Kolik hos baby

Det er ikke nemt som nybagt forælder at vide, hvor meget et barn normalt græder – alle spædbørn græder jo hver dag, eftersom det er deres måde at signalere fx træthed eller sult på. Men når en baby græder utrøsteligt og intensivt i flere timer i træk i en længere periode, så kan man måske få mistanke om, at der er tale om kolik. Det er naturligvis svært at vide med sikkerhed, men der er visse signaler, du kan holde øje med, så det bliver nemmere at afgøre, om det drejer sig om kolik, og tips til, hvad du da kan prøve at gøre for at hjælpe.

Har min baby symptomer på kolik?

For en seks uger gammel baby er det almindeligt, at græde i sammenlagt to timer i døgnet, uden at der nødvendigvis er tale om kolik. Ofte kan grædeperioderne føles uendeligt lange – meget, meget længere, end de rent faktisk er. Jo ældre barnet bliver, desto mere skal græde- og skrigetiden aftage.

Hvilke tegn er der på kolik:

• Barnet græder utroligt meget i lange perioder. Mindst tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen – og i mindst tre uger.
• Grådanfaldene kommer som regel sent på eftermiddagen eller om aftenen i et gentaget døgnmønster.
• Barnet kan trække knæene op mod hagen eller spænde i benene, så de strækkes ud.
• Barnet kan se ud til at have meget luft i den lille knurrende og buldrende mave.

Hvis dit barn er yngre end to uger, er det usædvanligt, at det drejer sig om kolik, men tal med din sundhedsplejerske, hvis du har en nyfødt, der er utrøstelig i lange perioder. Det samme gælder, hvis barnet er ældre end fire måneder, og skrigeriet stiger, samtidig med, at den typiske døgnrytme forandres. Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis barnet skriger meget, samtidig med at det har symptomer og tegn på sygdom – for eksempel, hvis det ikke vil spise, får feber, kaster meget op eller har mørkt blod i afføringen.

Hvad er kolik?

Man ved faktisk ikke rigtigt, hvad årsagen til kolik er – der kan være en vis grad af arvelighed indblandet – men det er hverken helt fastslået eller muligt at undersøge. Tidligere troede man, at det havde med maven at gøre, men det har man heller ikke kunnet bevise. I Skandinavien bliver omtrent hvert femte til hvert tiende spædbarn ramt af kolik, men om barnet ammes eller får modermælkserstatning lader ikke til at påvirke risikoen for kolik.

Tips til, hvordan du kan hjælpe en baby med kolik

Sundhedsplejersken og egen læge er en god støtte for forældre til børn med kolik og de kan komme med forskellige råd, der kan afprøves som kan have individuel effekt, da der ikke findes nogen generelle anbefalinger til at afhjælpe kolik. Der findes dog nogle generelle tips, man kan prøve.

• Babymassage, også kaldet kolikmassage, kan virke beroligende for de fleste spædbørn, uanset om de har kolik eller ej. Her er der en video, som viser, hvordan du masserer dit barn. Et varmt bad kan også føles rart for barnet.
   
• Nogle børn suger ivrigt, når de spiser. Dermed kan man nemt risikere, at de sluger for meget luft, hvilket kan være belastende for tarmene. Prøv at holde pauser og få barnet til at bøvse, når det spiser. Et mindre hul i sutteflasken kan også hjælpe, hvis I bruger flaske. Hvis I ammer, kan man malke lidt ud af brysterne inden amning, så mælken løber lidt langsommere.
   
• Hvis barnet får hjælp med at bøvse efter maden, kan det mindske trykket i en spændt babymave.
   
• Prøv konstant nærhed – bær barnet over armen, mens det ligger på maven, lad det hænge over skulderen, sæt det i en bæresele eller vikle/bæresjal.
   
• Nogle mener, at en del kolikbørn bliver mere rolige af at blive svøbt på en særlig måde. Bed sundhedsplejersken vise dig, hvordan man kan gøre for at prøve det.
   
• Kør en tur med barnet i autostolen, eller kør barnevognen på en ujævn vej, hvis det plejer at berolige barnet.

Pas godt på dig selv som forælder – bed om hjælp!

Magtesløsheden og frustrationen hos forældre til et kolikbarn er ofte kæmpestor. Det at man ikke kan trøste sit barn, når det græder – for det kan man nemlig ikke med et kolikbarn – tærer ikke kun på søvnen, det er også utroligt belastende mentalt. Nogle gange kan du som sagt ikke finde noget, der hjælper – uanset hvor hårdt du kæmper med alle gode råd. Da er du ganske enkelt nødt til at stole på videnskaben, der siger, at kolik ikke er farlig, at tiden er din bedste ven, og at et par lyddæmpende høreværn kan gøre underværker – dit barn tager det ikke ilde op, hvis du ikke lytter til hver eneste time af gråden. Det føles måske ikke sådan lige når du står midt i det, men det går over. Kolikken forsvinder som regel, når barnet er mellem tre og fire måneder gammelt, og indtil da handler det om at prøve på at finde på måder at kæmpe sig igennem det på.

Indtil da kan du også bede venner og familie om lidt aflastning. De kommer ikke til at synes, at det er lige så hårdt at høre barnets gråd, som du måske gør, eftersom de ikke har hørt den i det, der kan føles som uendelige timer. Det er især vigtigt at turde bede om hjælp, hvis du er alene med barnet, eftersom det kan være en næsten uoverkommelige opgave at tage sig af et kolikbarn alene. Hvis I er flere, kan I skiftes til at sove – og bed sundhedsplejersken og egen læge om hjælp. Det er især vigtigt, hvis du føler en sådan magtesløshed og måske vrede, at du nogle gange har svært ved at håndtere dine følelser. Ryst aldrig et barn i frustration – det kan give varige skader. Gå i stedet ud af rummet, og lad barnet skrige lidt, så du kan tage en dyb indånding, falde lidt ned og samle energi.

Der findes også fora på internettet, hvor forældre med børn, der har kolik, kan få hjælp og tips af hinanden.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge