Hey.
Vil hører hvor længe barsel i andre har haft eller har tænkt jer og ta når i er alene om det?
Synes det er svært og finde ud af hvor længe man evt skal gå hjemme.
Er selv i uge 37 og er lige gået på barsel og tænker lidt at et halvt år når babyen er kommet må være godt, men hvad gjorde/gør i?
Kram

Ja, ærgeligt tænker man. Men er så afklaret om, at mig og min kommende eksmand slet ikke vil det samme i livet. Vi har kæmpet, for at blive sammen siden jeg blev gravid med den første.

Troede jeg havde mødt manden i mit liv, der kyssede den jord jeg gik på. Men har hele tiden gået og ventet på, at han kom ud af sin skal. Vi er blevet til de bedste venner og kan snakke om alt.

Det har været en hård periode, men nu er vi kommet dertil, hvor vi begge kan mærke, at vi kan ikke opfylde hinandens behov. Vi har begge svært ved at være os selv. Og vi ved godt, at det er hårdt med små børn, men hvis man ikke vil det samme i livet, så er det bare ikke meningen.

Vi har det super godt nu. Han er flyttet i kælderen, og vi bliver boende så længe vi kan. Det går indtil det ikke går, og så må vi jo finde ud af, hvad der så skal til.

Jeg er super afklaret, og det virker min eks også til at være.

(PS det meste af familien ved det, men venter lige med at gøre det FB-official, så gerne shhh dem, der er venner med mig der;-)

Endelig fik jeg aget mig sammen og fik besluttet at jeg gerne ville insemineres så min datter ikke skal ende som enebarn og jeg kan få stillet mine behov og drømme. Alle oplysningerne er søgt, opsparingen er lavet og vennerne og familien er inforståede med det og støtter mig, det eneste der mangler er at vi kommer lidt tættere på sommeren, så jeg kan tillade mig at gå til min læge og få en henvisning til en klinik. Og ja, så sker der det at jeg finder sammen med min ekskæreste (ikke min datters far), som aldeles ikke er klar til flere børn af flere personlige grunde. Og hvad gør man så lige? Kasserer man drømmen eller kæresten, eller stiller man ham et ultimatum eller en form for kompromis (hvis man kan finde på et sådant)? Venter jeg til han bliver klar (hvilket ikke sker lige foreløbigt) kommer det til at betyde at jeg får en ret stor SU gæld, da jeg derved er nødt til at tage orlov i min uddannelse, men bliver jeg gravid til sommer kan det forløbe gnidningsfrit. Det siger sig selv at jeg helst vil have barnet med min kæreste, frem for at blive insemineret og dermed stå alene med to børn, men jeg hverken kan eller vil tvinge/snyde ham ind i noget han ikke er klar til. Når det så er sagt er drømmen om flere børn, og børn der ligger tæt på hinanden, større end mit behov/drøm/ønske om at blive sammen med min kæreste, og kommer jeg til at skulle vælge, bliver han nok valgt fra :( 
Hvad havde i gjort og er der nogen der har nogen ideer til hvordan man kommer ud af sådan en knibe?

Kram herfra

Syntes det pinligt at ynke men det sgu hårdt at være alene med en lille dejlig dreng på 7måneder.

Mon der er nogen der kan hjælpe ...har kigget inde på statsforvaltningens hjemmeside og der er nogle fine eksempler på forskellige familie forhold og hvorvidt der kan søges om bidrag fra den anden forældre. Men synes alligevel jeg er i itvivl.

Vi har konfirmation her til maj og vi har fælles  forældremyndighed men det er mig der har barnet boende og som får familieydelsen og børnebidrag fra faderens side. Begge sider af familien bliver inviteret med og farmand og jeg kan fint holde festen sammen.

Ved at vi bare kan blive eninge om at vi betaler hver halvdelen ...men er det ok ? tænker når jeg modtager bidrag hver mdr og får børnefamilieydelsen ? tænker de penge i sig selv dækker jo egentlig bare den alm. husholdning med sådan en knægt men er det meningen at de også skal dække hele konfirmationen bortset fra det bidrag man kan søge på 3.300 kr ?

Det jeg egentlig er i tvivl om er det at "tage for meget" hvis farmand betaler havldelen ? og er det egentlig færd over for mig hvis han "kun" skal betale 3300 kr når hele den pukkelryggede skal med fra hans side også ?... Storesøsters konfirmation løb op i 17.000 kr. med tøj, gaven, festen og efterkonfirmation...så mon ikke lillebrors vil være i omegn af dette beløb også...

søger nogle at snakke med da jeg er enlig mor til to piger på 6 og snart 10 også den lille der skal komme om ca 9 uger.

