Sædestilling og sædefødsel

Det er ikke altid nemt at vide, hvad der er op og ned. Der er nogle børn, som ikke har lagt sig med hovedet nedad i slutningen af graviditeten. Det kan naturligvis være lidt foruroligende at få at vide, at ens barn ligger i sædestilling, men barnet har det nøjagtigt lige så godt, som hvis det havde haft hovedet nedad, og en sædestilling betyder ikke automatisk, at barnet skal fødes med kejsersnit, hvis man ikke vil. I de fleste tilfælde bliver man tilbudt et forsøg på at vende barnet.

Hvorfor lægger nogle børn sig i sædestilling?

Man ved ikke, hvorfor nogle børn ikke har vendt sig med hovedet nedad, når fødslen nærmer sig, og det er heller ikke noget, man selv kan påvirke. De fleste børn vender sig i begyndelsen af det tredje trimester. Men der er undtagelser, og i forbindelse med besøg hos jordemoderen vil vedkommende opdage, hvis barnet ikke ligger rigtigt, og man bliver tilbudt et forsøg på at vende barnet. Der er også børn, som ligger i noget, der kaldes tværleje, hvilket er præcis, som ordet antyder: at barnet ligger på tværs (da forsøger man altid at vende barnet, eftersom det ikke er muligt at føde vaginalt, hvis et barn ligger i tværleje).

Lægen kan forsøge at vende barnet

Årsagen til at man gerne vil prøve at vende børn, som ligger i sædestilling, inden fødslen, er, at det bliver nemmere, hvis hovedet er det første, som kommer ud, eftersom resten af kroppen da kan glide ud. En læge forsøger da at vende barnet på en fødeafdeling engang mellem uge 36 og 38. Generelt plejer man at sige, at jo tidligere man forsøger at vende barnet, desto nemmere er det – da er barnet jo mindre, og dermed er der bedre plads til at vende rundt. Samtidig har barnet jo længere tid til at vende sig tilbage, hvis det har det bedre med hovedet opad. Det er ikke sikkert at vendingsforsøget lykkes – ca. halvdelen af gangene kan man være nødt til at komme tilbage og gøre et nyt forsøg. Hvis det ikke er ens første barn, så er der lidt større chancer for, at det lykkes. Det kan være godt at vide, at der er omstændigheder, som gør, at lægen ikke anbefaler et vendingsforsøg.

Sædefødsel eller kejsersnit – når hovedet ikke kommer først

Nogle gange vil barnet som sagt ikke ændre stilling i maven, men bliver ved med at ligge med numsen nedad, og dermed er man nødt til at beslutte, om barnet skal fødes vaginalt eller med kejsersnit. Da informerer lægen om dette og kommer med en anbefaling ud fra den enkelte graviditet og dens forudsætninger for, hvilken type fødsel der kan stiles mod. Det kan føles hårdt og bekymrende at være nødt til at træffe en beslutning om noget så stort, men begge alternativer er sikre, så længe der ikke er nogen komplikationer, som står i vejen for en vaginal fødsel.

Det mest almindelige er alligevel, at det ender med et kejsersnit, men for nogle ender det med en sædefødsel – altså en fødsel, hvor numsen og fødderne kommer først ned gennem fødselskanalen.

Der findes flere forskellige sædestillinger:

• Rent sæde – numsen nedad og benene bøjede eller strakt op mod ansigtet.
• Fodsæde – barnet sidder med benene over kors.
• Fodstilling – en af eller begge barnets fødder kommer først.

Det kan være en god idé at huske på – hvis ens barn vil ligge på tværs eller med hovedet opad – at det kommer ud sikkert og helskindet på én eller anden måde. Det er naturligt at være bekymret, når ens barn ikke ligger med hovedet nedad, og måske bliver man bekymret over vendingsforsøg eller eventuelle komplikationer, og så kan det være rart at tale med sin jordemoder om det, så man kan få svar på alle ens spørgsmål. Måske er man også usikker på, hvordan fødslen kommer til at forløbe, og da kan det være godt at huske på, at det jo egentlig ikke spiller nogen større rolle, hvordan et barn kommer til verden. At det gør det – og at det kommer på en tryg og sikker måde, hvilket alle på fødeafdelingen kommer til at gøre deres bedste for at sørge for – er det vigtigste.

Faktatjekket af Nina Sepstrup uddannet jordemoder.