykolog og sprogskole... med i jeres overvejelser skal i også have om i (og måske især dig) har overskud til at få drengen integreret i jeres familie og i det danske samfund... det er et stort spørgsmål, og med det hører et stort ansvar... jeg håber i finder ud af det, for det kan jo også gå hen of blive den bedste beslutning (hvis i vælger aat sige ja) i har taget... men for mig lyder det som om du er realistisk og indrømme overfor dig selv at du måske ikke har overskudet (hvilket er MEGET forståeligt med alt det du/i lige har været i gennem) når/hvis du du fortæller din mand om dine forbehold mod adoptionen kan du måake foreslå at i tager det op igen når du har født og babyen sover mere regelmæssigt (så i har jeres tab mere på afstand) på den måde kan det skabe mere overskud.... men det hele nunder ud i DIG, har du lyst og overskud til at tage dig af en (forholdsvis) fremed dreng fordi din mand mener at drengen (i bund og grund) er født i det forkerte land? Til slut vil jeg sige at det gør mig ondt at høre at i har mistet et barn, det må være frygteligt for jer begge... jeg kan kun forestille mig hvordan i har det, men det gør ondt dybt inde i hjertet at tænke på at miste min datter... knus og tanker fra mig

28-02-2013
happiness
happiness

Puha jeg ville nok sige som de andre, og ikke gøre det. Tror simpelthen det bliver en for stor mundfuld for dig/jer. Pøj med det hele :)

28-02-2013
CaLiHa666
CaLiHa666
Planlægger

Puhh.., sikke et dilemma, jeg ville absolut ikke gøre den, men aner faktisk ikke hvordan jeg ville få det sagt, så det ikke gav skår i mit parforhold. Held og lykke.

28-02-2013
Cathrine82
Cathrine82

Wow det er en stor efter den anden. For det første er jeg meget ked af det med din lille søn, hvor må det være hårdt for jer begge. Også have en datter plus du er gravid.. Jeg ville sige at det ville blive hårdt for jer at adoptere oveni.
En dreng på 5 ville ikke knytte sig til jer på den måde man måske drømmer om, og han ville have et særligt behov for tilvending og psykisk hjælp efter han er kommet til Dk. Det ville kræve et kæmpe overskud fra jer begge. Og jeres forhold er meget ungt, så vil i kunne klare det? Også det økonomiske psykologer og sprogstøtte til den dreng.

Men det vil også være en kæmpe mulighed for den lille dreng, og i ville kunne give ham en chance for et nyt liv. Jeg kan godt se jeres problemer er store.

Hvordan ville din mand se på det hvis du takkede nej? Ville det skabe en konflikt mellem jer? Presser hans familie ham?

Jeg vil virkelig gerne hører hvad du gør og jeg håber du finder en løsning på det hele. Jeg ved at jeg kommer til at tænke meget på jer. Kæmpe held og lykke :)

28-02-2013
Najalolholm11
Najalolholm11

Hvis din mand mener at det er så vigtigt med hans nevø, så kunne han jo sende penge til hjælp til skolegang? Eller til computer eller lærerigt legetøj eller hvad nu behovet kunne være?
Jeg tror de andre har ret i at man ikke sådan lige kan adoptere nogen for at omgås reglerne om familiesammenføring. Ellers ville den slags adoptioner nok være meget udbredt, ville jeg mene, da det jo alt andet lige er en kærlig tanke, der ligger bag.

15-01-2013
Madam_Mundus
Madam_Mundus
Barn på 3 år og 9 måneder

min mand synes ikke der er de rigtigt muligheder for han´s nevø nede i han´s land og hvis han kom til danmark skulle han ha flere muligheder når han komme i skole og ville få et bedre liv siger min mand

14-01-2013
pernille92
pernille92

Jeg tror ligesom Morheidi, at det ikke er så lige til at adoptere et barn, selvom I er familie. Din mand kunne jo evt sætte sig ind i reglerne, så I kan se, om det overhovedet er en mulighed - det er langt fra sikkert.

Dernæst så tillykke med din graviditet - jeg har en nær veninde, der mistede sin datter kun 8 uger gammel for tre år siden. Hun har fået en dreng nu, som trives - men der var mange tanker og bekymringer i nr 2's graviditet og hans første måneder. Jeg kan jo ikke sige, at du vil få det ligesådan, men det er nok naturligt at få en stærk reaktion i forbindelse m fødslen og den første tid m ny baby, når man har mistet.
Jeg kan slet ikke forestille mig, at man ville kunne have overskud til at tage sig af to små børn, en stor sorg og et adoptivbarn - det lyder for mig som en alt for stor mundfuld.


Er du tilknyttet en psykolog eller lign efter tabet af din søn? Hvis du er, så var det også et oplagt sted at gå hen med de her tanker.


Kram og held og lykke m det hele.

14-01-2013
TerminSep13
TerminSep13

NEJ, jeg synes bestemt ikke du skal adoptere så stort et barn når du ikke inderst inde brænder meget for det. Det er et kæmpe arbejde. Tænk bare på det stakkels barn som bliver revet væk fra ALT hvad det er trygt ved. Det kræver et kolosalt overskud og et virkelig stærkt parforhold. Du er tilmed gravid og har et barn i forvejen så jeg ville aldrig gøre det. Her tænker jeg ikke så meget på dig, men mere på det store barn som har krav på ekstra meget kærlighed og overskud.

14-01-2013
h76
h76
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...