Hej. Jeg er 22 år og enlig mor med en søn på 9 uger. Er her andre ? Jeg er lige flyttede til København igen efter 7 år på Fyn og kunne godt tænke mig at møde andre enlige mødre :) skriv endelig..

Jeg er alene med min datter på 5 1/2 og venter nr 2 til marts (stadig alene) Jeg er en lille smule nysgerrig efter at høre hvordan andre i samme båd gjorde når det var tid til fødsel. Er hun i børnehave el er det om aftenen så jeg ikk så nervøs. Men hvad pokker gør man hvis det sker midt om natten. Hvordan kan jeg forberede mig bedst muligt, så min datter også bliver taget hensyn til.

Hej. 

Jeg ville gerne vide om der er andre enlige mødre fra bjerringbro området?

Jeg er selv enlig mor til en datter på næsten 4 mdr, og ville gerne lære andre enlige mødre at kende i mit nærområde, da jeg ikke kender så mange der er forældre i mit nærområde, og ville gerne lære andre enlige mødre at kende, da jeg er sikker på at vi kan give hinanden nogle gode råd om at få hverdagen til at fungere, og evt. mødes og hygge sammen med børnene. 
Ikke enlige mødre er ikke afvist.

hejsa er begyndt af se en ny fyr men har stadig følser for min datteres fra der er 2 ting i der her min x skriiver offenligt på face af han svner og elsker mig men når jeg har en aftale med ham aflyser han i sidste øjeblik den nye fyr iertere mg med af vi stort set kun af vågen  samtidig fra kl 13 til kl21 om aften for han kan godt lide og sove længe og det ierter mig af han skal sove så længe når jeg har en datter i huset på snart 11 månder der er sku krudt i røven på hende den lille mikela hun har lært af gå og er over det hele og det er jo ikke lige frem forde man har lyst til af gå sig en tur og lade den nye fyr blive sovene i sit hjem og som han selv kometere vi er jo ikke sammen du er jo bare min mulige kæreste og lige nu flirt og vi begyndte af flirte fra i marts hvad helvede gør jeg for han her også mange gode eneskaber men lige den der går i seng kl 3 og først op ved 13 tiden kan jeg sku ikke rigtig bruge kan i hjælpe mig her inde og ps. har prøvet af tale med ham om det og lige meget hvad så laver han ikke om på det (hjælp)

Når han har børne hver anden weekend, aflyser han nogle gange uden at gi besked andre gange sender han en SMS og siger han ikke kan hente dem. Min store dreng er meget påvirket af far bare blir væk, jeg står tilbage med alle spørgsmålene om hvorfor far ikke kommer og om han ikke elsker ham og At han nok skal opføre sig ordentligt. Kan han virkelig bare gå og komme som det passer ham? Når det påvirker ham så meget, uden konsekvens ???;( den magtes løse mor

Hey.
Jeg er gravid i 22. Uge og har fra starten skulle være alene med det kommende barn.
Min x og mig var gået fra hinanden da jeg fandt ud af at jeg var gravid og da jeg fortalte ham det mente han entelig bare at jeg skulle få det fjernet for han skulle fanme ikke have ødelagt sit liv.
Jeg var dog af den overbevisning at jeg kan ikke slå et lille menneske ihjel.
Jeg står så i den situation at han nærmest har forlangt og få og vide når jeg har været til skanning og hvordan det er gået, men ud over det så vil han ikke snakke med mig.
Jeg er så nu noget frem til at jeg synes det ikke er fair at jeg skal informere ham om alt når han ikke engang vil fortælle mig om han overhoved vil se barnet når det kommer til verden. Hans svar når jeg spørger ham er at det kan han berette om at han heller ikke ved.
Det her fylder meget i mit lille hoved at jeg ikke ved hvad han vil og at jeg ikke kan få svar.
Hvad har i gjort hvis i har stået i samme situtation eller hvad ville i gøre?
Er selv 25 år og glæder mig meget til at min lille dreng kommer til verden.
Kram fra
Charlotte

