Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Sandt og falsk om sengevædning

”Cirka to børn i hver førsteklasse har problemer med sengevædning.”
Ja. Hvis hver klasse består af højst 20 børn.

”Børn, som har fået mindre søskende, og som selv vil være små igen, begynder ofte at tisse i sengen igen.”
Nej, det er en myte.

”Sengevædning er arveligt.”
Ja. Hvis en forælder har været sengevæder, er sandsynligheden, for at barnet bliver det, cirka 40 procent. Hvis begge forældrene har haft problemet, er den 70 procent.

”Børn, som er nervøse eller bange, tisser oftere i sengen”.
Passer overhovedet ikke. Sengevædning har næsten aldrig noget med psykiske faktorer at gøre. Derimod kan et barn blive ked af det og få dårlig selvtillid, hvis det får skyld for det våde sengetøj.

”Børn kan ikke få hjælp mod natlig enuresis, før de bliver seks år.”
Jo da. Som regel hjælper det at mødes med nogen og tale om det, så man bliver beroliget ved at høre, at der er gode chancer, for at problemet går over af sig selv. Aktiv behandling, vådliggeralarm eller medicin plejer man ikke at prøve, før efter barnet er fyldt seks år. Men hvis barnet eller familien oplever sengevædning som et stort problem, kan man få hjælp tidligere.

”Man slipper ikke af med sengevædningen, hvis barnet bruger natble.”
Det er ikke rigtigt. Ofte går sengevædning over af sig selv. Lad derfor de praktiske omstændigheder afgøre, hvad I har brug for. Barnet kan sove hele natten med natble og være udhvilet, når det vågner.

Hvis man har bestemt sig for at træne barnet i at mærke, hvornår det skal tisse, eller at det tisser, kan det være en god idé at undlade bleen. Så kan en madrasbeskyttelse lægges på sengen, så underlaget ikke bliver vådt.

”Sengevædning kan hænge sammen med snorken, trang næsepassage eller gane.”
Ja. Børn, som snorker, plejer at blive undersøgt af en øre-næse-halslæge, som blandt andet kontrollerer, om mandlerne er meget store, eller om polypper i næsen forstyrrer luftgennemstrømningen. Hvis barnet ikke sover ordentligt, kan det betyde, at det ikke vågner, når det skal tisse.

”En vådliggeralarm vækker barnet, som tisser i sengen”
Desværre er det sjældent sådan, da børn med sengevædningsproblemer sover tungt. Du skal regne med, at du selv skal sove i nærheden, især i starten af en træningsperiode - og være den første som vågner af alarmen.

”Det er mest drenge, som rammes af sengevædning.”
Ja, sådan er det blandt de yngre børn. Men blandt de få, som stadig har problemer som teenagere, er der lige så mange piger som drenge.

”Hvis et barn begynder at tisse i sengen efter en tør periode, er det psykologisk.”
Nej, som regel ikke. Men man skal i så fald tjekke, at barnet ikke lider af urinvejsinfektion, diabetes eller forstoppelse.

I enkelte tilfælde kan et tilbagefald i sengevædning efter mindst seks måneder være relateret til, at barnet bekymrer sig om et eller andet. Men det er usædvanligt.

Kilder:
1177.se
tryggabarn.nu
torrnatt.nu
svenskaenures.se
Studie publicerad i Läkartidningen 2013
http://www.lakartidningen.se/Klinik-och-vetenskap/Originalstudie/2013/11/Tva-barn-i-varje-skolklass-med-7-aringar-lider-av-enures/

Vår barnläkarbok Lagerkrantz/Schulman, KIUP

Forfatter

Libero
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...