Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Børn som har været tørre og nu tisser i sengen igen

Hvis et barn, som har været tørt i mindst et halvt års tid, begynder at tisse i sengen igen, bør man altid for en sikkerheds skyld søge læge. 

Meget sjældent ligger der psykiske årsager bag, og det er kun hos en mindre del af børnene, at der findes en bagvedliggende sygdom. Men det er godt at kende de grundlæggende årsager, så barnet kan få den rigtige hjælp.


Børn, der tisser i sengen, indtil de er fem år, hører ikke under sengevædning, og man plejer ikke at behandle børn, før de er seks år. Hvis barnet ikke selv oplever det som et problem, behøver man ikke gå til lægen. 

Enkel udredning hos lægen
Den første medicinske udredning af børn, som tisser i sengen, er enkel. Kun få har brug for prøvetagninger eller mere avancerede undersøgelser. 
Læs her om årsagerne til sengevædning.

Korrekt hjælp og behandling ved sengevædning
Tidligere troede man så godt som altid, at et barn, som begyndte at tisse i sengen igen, var uroligt, havde det dårligt, eller måske endda ville være et lille barn igen. Det betød, at barnet kunne føle, at det var dets egen skyld, og forældrene kunne føle skyld over, at de ikke kunne give deres barn tryghed. Nu hvor man ved, at der næsten altid ligger fysiske årsager bag, er det nemmere at få den rigtige hjælp og råd efter en undersøgelse hos lægen. 

Kontakt læge eller rådgivning
Hvis barnet begynder at tisse i sengen om natten efter at have været tør i flere måneder, bør man søge læge uanset barnets alder. Du kan kontakte sundhedsplejersken, din egen læge eller skolesundhedsplejen. Større børn? Læs gerne artiklen om at være teenager og tisse i sengen.

Kilder:
1177.se 
svenskaenures.se
Studie publicerad i Läkartidningen 2013  
http://www.lakartidningen.se/Klinik-och-vetenskap/Originalstudie/2013/11/Tva-barn-i-varje-skolklass-med-7-aringar-lider-av-enures/


 

 

Forfatter

Libero
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...