Min lille søn vil ikke sove om natten så jeg er oppe ved ham hele natten, og om dagen skal der koges sutteflasker, vaskes tøj, laves mad og der skal også være tid til at hygge med min søn, Emil. Men alle mine familiemedlemmer, venner og veninder vil så gerne komme forbi og sige Hej, men jeg har simpelthen ikke overskud til det, men jeg kan alligevel ikke finde ud af at sige nej til at de skal komme, så det resulterer i at jeg falder i søvn hver gang der er gæster ... Andre der har samme problem ? ZzZzZZzzZ

hej piger, havde aldrig troet jeg vil stå i den situation, hvor min ex mand ikke hentede børne, han besluttede sig for at tag på ferie uden at give mig besked -(han luftede det for en pædagog i vuggestuen) at han tog på ferie i et par uger men intet til mig, så jeg afleverede ungerne med besked om far henter og far kom ikke så jeg måtte afhente en dybt ulykkelig knægt, som undksyldt og lovede han nok sku opføre sig ordentligt hvis far kom.Så gik jeg ud fra han var væk i et par uger også dukkede han pludselig bare og igen og sendte mig en sms om at han hentede børne, jeg fortæller ham at han skader børne og at det har taget hårdt på den store dreng og at jeg lovede at han hente ham så ku han hente fra mig men han nægtede og hentede bare børn (det var hans weekend) er der virkelig ikke noget man kan gøre, snakke med nogle om det kan han virkelig bare komme og gå som det passer ham...?

Som overskriften er så lyder det hele jo meget godt.. Det er det bare ikke, har kendt faren til vores kommende fyrer i tre år, og jeg har altid haft et eller andet for ham, vi begyndte at ses for 5-6 måneder siden, med kys og sex og jeg nød det virkelig !!! Jeg blev så gravid og valgte at beholde den lille fis og jeg er nu 16+2 henne, og vi glæder os begge meget nu, og er sammen om det hele og han er med til alting, men jeg kan nu mærke at jeg er meget forelsket i ham, og han har sagt tydeligt at det ikke er gengældt og han bare ønsker at være venner, men føler bare jeg skubber ham væk.. Føler det svært at skulle dele glæden med ham når han ikke føler det samme for mig, men jeg gør det jo selvfølgelig for vore lille piges skyld.. Han har bare samtidig sagt at han ikke ønsker at jeg har sex med andre, men den ene gang jeg så havde det med ham for to uger siden.. Der gjorde det bare så ondt inden i ved tanken om at det var uden følelser fra hans side.. Glæder mig jo helt vildt til hun kommer ud, og nyder hvert sekund af min graviditet, men han gør mig så ked af det når jeg er forelsket i ham :( puha.. Skulle bare lige ud med det..

Hej. Da jeg venter barn d. 23 marts 2014 og er alene mor, søger jeg andre fra Hillerød til hyggesnak under graviditeten og måske babyleg hvis kemien er der :-)

Hej, jeg er mor til lille Alice der fylder 2 om kort tid. Jeg er enlig og der er derfor ikke udsigt til at der skulle komme søskende lige foreløbigt, hvilket ellers ligger mig meget på sinde. Jeg overvejer derfor at blive gravid med en donor, så min datter ikke ender med at være enebarn og at hun rent faktisk kan få lidt ud af de søskende jeg håber der engang kommer :) Jeg har selv søskende der er hhv. 12 og 10 år ældre end mig selv, og skal jeg være ærlig har jeg aldrig "fået noget ud af dem" som barn. Mit problem er bare at jeg ikke ved hvor jeg skal søge mere info omkring det at blive gravid med en donor. Jeg har søgt på nettet og syntes godt nok at det er lidt af en rodebutik som jeg hverken kan finde hoved eller hale i. Hvad koster det? Går man direkte til en klinik eller skal man forbi lægen først? Og hvordan og hvorledes foregår det hele? Jeg er på bar bund må man sige, derfor spørger jeg her, i håb om at der er nogen der kan gøre mig klogere :)

Mvh. Marianne

Jeg har taget skridtet og kontaktet boligsikring. Jeg sendte dem en mail, samt en lønseddel og forklaring, og gjorde klart at jeg ikke havde den fjerneste ide om hvordan reglerne er, så de måtte kontakte mig med henblik på yderligere dokumentation.
De har nu svaret tilbage at jeg skal kontakte dem.
Hvad kan jeg forvente de vil spørge mig om? Er der noget jeg skal være forberedt på?
Jeg har aldrig stået i denne situation før. Jeg bor stadig i vores hus med vores 4 fælles børn og skal væk hurtigst.
Men jeg ved jo hvordan kommunen kan være (har et barn der hører under handicaploven og det er en kamp uden lige).
Alle råd modtages med kyshånd!

