Graviditetssukkersyge – symptomer og tegn

Allerede i forbindelse med det første besøg hos lægen kontrolleres din urin for sukker og under hele graviditeten holder man derefter øje med det. Når man bliver gravid, ændres kroppens stofskifte nemlig, og sukkerindholdet i blodet kan blive for højt og det vil som regel medføre sukker i urinen. Behovet for insulin, altså det hormon, der regulerer indholdet af sukker i blodet, stiger under graviditeten. Det skyldes, at hormoner, som dannes i moderkagen, gør, at man bliver mindre følsom over for insulin, og at man da har brug for mere. Hvis bugspytkirtlen ikke er i stand til at øge insulinproduktionen, så kan man få graviditetssukkersyge, også kaldet graviditetsdiabetes.

Symptomer og tegn på graviditetssukkersyge

Hvordan ved man så, om man ligger i farezonen? Problemet med graviditetssukkersyge er, at man ofte ikke selv mærker, at den kommer snigende, og det er derfor, at alle gravide kontrolleres jævnligt.
Hvis blodsukkerniveauet bliver rigtigt højt, er symptomerne de samme som ved andre former for sukkersyge; man bliver:

• træt
• tørstig
• mere tissetrængende

Disse symptomer lyder måske bekendte? De lyder til forveksling som typiske graviditetssymptomer – det er jo ikke sjældent, at man bliver både træt, tørstig og mere tissetrængende af at være lige netop gravid. Det er ganske enkelt derfor, at jordemoderen holder øje med sukker i urinen under hele graviditeten.

Hvem risikerer at få graviditetsdiabetes?

Man kan ikke sige med bestemthed, hvem der får og ikke får det, men der er højere risiko for gravide, som:

• tidligere har haft graviditetssukkersyge
• tidligere har født et stort barn (over 4500 gram)
• er overvægtig med et Body Mass Index (BMI) på 30 eller højere
• har forældre, bedsteforældre eller søskende med sukkersyge
• har kendt polycystisk ovariesyndrom (PCO)
• venter mere end et barn

Diabetestest med sukkeropløsning og blodprøve

Hvis der er en forhøjet risiko, eller hvis de rutinemæssige urinprøver påviser sukker, så gennemfører man en såkaldt glukosebelastning. Her skal man drikke en sukkeropløsning på fastende mave. Derefter kontrolleres blodsukkerindholdet efter et par timer. Hvis glukosebelastningen tyder på, at kroppen er havnet i en ubalance med hensyn til insulin, så kan man håndtere det på lidt forskellige måder.

Hvordan behandles graviditetssukkersyge?

Hvis glukosebelastningen viser graviditetssukkersyge med lettere forhøjede blodsukkerniveauer, så kan det være nok, at man lægger sin livsstil om – spiser mindre sukker og fedt og motionerer mere. Men hvis tallene er lidt højere, så kan det være aktuelt med insulinbehandling i form af tabletter eller indsprøjtninger.
Kvinder med graviditetsdiabetes bliver normalt knyttet til sygehuset, hvor deres niveauer kontrolleres regelmæssigt.

Risici i forbindelse med graviditetssukkersyge

Ubehandlet graviditetssukkersyge er hverken godt for mor eller barn. Risikoen for komplikationer stiger, både under graviditeten – med en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning – og under fødslen. Barnet bliver som regel også større med en fødselsvægt på over 4500 gram ved fuldbåren graviditet. Desuden kan barnet få lavt blodsukker efter fødslen og har øget risiko for at få gulsot.

At føde med graviditetssukkersyge

Hvis man har graviditetssukkersyge, kan man være nødt til at sætte fødslen i gang. Man planlægger som regel at sætte den i gang senest i uge 41+0, hvis resten af graviditeten er forløbet uden problemer – men hvis man opdager, at barnet pludselig vokser meget hurtigt, at der pludselig bliver mere fostervand, at den gravide får højere blodtryk, eller at der er mere protein i urinen, så kan det indebære, at man vil sætte fødslen i gang tidligere end det.
Hvis man har graviditetssukkersyge og har fået insulin under graviditeten kan det være en god idé at forberede sig på, at det måske kan være nødvendigt at føde med et glukosedrop og få insulin undervejs – blodsukkerniveauet holder man naturligvis omhyggeligt øje med. Efter barnet er født, holder man også lidt ekstra øje med det, hvad blodsukkeret angår.

Graviditetssukkersyge efter fødslen

Hvis man har fået graviditetssukkersyge, så kan det være rart at vide, at sukkerniveauerne hos de fleste plejer at blive normale igen efter fødslen. Men hvis man har haft sukkersyge i forbindelse med graviditeten, så skal man nok regne med, at man fortsat vil være følsom, og man har også en større risiko for at udvikle type 2-sukkersyge end dem, der ikke har haft graviditetssukkersyge. Derfor er det klogt at tænke lidt ekstra på kosten og prøve på at træne regelmæssigt, eftersom risikoen da bliver lavere. Det er også godt at vide, at ved en eventuel ny graviditet, så kan de høje sukkerniveauer vende tilbage.

Hvis man har sukkersyge allerede inden graviditeten

Hvis man lider af sukkersyge allerede inden graviditeten, så kontrolleres man på tætte lægebesøg under hele graviditeten. Årsagen til dette er, at insulinbehovet som bekendt forandres, og doseringen skal tilpasses herefter. Men barnets udvikling og vækst kontrolleres også meget nøje med ekstra ultralydsundersøgelser for at give de bedste forudsætninger under en graviditet, der kommer til at være lidt mere risikofyldt.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder