i børn med særlige behov

Hej alle
Som overskriften lyder, så har vi næsten lige fået af vide at vi venter en dreng med downs, jeg søger og høre fra nogen i samme situation, hvad valgte i og dem der har valgt til, hvad venter der en. Vi har i forvejen en datter på snart 5 år. Og hun autist, så vi er ik helt fremmede for en anden hverdag end andres, selvom de to ting overhovedet ik kan sammenligne, det er vi godt klar over.

Hej, er der andre herinde der har erfaringer med hørehæmmede børn? Min søn er 5 uger oh er lige blevet diagnosticeret med et svært hørehandicap. Han skal ved 1 års alderen have indopereret et CI høreapparat. Vil bare gerne høre fra andre, der har prøvet noget lignende.

Nogle der har ørebørn som har gode fif til at lette barnets hverdag og nat?

Det er satme hårdt at være mor til 2 børn med særlige behov!!
Ham på 4 har verbal dyspeaksi og hybermobil, så der er nåde talepædagog og Fys på ham. den lille på 9 mdr har også hybermobileled og ørebarn og synkebesvær, vi har lavet instilling på Fys. Til hende også.
Mangler råd og medlidenhed idag :-)

Hey alle, er der nogen herinde som har prøvet at være til et tværfagligt trivselsmøde med en psykolog, i forbindelse med børn i dagplejealderen? Kunne godt tænke mig at høre hvad der egentlig foregår og om det er en lang proces før der kommer skub i tingene?

hey alle.
min dejlige dreng er nu 2 år og han siger kun lidt.. hans vuggestue har naturligvis ytret bekymring om ham og hans velvære.
men det er bare så hårt at få de der " snakker i nok med ham derhjemme", "sørger i for at benævne og pludre med" ect.
Og det eneste jeg kan sige " ja selfølig det har jeg gjort siden han blev føt, sunget/ snakket / pludret mm"
Når man så spørger hvad de gør, fortæller de om situationer hvor de har problemer med at komme i kontakt med ham og at han derfor tuller rundt for sig selv.
MEN FOR FANDEN (undskyld mig) Det er da nettop det han ikke må!

Har i nogle taktikker, råd eller bare god støtte og erfaring til mig - så ville jeg være evigt taknemlig.

Hej alle. Er der nogen af jer der har prøvet at være til en konsultativ samtale? Hvad fik i ud af det og gik der lang tid før i fik en tid?

Hvad kan i anbefale til motorisk urolige børn?

Hejsa❤️
Vi venter nr 2 til sep😊 Vi har vores skønne søn på fire med to forskellige kromosomfejl. Han har et hav af udfordringer og jeg går hjemme med ham.
Alt har drejet sig om ham siden han kom, og nu gør jeg mig en række forskellige tanker omkring den lille ny og hvordan storebror vil reagere når han kommer til verden.
Andre som har stået i lignende situation?

Som overskriften siger så søger jeg andre med super-baby. Havde Sp forbi i dag til 9 mdrs og så sagde hun at min søn er det man kalder super baby, dog kan jeg ikke finde noget om det på nettet 😏

Jeg er bærer af sygdommen hæmofili b og fik en søn i 2014 som arvede bløder sygdommen. Jeg vil rigtig gerne i kontakt med andre forældre med bløder børn, da det er en yderst sjælden sygdom og kender ikke andre end min egen familie der har sygdommen. Jeg kunne godt tænke mig at lærer nogle at kende, vis sønnerne også er bløder. Jeg er gravid igen og sat til d. 17/12. Jeg har betalt for en Kønsscanning og har fået af vide at det er en pige, så jeg krydser mine fingre for at det bliver en pige! Da hun jo ikke kan arve sygdommen, men kun blive bærer af den ligesom jeg. Jeg har sagt ja tak, til en fostervandsprøve i uge 36, for at se om der skulle være nogle forbehold i forbindelse med fødselen, men der behøves der vel ikke hvis det er en pige? (Der har været en del bøvl med hospitalet og de havde heller aldrig noteret at jeg var bærer, så da jeg nævnte det i min forrige graviditet var jeg uge 28. Hvorfor jeg aldrig har fået foretaget en fostervandsprøve, der valgte vi bare at gå ud fra at min søn havde arvet sygdommen. 2 dage, efter fødslen var der svar på prøven og min søn havde hæmofili b i moderat/svær tilstand, med et faktor på 2%, det er heldigvis steget i løbet af hans første leve år op til 3% og han ligger nu på moderat. Han skal tjekkes igen den 1/9 og håber det er blevet lidt bedre) jeg ønsker at få kontakt til andre forældre med bløder børn, da jeg føler andre forælder ikke rigtigt forstår sygdommen. Jeg føler også vi står lidt alene i forhold til andre, da det som sagt er en yderst sjælden sygdom.

