Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

< Måned 21
close
<

Måned 21

Dit barn

Dit barn kan klare sig selv et stykke tid

I denne alder kan barnet formentlig navnet på de fleste af sine kropsdele. Mange børn kan også selv klare et enkelt puslespil med to eller flere brikker. Måske kan dit barn også nu sidde lidt for sig selv og hygge med en bog eller et stykke legetøj? Ofte er det nok, at du hjælper barnet til at komme i gang med en leg og siden lader det lege videre selv, mens du tager dig af noget andet. Du kan også prøve, at I "leger" ved siden af hinanden. Barnet leger med sit, mens du er optaget af det, du vil eller skal. Barnet er måske helt tilfreds med, at I gør to helt forskellige ting.

Du

Sådan tackler du tandbørstningen!

Det her med at børste tænder er ikke helt enkelt – og nej, det bliver ikke perfekt hver gang. Men det er vigtigt, at man tidligt skaber en rutine, som gør det til en naturlig vane for barnet at børste tænder morgen og aften. Se, om du kan finde en sjov sang eller remse, som barnet kan forbinde med tandbørstningen. Når du børster, skal inder- og ydersiden af tænderne forsigtigt børstes med en lille blød tandbørste, og brug kun en ganske lille smule tandpasta. Vær ikke for streng ved dig selv eller barnet, hvis det ikke går!

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...