Hejsa. Har termin i december, hvor jeg venter en lille pige, der som overskriften siger er et donorbarn. Og er egentlig bare nysgerrig for at høre om der er andre i dette forum, der er i en lignende situation?

Min eks og jeg har 5 børn sammen. De bor hos mig i vores tidligere fælles hus. Deres far har dem ca. hver 2. weekend. Til tider går har jeg dem 2 weekender i træk og andre gange har han haft dem 2 weekender i træk.
Han bor i en 2 værelses lejlighed i en anden by(35 min kørsel) og har samvær i mit hus. Jeg forlader hjemmet, når han har børnene.

Han savner forståeligt nok sine børn og vil gerne have mere tid sammen med dem. Jeg er villig til at give mig, så længe det er i børnenes tarv. Vi er ikke interesseret i at have dem en uge hver, men at finde en ordning der giver ham mere samvær med børnene.

Løsningsforslag modtages :-)

er der mon nogen der kan svare på om jeg kan søge børnebidrag og ekstraordinær børnebidrag når vi intet har hørt fra Statsforvaltningen endnu ? dvs. vores økonomi er stadig ikke adskilt men vi bor hver for sig og har gjort det i 14 dage...

jeg tænker mest på det ekstraordinær som udbetalinging danmark udbetaler i kvatalet ? det beløb faderen skal betale haster ikke for som skrevet så er vores økonomi ikke helt skilt endnu....

Jeg har haft ringet til statsforvaltningen for 14 dage siden og fik svaret at de lige var lagt sammen så der vil være ekstra tid inden vi hører fra dem men hun kunne se at hun havde modtaget vores separationspapirer...

hej

jeg kunne godt bruge et godt råd, jeg er alene med min datter på 10 måneder, efter ejet ønske har faren valgt, at han ikke ville have noget med hende at gøre. det sagde han til mig da vi gik fra hinanden, 14 dage efter vi gik fra hinanden. jeg har hørt fra ham en gang og det var 2 måneder efter jeg havde fået hende, hvor han godt ville se hende, men skifter så mening for han ville ikke se mig. men det jeg enlig godt vil have lidt råd om er, at for 2 snart 2 måneder siden ringet en af hans søster til mig, for hende og hendes kæreste havde snakket om at de godt ville se hende, men de vil kun se min datter når de havde snakket med familien for at høre om de ville blive sure på dem hvis de så min datter. der er snart gået 2 måneder nu og er intet hørt fra hende, har prøvet at skriver til hende men fik ikke noget svar tilbage. og nu har jeg sådan at vis jeg høre fra hende, har jeg faktisk ikke lyst til at de skal hende, det havde den gang hun ringet. men min datter er ikke tjent med at den familie kun vil se hende når de får dårlig samvittighed over at de ikke har set hende, eller noget med hende at gøre. Hvad ville i gøre??

Er en ung og om nogle måneder en enlig mor, er snart 9 uger henne, og min fyr valgte at gå fra mig da jeg blev gravid, jeg fylder 21 her i september og han fylder 19 i august, kan selvfølgelig godt følge ham men dette er 4 gang jeg er gravid siden jeg var 17 så man kan sige jeg har leget med ilden, denne gang er det bare helt anderledes, har ikke sagt til mine forældre endnu at jeg beholder lille spyr, dog ved nogle veninder det, jeg er så bange for at få skuffende blikke fra mine forældre da jeg er igang som elev med et år tilbage til september dog et sted jeg ikke ønsker at være, jeg kan bare mærke glæde og føler selv jeg blomstre helt tråds ubeskrivelig forfærdelig morgenkvalme, så nu skriver jeg dette for at høre om der er nogle der har gode råd, til hvordan jeg kan forklare mine forældre det, og så bare lidt opmuntring trods jeg dog glæder mig! Bor alene så mine forældre vil ikke blive påvirket på samme måde som hvis jeg boede hjemme. Mvh Daniella :-)

Har ikke være herinde i rigtig laang tid, vil bare sige tak til de damer som har stillet op med rådgivning, jeg har to drenge på 3,5 & 2 år og været igennem meget on og off forhold med min nu ex mand og udsat for både psykisk og fysisk vold men i gav mig styrken til at komme videre ved at se at der er så mange der klare sig og tænkte det kan jeg også.

