Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Roligere nætter ved sengevædning - ekspertens råd

Sengevædningsproblemer går i princippet altid over. Men selvfølgelig kan det være besværligt, mens det står på. Anna-Lena Hellström, professor og uroterapeut, har mødt mange børn, som jævnligt tisser i sengen. Her kommer nogle gode råd til sengevædning og huskeregler til dig som forælder:

1. Det går over.
Det måske vigtigste at vide og huske, når det føles håbløst, er, at de fleste børn stopper med at tisse i sengen helt spontant, af sig selv, før de er syv-otte år. Og ellers kan man få effektiv hjælp.

Læs mere om enuresis - sengevædning i forskellige aldre.

2. Sengevædning er almindeligt. 
Husk, at moderne forskning viser, at sengevædning skyldes rent kropslige årsager, præcis som astma eller andre fysiske problemer. Over hele verden er det relativt almindeligt, at børn i den tidlige skolealder tisser i sengen. Det håndterer man forskelligt i forskellige kulturer.

3. Lad barnet falde til ro for at sove bedre.
Om aftenen er det godt, hvis barnet kan geare lidt ned, noget tid inden det skal i seng. Måske med en rolig stund i sofaen en times tid før sengetid, og så godnatlæsning i sengen. De fleste, som tisser i sengen, sover ekstra tungt, og det bliver ikke bedre, hvis man er overtræt.

4. Hjælp barnet til at få gode rutiner med at gå på toilettet.
Sørg for, at barnet tager sig tid til at tisse og lave, og at gå på toilettet i løbet af dagen. Barnet må helst ikke skulle holde sig for længe, da det kan give problemer. Mind barnet om det, og opmuntr barnet til at føle efter, hvordan det føles i blæren eller maven, når det er tid til toiletbesøg: ”Hvordan føles det at skulle tisse?”.

5. Spis aftensmad tidligere, hvis I plejer at spise lidt senere.
Der sker meget i maven i timerne efter et måltid. Det er godt, hvis barnet ikke spiser eller drikker så meget fra cirka to timer, før det skal i seng. Ved den tid kan du sige: ”Nu lukker vi køkkenet – vil du have mere at spise eller drikke i dag?” Men hvis barnet bliver tørstigt derefter, er en lille tår vand selvfølgelig ok.

6. Sæt en svag natlampe på barnets værelse.
En lille natlampe kan hjælpe barnet til lettere at vågne om natten. Det er især vigtigt på den mørke tid af året.

7. Få hjælp - hvis det er tid til det.
Når både du og barnet ved, at sengevædningen vil gå over, kan I måske have is i maven og ikke bekymre jer så meget.

Men hvis barnet synes, at det er et stort problem – søg hjælp. Også hvis du selv er ved at gå ned, hvis du for eksempel ikke kan nå at vaske det våde sengetøj i en fuldt booket vaskekælder. 
Læs om de behandlinger, som tilbydes.

På sygehusenes børneafdelinger behandler man børn med enuresis. De fleste behandler dog først sengevædningsproblemer, når barnet er mindst seks år.

8. Afdramatiser, men motiver - og gør så et forsøg.
Motiver barnet til at arbejde sig væk fra sengevædningen. Her får du tips til, hvordan du taler med dit barn.

Når barnet forstår argumenterne, kan du forsøge at tage bleen af. Prøv i nogle nætter og op til en uge. Hvis I ikke oplever nogen som helst forskel på tissemønstret, det vil sige, at barnet ikke vågner eller er lige så vådt som tidligere, så hold en pause på en måneds tid, og forsøg så igen. Det var helt enkelt ikke tiden endnu. Det er bedre, at I alle sover godt, indtil I er klar til at prøve igen.

Ser I en forbedring, er det vigtigt, at have fokus på det, og opmuntre barnet.

Hvis gentagne forsøg ikke fungerer, og barnet synes, det er besværligt - søg hjælp.

9. Fortæl, at det er almindeligt at tisse i sengen.
Hvis en af I forældre havde problemer med sengevædning som barn, så fortæl det til jeres barn.

Læs mere om arvelighed og andre årsager.

10. Gør det muligt for barnet at sove ude, hvis barnet gerne selv vil.
Nogle børn vil hverken på lejr eller sove ude, fordi de synes det er pinligt, at de tisser i sengen. Andre fortæller bare, at de har skiftetøj med, og så er der ikke mere i det.

Mange større børn med enuresis kan have dårlig selvfølelse og vil ikke risikere det våde sengetøj, når de er sammen med andre. 
Læs tips når barnet skal sove ude.

11. Gør hverdagen nemmere.
Så længe problemet ikke føles alt for stort og overvældende for hverken forældre eller barnet, brug madrasbeskyttelse, og hav skiftetøj klar. 

Bleen kan være rar i de tilfælde, hvor sengen absolut ikke må blive våd, eller når du er træt af at skifte sengetøj.

Forfatter

Libero
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...