Andre der har børn med synshandicap? Hvordan klare de sig i hverdagen?

For at gøre en MEGET lang historie kort: Har min skønne dreng fra november 2008. Han har altid været en livlig dreng og som barn har haft svært ved at sove ( heldigvis blevet bedre) og har haft let til gråd. Han kommer i idrætsbørnehave da han er 2 næsten 3 år og vi synes egentlig det går godt. Han nyder at være ude og har en fantastisk fantasi. Han tænker og er kærlig ved mindre børn, men har daog stadig let ved gråd hvis han tror det er uretfærdigt. Så skal bleen af og det er her det ender galt med maven. Han bliver et barn med encoprese problem ( ufrivillig afføring ) Børnehaven bliver ved med at sige det nok skal komme og det gør de i 1 år hvor vi derefter tager ham til læge. Han får en henvisning til børneafdelingen, og ender på projekt drillemave. Inden han skal i skole bliver vi kaldt til møde, han er ikke alderssvarende på mange ting men hans IQ fejler intet. PPr bliver kaldt ind og laver test IQ 120 men stadig ikke aldressvarende mht til spisning ( det er over alt ) han har ingen ro mm.... Så starter udredning og der kommer støttepædagog på ( nu er han 5 næsten 6 år og er blevet udsat 1 år i skolen) han bliver udredt på kolding børnepsyk. diagnose. Anden adfærds og følelsesmæssig forstyrrelse i barndommen ( det skal sige inden udredningen kunne han få en masse volsomme udbrud hvor han smed med ting også mod andre og råbte og skreg kunne slet ikke finde ro) vi fik afvide at det var en bagdørs diagnose så vi kunne komme igen , da det var svært at teste ham når han ikke var skolebarn. Han bliver ligeledes indlagt på børneafdelingen pga encopresen i 14 dage hvor vi bliver udskrevet med ordene, det er psykisk og det går over på et tidspunkt .... Øhhh meget frustrerende forældre der også senere finder ud af at der bliver løjet i journalen. Han starter i skole hvor han nu selv skal gøre sig ren, da der ikke er resourcer til at hjælpe ham vi prøver at guide ham og lære ham hjemmefra hvordan han skal gøre. Har møde med skolen hver 3 månede da de ikke rigtig ved hvad de skal gøre med ham. Han har ingen ro, lever i en fantasiverden og er lidt forstyrrende i klassen , men som de siger de kan ikke sige han ikke er med fagligt da han er hurtig til at opfange hvad de laver selvom han ikke altid er kommet ind til time men går i skolegården og leger selv indtil de fysisk er nede at hente ham. Han er vellidt af kammerater men er alligevel "anderledes" Han kan ikke modtage fælles beskeder, igen ingen ro, spiser ikke aldersvarende , ødelægger alle hans blyanter når han sidder ved hans bord fordi han lige skal eksperimentere og gør det ikke af ond mening .... er nu henvist til kolding børnepsyk igen og ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre ???? Jeg synes virkelig vi kæmper med skolen ( han går på privatskole) som også her har søgt støtte til ham men intet svar fået. Nu har vi sagt ja til kkp for at se om vi kan få hjælp denne vej. Jeg synes bare vi render panden mod muren og ved ærligt talt ikke hvad vi skal gøre mere. Her står vi med et barn der er så udfordret i hverdagen og intet hjælp har. Vi tager tit fri for arbejde for at tage til møder eller må hente ham for så har han ikke lige opført sig som han burde osv.... Hvor kan man få hjælp ????? Jeg synes ærligt talt jeg er drænet for energi for et eller andet sted ville jeg ønske han var lige som de andre børn ingen problemer ingen udfordringer men alligevel ikke så var han jo ikke min skønne, fantastiske, urolige,omsorgsfuld, kloge og fantasifulde barn..... Har nok ikke det hele med det har været 3 hårde år og ved egentlig ikke hvor jeg helt vil hen måske bare have luft :-)