Jeg fik meldt ham til politiet og har været igennem en byret og en anket landsret hvor han begge gange blev dømt, (han fik ikke fængsel straf) har nu været i retten i tirsdags hvor jeg har søgt fuldforældremyndig for vores børn pga han ikke er samarbejdsvillig overhoved vedr børne plus voldig, så jeg afventer svar imorgen (kryds finger for mig) men jeg har pr. 1/12-2012 boet alene med min børn (far har samvær med børne hver anden weekend + en hverdag i den weekend han ikke har dem) og jeg kan ånde lettet op dags dato og kun se fremad. Jeg er sgu kommet langt, når jeg kigger tilbage. Bare en lille hilsen fra mig.

Hej alle :) jeg er 22 år og bor i horsens sammen med min søn på 7 mdr. Jeg mistede mere eller mindre samtlige veninder, da jeg blev gravid og søger derfor noget nyt :)

Er enlig mor og gravid i 32 uger. Er kæreste med barnets far men bor ikke sammen mere. Har læst jeres indlæg vedrørende samleverende/grænserne på at være i kæreste forhold når man ikke bor sammen. Ok så. Men hvad med ferien...?Vi har begge børn fra et andet forhold - han har en dreng,jeg har en pige og så skal vi få baby sammen som kommer til verden i august. Vi var sammen i 5 år og boede sammen i 4 år. Vi var tæt ved at gå fra hinanden da jeg blev gravid(boede allerede hver for sig på dette tidspunkt). Han tog det ikke godt på det første og det hele blev bare værre.Men ingen af os gav op. Vi er to mennesker som stadig har stærke følelser for hinanden men vi gik igennem rigtig meget og havde det svært da vi boede sammen. Så hvor vi står nu er - forholdet er forstærket,skændes meget mere sjældent og mildere(det var helt skør før), han er spændt på at møde hans anden søn:), men begge os er bange for at flytte sammen igen selvom vores børn opfører sig som rigtige søskende og de er glad igen for os to som par. Så nu kommer der ferie tiden og jeg vil have at vi alle 4 tager på lidt ferie sammen før jeg skal nedkomme.

Hjææælp...
Hvad gør jeg når min mand lige har forladt mig og nu skal være enlig mor om 4 måneder. jeg er selvstændig og egentlig stadig gift, da jeg har sat skilsmissen på hold, da jeg ikke ved noget om hvad jeg har ret til...jeg kan ikke kan hive penge ud af sin forretning under barsel, da jeg jo skal betale en fuldtid mens jeg er væk? Jeg har spurgt Udbetaling DK og de siger at det kommer an på ens overskud sidste år... Det skal man dele med 12, dvs jeg har regnet mig frem til at kunne få 6.600 hver måned før skat!!
Kan det være rigtigt og er der noget supplering man kan søge ved siden af?
Håber der er nogen der kan hjælpe mig:)

 

Er det virkeligt normalt , at kommunen anbringer et nyfødt barn væk til en plejefamilie p.g.a. alenemor.  Det synes jeg er ikke normalt af den årsag. Mange enlige mødre har barnet / børn boende hjemme uden problem og de bliver ikke taget til plejefamilien fra kommunes vegne som jeg kender dem ....

Hvordan kan man slette systemt og få barnet hjem igen og aldrig bo i plejefamilien, selvom jeg er alenemor. Min familie siger jeg godt kan klare barnet og har fået hjælp fra søskende og mor ...

Mine søstre var alenemor en periode dengang og deres barn blev aldrig fjernet. Min sidste søster er fortsat alenemor og drengen bor stadig hjemme ..... jeg blev behandlet meget dårligt af kommunen - uretfærdigt og ser min datter for lidt ...... åh det er smertefuld og mange kan ikke forstå på kommunens valg.

Hvad siger I og hvordan kan jeg få lykkedes at få barnet hjem igen ... kender I ?? håber stor

hjælp ... :-)

Hej piger.

Jeg er studerende enlig mor. Jeg har fået en kæreste som også er studerende.

Ville høre om der er nogen der ved hvordan det foregår rent økonomisk hvis vi skulle beslutte os for at flytte sammen?

Tænker her på bplogstøtte, friplads, ektraordinær børneydelse??

 

Er der nogen der har prøvet tilsvarende, og kan dele lidt erfaringer?

