PKU-test og undersøgelser af nyfødte børn

Lige efter fødslen lægges barnet som regel direkte på moderens bryst, uanset om man føder vaginalt eller ved kejsersnit. Det er vigtigt, at barnet får lov til at ligge et stykke tid hud mod hud; hudkontakten gør omstillingen til den nye verden lidt mindre dramatisk. Det er også en fordel for tilknytning og amning, at barnet får hudkontakt med det samme, og jordemoderen foretager derfor ofte den første vigtige undersøgelse, hvor barnet får en Apgar Score, mens barnet ligger her.

Apgar-score – vurdering af babyens tilstand

Jordemoderen gennemgår barnets tilstand ved hjælp af et vurderingssystem, som kaldes Apgar-skalaen. Man ser da på barnets:

• Hudfarve (Appearance)
• Hjerteaktivitet (Puls)
• Grimasser/Reflekser (Grimace)
• Muskelspænding (Activity)
• Vejrtrækning (Respiration)

Skalaen fungerer på den måde, at barnet får maksimalt 2 point pr. del, og hvert område kontrolleres efter et, fem og ti minutter. Almindelige point efter en fødsel er 9-10-10 med afslag for hudfarve ved et minut, hvilket er helt normalt. Når barnet har trukket vejret lidt, får det som regel fuld score – det er jo ikke så mærkeligt, at barnet er nødt til at øve sig lidt på at få styr på lungerne, eftersom det er første gang, de kommer i kontakt med luft. Undersøgelserne går hurtigt, og barnet kan blive hos sine forældre, hud mod hud. Barnet kan få en K-vitaminindsprøjtning, som forbedrer blodets evne til at størkne samt forebygger blødninger i den første tid efter fødslen.
Næsten samtidig bliver barnet tørret af, og navlestrengen bliver klippet over. Sen afnavling er efterhånden mere en regel end en undtagelse i Danmark. Det indebærer, at man venter et par minutter med at klippe navlestrengen over, eftersom man bl.a. har set, at det mindsker risikoen for jernmangel hos barnet.

Den første undersøgelse

Den første undersøgelse af en lille nyfødt finder som regel sted inden for to timer efter, at barnet er kommet til verden. Da ser jordemoderen på barnets mund og føler med en finger inde i ganen for at sikre sig, at den er hel, så barnet kan sutte, og vedkommende undersøger også hovedet inklusive fontaneller og sammenføjninger i kraniet. Der ses på barnets generelle udseende og eventuelle hudforandringer, undersøges hofter, øjne, ryggen, pungen hos drenge samt kredsløb, mave og reflekser. Derudover bliver barnet vejet, og man måler både længde og hovedomfang.
Man laver også en hørescreening af den nyfødte – enten inden man tager hjem fra sygehuset, eller i forbindelse med et genbesøg. Det er ikke helt ualmindeligt, at barnet hører lidt dårligere – det kan skyldes fosterfedt i øregangene. Hvis barnet ikke får toppoint i hørescreeningen, er man som regel nødt til at komme tilbage for at få foretaget en ny test.

Hvornår tager man hjem fra barselsgangen?

Hvis det har været en ukompliceret graviditet og fødsel, og mor og barn har det godt, har man mulighed for at tage hjem allerede fire til otte timer efter fødslen. Det er dog også muligt på mange fødesteder at man lige sunder sig lidt og kommer til hægterne igen på barselsgangen – de fleste bliver der en eller to dage.

PKU-test efter to døgn

Når der er gået mindst to døgn efter, du fik barnet i dine arme for første gang, tager man en PKU-test (hælprøve eller hælblodprøve). Det er en blodprøve, som tages på alle nyfødte børn for at opdage nogle usædvanlige sygdomme i stofskiftet. De sygdomme, man screener for, kan behandles, men det er vigtigt med en tidlig diagnose. Hvis prøven skulle gå hen og tyde på afvigelser – hvilket er ekstremt usædvanligt – sætter man ind med en tidlig behandling i for at forebygge eventuelle skader. Prøven tages med et stik, ofte i hælen, når barnet er ældre end 48 timer. Det anbefales at amme barnet samtidig , da det virker smertelindrende og gør at barnet mærker mindre til nålestikket.
PKU-testen har fået sit navn efter en sygdom, phenylketonuri (føllings sygdom), og er taget på alle børn i Danmark siden 60’erne. I nogle tilfælde tages blodprøven i forbindelse med et genbesøg på barselsgangen, hvis man er taget hjem inden for 48 timer. Af de ca. 63.000, der bliver født i Danmark hvert år, så er det kun ca. 1 ud af 1.000, der har nogen af de sygdomme, der indgår i testen. 

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder