190912_libero_nb2_226_desktop

Føde hjemme

Interessen for hjemmefødsler er steget de seneste år, og i Danmark har alle en lovsikret ret til at føde hjemme. Men der er selvfølgelig en del ting, der er vigtige at vide, hvis man overvejer en hjemmefødsel.

Her i Danmark bliver næsten alle børn stadig født på sygehus, men det begynder faktisk at blive lidt mere almindeligt med planlagte hjemmefødsler. Det er dog stadig kun omkring 3-4 procent af gravide kvinder, der planlægger at føde hjemme.

Hvem kan føde hjemme?

Der kan være forskellige grunde til, at man gerne vil føde hjemme, og det er som udgangspunkt altid den, der skal føde, som bestemmer, om det skal være en hjemmefødsel eller ej. Der kan dog være en mængde grunde til, at det frarådes. Hvis man ønsker at føde hjemme, skal man derfor tale med sin læge eller jordemoder om det. De kan hjælpe med at vurdere, om det er en god ide, eller om der kan være grunde til, at anbefale en hospitalsfødsel fremfor en hjemmefødsel. Sikkerheden ved hjemmefødsler vægtes nemlig meget højt i Danmark, så det er kun hvis man har en helt normal graviditet, og er sund og rask, at det anbefales.

Der er tilstande, hvor det frarådes at man føder hjemme, fx at den fødende:

  • har nogle sygdomme eller har haft komplikationer under sin graviditet
  • har BMI over 35
  • skal sættes i gang
  • har født mere end 4 børn

Overflytning til fødested

Der vil selvfølgelig altid være mulighed for at køre ind til sygehuset med ambulance, hvis der skulle ske noget uventet under fødslen. Jordemoderen som kommer hjem til jer, holder hele tiden øje med, at både du og barnet har det godt under fødslen, og vil anbefale overflytning til fødeafdeling, hvis hun skønner det er nødvendigt. Der behøver ikke ske noget dramatisk for, at man beslutter at køre til et sygehus under en igangværende fødsel. En af de mest almindelige årsager til, at man kører på sygehuset, er svækket vearbejde, det vil sige, at veerne ikke er tilstrækkeligt effektive, og fødslen trækker ud i tid.

Andre årsager kan være:

- Behov for yderligere smertelindring
- Vandafgang i mere end 18 timer
- grønt fostervand
- ændringer i barnets hjertelyd
- kraftig blødning efter fødslen

På samme måde som med en fødsel på sygehus kan man ved en hjemmefødsel også vælge at have en doula med under fødslen. En doula erstatter ikke jordemoderen, men er en støtteperson, der fungerer som mental støtte før og under fødslen.

Smertelindring og at føde hjemme

Ved en hjemmefødsel kan man ikke vælge mellem lige så mange typer smertelindring, som hvis man føder på sygehus. Rygbedøvelse er et eksempel på en smertelindring, man ikke kan få. Ofte kan man, hvis man gerne vil føde hjemme, dog have den indstilling at man ønsker, at det skal være så naturligt som muligt. De trygge rammer i hjemmet kan desuden gøre, at veerne opleves mindre smertefulde, og at behovet for smertelindring derfor bliver mindre. Den smertelindring, som jordemoderen kan tilbyde, er som regel akupunktur, TENS, massage og hjælp til vejrtrækning og bevægelse. Det er også en mulighed at leje et fødekar, så man også kan bruge vand som smertelindring.

Faktatjekket og opdateret af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Frontbox_Startsida_Webb_580x380_DK_White_1x

Få en gratis välkomstgåva!

Bli medlem nu!

Del artiklen

Artikler, som måske er interessante for dig