Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Sove ude og tisse i sengen - pakkeliste

At skulle overnatte hos kammerater, farmor og farfar eller tage på klassetur er noget, som mange børn synes, er spændende. Det kan også være et af de første trin til at blive mere selvstændig - at kunne klare at sove ude uden forældrene. 

En fireårig synes sjældent, at sengevædning er noget stort problem, specielt hvis omgivelserne tager det roligt. Alle børn er forskellige og bruger forskellig tid på forskellige dele af sin udvikling. For nogle tager det længere tid at lære at cykle eller læse, og for andre tager det længere tid at blive tørre. 

Men ældre børn kan synes, at det er pinligt ikke at kunne holde sig tør om natten, og vælger måske ikke at sove ude, hellere end at risikere at nogen finder ud af det. 
Læs også Bange for at sove ude – bange for at tisse i sengen

Et barn behøver ikke droppe skoleturen eller at sove ude
At bakke ud af situationer, som kan føles udfordrende for et barn, som ikke kan holde sig tør - kan måske godt fungere i nogle tilfælde. Men at slippe for en skoletur kan være svært. Og det er også synd, hvis et barn går glip af noget sjovt og vigtigt i livet på grund af et problem, som der formentlig er flere, der har, men ikke tør tale om. 
Læs ekspertens gode råd til, hvordan du kan tale med og støtte dit barn.

Pakkeliste 
Med den rigtige pakning kan alle børn overnatte hos kammerater eller på lejr. Som voksen skal du sørge for, at barnet får alt det med, som det skal bruge for at føle sig tryg og sikker.

  • Barnet kan nemt bruge en blød natble, som bare skal trækkes på og af som almindelige underbukser. Den ses heller ikke under luftigt nattøj. Den er nem at tage af og smide i affaldsposen på toilettet. Man kan lægge den i en lille plastpose, inden man smider den ud, for at undgå lugt. Så husk at pakke plastposer.  
  • Skiftetøj, hvis uheldet skulle være ude.
  • Vådservietter, så barnet nemt kan vaske sig.
  • Plastposer, lidt større og uigennemsigtige, hvis barnet ikke vil have, at andre skal kunne se det - til at opbevare evt. vådt tøj. Dobbelte poser, som kan bindes sammen, er bedst, så man undgår fugt og lugt.
  • En ordentlig taske med flere rum, som lukkes med lynlås. 

Forfatter

Libero
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...