 

Natalie

Har været allene mor i over en måned nu og nu vil mine børns far have min søn hos ham hver 14 dag i en hel weekend. . han har aldrig før taget sig af ham så længe uden mig. Min ex er flyttet hjem til sin far som er sygisk syg af alkohol og angst. og hans faster som bor sammen med hans far. hun har damp men ikke konstateret . Han har aldrig sovet hjemme hos dem før kun få gange i hans barnevogn til middag hvor jeg har været der os. Min ex er opvokset hos hans mor som er alkoholiker og på børnehjem. til han var en 10 år. så har lidt meget omsorg svigt. han er ikkw så god til at vise omsorg og føelser for ander. Han flyger fra dwn pleje famile han fik efter han er 10 år. Han har svært ved at infinde sig efter ander mennesker. Hvis det bliversom meget for ham flyger han.. Er bange for min søn bliver forsømt når han er hos ham.. Hvad gør man???

jeg står i den situation at jeg er gravid i 15. uge. Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste i min lejlighed. Vi var egentlig gået fra hinanden da jeg fandt ud af jeg var gravid, og jeg lagde på det tidspunkt meget vægt på at vi ikke skulle finde sammen igen fordi jeg er gravid. Vi tog det stille og roligt, og er så endt sammen igen. (Jeg har nok bare fulgt lidt med på hans initiativ, da det jo ikke ligefrem er fordi jeg leder efter en anden mand) Jeg tror dog at han kun er her for barnets skyld. Jeg blev vækket kl 4 i morges af politiet der spurgte om de skulle komme hjem med min kæreste eller tage ham med i detentionen efter en bytur. Jeg har så fundet ud af at han har været sammen med andre piger, ikke seksuelt, men når han er fuld er han meget interesseret i andre piger. hvilket selvfølgelig gør mig ked af det for når han er ædru er han den dejligste og mest ærlige dreng, troede jeg. Han giver i hvert fald indtryk af at det her er det han 100% vil. Ved ikke noget mere. Ved ikke om jeg skal slutte det eller bare finde mig i det for vores datters skyld. For lige nu magter jeg helt ærligt ikke at skulle stå alene med det hele....

Jeg er en ung pige/kvinde på 21, Og jeg har været sammen med en fyr der på det tidspunkt var min kæreste, han tæskede mig igennem 4 måneder, en dag besluttede jeg mig for at jeg ikke ville eller kunne være i det forhold mere, så jeg bad ham om at gå en tur med vores hund. Imens han gik en god tur med hunden pakkede jeg mine ting og løb hen til min mor og gemte mig til politiet kom og hjalp mig. 3 måneder efter vi var gået fra hinanden fandt jeg ud af at jeg var gravid i 4. måned, og nu venter jeg mig en lille dreng til august. Men efter det jeg har været igennem med min ekskæreste har jeg valgt at min eks ikke skal have noget med barnet at gøre alene, men han får selvfølgelig lov at se sin søn en gang i mellem, men det er med overvåget opsyn fra kommunen imens han har min søn. Men oven i det har jeg valgt at jeg ikke vil hane en kæreste lige nu eller i starten af min søns liv da jeg ikke føler at jeg har overskud til at lære en ny fyr at kende igen, og jeg er ekstrem bange for at gennemgå det samme igen.. Tror du/I at det er normalt at have det sådan ?? Knus

Har lige nogle sprøgesmål var. Sommerferie.

Vi har n på 3 år, han går i børnehave og er hos sin far hver anden weekend og fra torsdag til fredag i efterfølge uge. Børnehaven holder ikke ferie lukket.

Vi er uenige om sommerferie. Det er mig som bestemmer først i år med sommerferie, der må højst bortfaldet 2 weekend og 2 hverdags samvær.
Far har ret til 2 x 1 uge sommerferie. Ifølge vores aftale fra SF.

Jeg har tænkt: uge 25+26 29+30+31

Vi i mene det er for meget? Og at faren ikke har mulighed for at holde ferie med ham?
Hvornår mens det at der er sommerferie? Fra hvilken dato til dato?

hvis to af børne har bopæl hos mig skal jeg så kun søge friplads for dem, for vores dreng skal have bopæl hoa faren får det går økonomisk op.

eller søger man bare for dem alle 3 udanset hvor bopælen er?

har en veninde som skrev til mig igår om at hun havde været på besøg hos hendes datter ven fader og at de havde kysset. han havde sagt at ikke vil have føelser for en pige igen da bruddet med han ex ik var hans valg men hendes..

nu står min veninde som i forvejen bor sammen med sin kæreste og har føelser for en anden mand, er selv imod utro så syntes ikke det er pænt det hun har gjort..

men hun ved ikke hvordan hun får ham til at åbne sig? de har det godt sammen siger hun, men han vil ikke love at det kan forsætte.

hvordan vil i vejlede hende?

