Fosterbevægelser – hvor ofte skal barnet bevæge sig?

Tiden kan føles lang, når man går og venter på det første spark – måske ekstra lang for den, der ikke har været gravid før, og som ikke rigtigt ved, hvilken følelse man skal lede efter. Nogle gange kan det føles som små sommerfuglevinger, som blafrer, andre gange lidt som om ens tarme er usædvanligt aktive – det kan også være svært at fatte følelsen og det konkrete i, at der er et lille barn derinde, som vil give sig til kende. Der findes ingen generel startuge for, hvornår man kan begynde at mærke fosterbevægelser. Det er derimod yderst individuelt og afhænger både af den, der er gravid, og af, hvordan barnet er. Hvis det er det første barn, så kan det være uge 20 eller endnu senere, at man kan mærke fosterbevægelser for første gang. I starten kan der være alt fra nogle timer og op til flere dage mellem gangene, hvor barnet gør opmærksom på sig selv med en bevægelse.

Moderkagens placering kan påvirke, hvornår man kan mærke liv

Hvis man har en moderkage, som sidder i livmoderens forreste væg, så mærker man formentligt fosterbevægelser lidt senere – det skyldes, at der sidder et stort organ i vejen for, at sparkene skal kunne føles tidligt. Hvordan moderkagen sidder, ser man til den rutinemæssige ultralydsundersøgelse omkring graviditetsuge 18.

Tips til, hvordan man kan mærke fosterbevægelser

Men hvad er det så, man skal lede efter? Kan man sætte fosterbevægelserne i gang og få barnet til at begynde at bevæge sig, så man kan mærke et spark eller to? Nej, egentlig ikke. Allerede i maven har børn deres helt egne personligheder – nogle begynder at bevæge sig tidligt, andre senere. Men det kan være nemmere at mærke, om barnet bevæger sig, hvis man ligger på siden. Senere bliver det jo helt naturligt sådan, at jo mere barnet vokser i maven, desto tydeligere kan bevægelserne mærkes uden på maven.
Hvis man synes, det er spændende at mærke, hvordan barnet bevæger sig, så er der noget, som kaldes ”mindfetalness”, der går ud på, at man skal lære at fokusere på fosterbevægelserne og lære barnets bevægelsesmønster at kende. Ud over at det giver en helt naturlig stund med nærhed, og at det bliver en måde at knytte sig til barnet på, så kan det også mindske bekymringerne, eftersom det giver en tryghed at vide, hvordan barnet plejer at bevæge sig. Tal med jordemoderen, hvis du vil vide mere om metoden.

Man kan mærke, om barnet sover eller er vågent

Bevægelserne ændrer sig i løbet af graviditeten. I starten er de meget svage og uregelmæssige, hvorefter de bliver kraftigere og følger et mere tydeligt mønster. Barnets rytme bliver mere tydeligt, og man kan mærke, hvornår det hviler, og hvornår det er aktivt. Det er naturligvis beroligende med et barn, som bevæger sig meget – da kan man jo mærke, at det er derinde, og at det har det godt – men det har også brug for lidt mere rolige perioder en gang imellem. Fra graviditetsuge 24 plejer man at sige, at man skal kunne mærke en eller anden form for fosterbevægelse hver dag. Hvis det skulle være sådan, at man ikke kan genkende barnets bevægelser, fx hvis det pludselig er mere roligt, end det plejer at være, så skal man kontakte sin jordemoder eller læge.

Mange børn lader til at synes, at det er søvndyssende, når kroppen, som den opholder sig i, er i bevægelse, hvilket indebærer, at de måske vågner, når der falder ro på, eller der er stille i længere tid. Det kan forklare, hvorfor mange gravide oplever, at deres barn er mere aktivt om natten, hvilket jo kan indebære, at nattesøvnen glimrer ved sit fravær, og at det kan være svært at falde i søvn. Andre synes i stedet, at det lader til at være ét stort cirkus derinde tidligt om morgenen. Der er ganske enkelt en stor forskel fra barn til barn, hvor meget, hvor ofte, hvilke tider og hvor kraftigt barnet sparker. Man lærer efterhånden sit barns bevægelsesmønster at kende.

I slutningen er der trangt derinde

Barnet vokser i livmoderen, og der bliver mindre og mindre plads til de stadigt større bevægelser. I slutningen af graviditeten kan man opleve, at barnets bevægelser føles anderledes. Det strækker sig ligesom mere og spænder maven ud både op og ned og til siden. Noget, der kan være hyggeligt at prøve, er, at når man kan se en lille fod på den anden side af maveskindet, så kan man trykke et lille hej som svar – det er ikke helt ualmindeligt, at man får et svar tilbage. Synes du, at det er svært at finde ud af, hvad der er en fod eller en hånd, så kan du bede jordemoderen om hjælp til at genkende barnets forskellige kropsdele – det kan føles rart at vide, om man klapper et hoved eller en lille numse. Det kan under alle omstændigheder se ud til, at barnet er fuldt bevidst om, at der findes en verden udenfor, som længes efter at møde det.

Kontakt altid fødeafdelingen eller din jordemoder, hvis du er bekymret

Hvis man kan mærke en forandring i barnets bevægelsesmønster, især hvis bevægelserne tydeligt mindskes, så skal man altid kontakte fødeafdelingen for at få råd. Da kommer jordemoderen med nogle råd til, hvordan man kan gøre barnet lidt mere aktivt, eller beder dig om at komme ind til fødeafdelingen til en undersøgelse. Da foretager man bl.a. en CTG-kontrol og nogle gange en ultralydsundersøgelse. Stol på dit eget instinkt, og kontakt altid fødeafdelingen, hvis du føler dig usikker.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.