Landet ligger sådan at min nyfødte søns far i første omgang sagde han ikke ville være der. Og jeg tænkte helt fint da han både har misbrugsproblemer som jeg forlod ham for, og har en bipolar lidelse. Dvs han er manisk despressiv. Pludselig vendte han og ville ha vi sku prøve og finde ud af det som kærester og ville være der for min søn og alt muligt. Men det ville jeg ikke bare pga han syns det var bedst for vores søn. Har gennem graviditeten holdt mig til det han startede med : at han ikke ville være der. Min søn er nu 9 dage gammel og har endnu ikke set sin far. Men han presser på og vil se ham. Har dog sagt hvis han vil se ham må han søge igennem amtet, da han de sidste syv måneder har været inde og ude af psykriatisk og inde og ude af sit misbrug. Hva syns i ? Er det forkert af mig eller skal jeg følge hvad både JM og min sagsbehandler siger ? Lade alt gå gennem amtet ? Han har heller ikke del i forældremyndigheden. Fandt også først ud af jeg var gravid da jeg var 9+4 henne og der var jeg gået fra ham.

Ja som overskriften lyder er jeg eder rasendende!!! :( Var startet på HF-fagpakke med håb om at kunne komme ind på pædagogseminariet til næste år. MEN nej, efter denne trælse vinter hvor min datter har været meget syg, så er jeg blevet tvunget af uddannelsen, pga fravær. Har ingen der kan tage mit barn, når hun er syg og dette havde jeg meldt ud fra start til studievejleder, fraværsinspektor og uddannelseschefen. Og det accepterede de, i starten. Men pludselig stiller de sig på bagbenene og truer med at fratage mig min SU. Der giver jeg så igen og får at vide at jeg beholder SUen. I påskeferien tjekker jeg så op på om nu de osse kommer og finder derefter ud af at de har løjet for mig og har meldt mig studieinaktiv for en HEL måned hvor jeg har mødt op HVER DAG! Får begrundelsen at jeg skal få mit bagland gjort bedre. Øhhh hvordan gør man det, når der ikke er nogen til at passe mit barn når det er syg?!?! Begge mine forældre arbejder, søskende arbejder, og det samme gør vennerne og dem der ikke arbejder bor for langt væk. Så jeg er jo tvunget til selv at tage fri for at passe hende! Jeg forslog selv, grundet det store fravær, at komme på fagflex (studere hjemmefra) for at kunne få det til at hænge sammen netop fordi jeg vidste det var højt. Men det mente min studievejleder ikke var pædagogisk rigtigt. Hva fanden er det for en måde at behandle en enlig mor på???? Er ikke den eneste der har fået den behandling. Hva gør man lige i den situation??? Ud over at klage til de øvre hoveder! Håber ikke det blev for forvirrende

Det er så trist når omgivelserne fordømmer enlige mødre.Mon de nogen sinde tænker på,om det er kvindens eget valg? Det sker jo desværre i denne verden,at den kommende far får kolde fødder under graviviteten og så står man uvillig med den nye titel som enlig mor.Men at fordømme og undres over de nemme valg en far trods alt har, ja så snakker vi om den enlige mor og bekymringerne omkring hendes evne til tid og omsorg for den lille nye.Men er der noget en forladt og kommende gravid kvinde kan,så er det at finde evnen og kærligheden til at sætte sit nye lille barn i verdenen og stå ved de valg som hun traf ved at blive gravid....Så et godt råd til alle dem der fordømmer de kommende dejlige enlige mødre,hvem er egentlig mest ansvarsbevidste og bærer den største kærlighed til det kommende barn? Med de varmeste tanker fra en enlig mor til snart 4 børn.

og man er 2 eller en gå ud på en som mor man er som man er !!!

Jeg søger andre unge mødre i Odense omegn, til en god snak eller en cafetur :)
Jeg er enlig mor til lille Alberte på nu 10 dage, og bor alene i en lejlighed i Odense :)

Jeg kunne godt tænke mig at dele erfaringer og have nogle at snakke med, når livet bliver lidt for hårdt som alene mor..

Hej. Er der andre enlige mødre her på sitet i Nordsjælland ? Jeg er fra Hillerød, har to piger på 4 og 10, venter nr.3 og lige blevet alene efter 11års parforhold..

Hvordan finder man tiden til det, når begge parter har børn?
Det er jo svært, at lære Hinanden at kende, hvis man kun kan se hinanden et par timer her og der.
Hvad gør I andre enlige eller forhenværende enlige? :-)

Hej Kloge kvinder !

Jeg går på HF- enkeltfag og er faktisk blevet ret bidt af skolelivet. Jeg ved endu ikke helt hvad jeg vil bruge det til, men går og smådrømmer om at tage en længere varende uddannelse...

Jeg er 35 og alene med min søn på 16 md.

Økonomisk går det ok nu, jeg får dobbelt su og de sædvanelige tilskud, men jeg ved ikke helt om økonomien bliver ved at gå hvis jeg skal læse i "mange" år. Drengen bliver jo større og dyrere og børnepengende mindre...

Jeg har hørt lidt om at der er yderligere tilskud man kan få som enlig studerende, og vil høre herinde om der er nogen der ved noget om det ?

Hvis der er nogen der har erfaringer at dele, vil jeg også meget gerne høre dem !

På forhånd tak !

Jeg er desværre havnet i den situation at faren til vores kommende barn (om 8uger) har valgt at forlade mig! Jeg har tjekket nettet mht tilskud, men jeg tænkte der måske var nogen som kunne hjælpe så jeg var sikker på at få alt med :-) mvh

Synes det er helt forfærdeligt at en jeg har holdt så  meget af, skulle såre mig så dybt !!  

 

Er gravid i 7 uge og blev lykkelig, os fordi det er min eneste chance for at få barn så skal det være nu, og hvorfor skulle jeg ikke kunne klare det !! 

Min søster og jeg har altid været meget tætte, der er 5 år imellem os ! Hun er så skuffet over at jeg har valgt at beholde det her barn, fordi hun på ingen måder mener jeg er i stand til det også nu xén er skredet så er det endnu værre !! Hun vil hverken snakke om det , høre om det eller noget og yder mere  har hun meldt mig til komunnen allerede nuog bildt dem ind at jeg drikker alkohol hver dag mens jeg er gravid !! Ja hvad skal jeg sige til det ??

 

Jeg er sikker på jeg nok skal klare det her også selvom jeg bliver enlig mor, jeg havde aldrig valgt at beholde det hvis ikke jeg var sikker i mit valg :D og  jeg er lykkelig, bare ked af at en der har været så tæt på mig er så ond nu !! Jubiiii til alle de enlige mødre der klare alt fantastisk :D 3

er dybt rystet.. er her til aften modtaget en besked fra en jeg aldrig har mødt og han kender mig på ingen måde. i beskeden stod at det var uansvarligt og burde være ulovligt at få et barn uden en mand ved sin side. og ja jeg havde da regnet med at skulle have et barn med en mand jeg elskede men da abort ikke er for mig og manden skred så valgte jeg det alligevel og jeg kunne ikke være lykkeligere og glæde mig mere.. men er godt nok stødt over den udtalelse .. kan slet ikke komme mig over den besked .. havde brug for at få det ud fordi jeg virkelig er chokeret !

jeg er enlig mor til en pige på snart 2 år nu har hende hjemme hverdag og hver weekednt.

hendes far har meldt fra og vil ikke have noget med hende at gøre. eller vil se hende, det er snyd for hende. men jeg søger gode råd.

søger voksen snak om aften,

i grenå området

Uret tikker...og det har det gjort i snart mange år!

Men de sidste 9 år har jeg været alene, ikke nogle seriøse forhold, selv om jeg har ledt, datet og håbet!
Da jeg blev 30 satte jeg en grænse...hvis ikke der var dukket nogen prins op inden jeg blev 35, så måtte jeg igang selv. Det er så nu...til sommer runder jeg de 36 og selv om det er skræmmende, så er tanken om ikke at få børn mere skræmmende!!

Familien bakker 100% op og glæder sig...selv prøver jeg at tage den lidt mere med ro - der kan jo gå lang tid! Men mit første forsøg med insemination er i denne uge...så det er pludseligt meget virkeligt og meget tæt på :)

Men hvor har der været mange tanker inden jeg er kommet så langt...meget er slået op på nettet, bøger læst og mange veninder og venner har været med i overvejelser, tanker og grublerier... For vel er det stort at få et barn, men der er mange overvejelser når man er selvvalgt enlig og ikke mindst når der skal vælges doner..åben/lukket, udvidet/basis...osv. osv...

Trængte lige til at dele det i dette forum, hvor andre også er i samme båd :)

Der er mange der får hjælp til at få ønskebørn, men det er mest historierne om parrene jeg har hørt...så savnede at vide, at der var adre som mig :)

Måske nogen kan bruge det som inspiration eller bare til, ikke at føle sig så alene!!

Held og lykke til jer alle derude!!!