Når livet tager en ny drejning – tips til håndtering af sorg, bekymring og uvished

Selvom man måske har været bekymret for et barns tilstand, allerede inden man får den endelige besked, så plejer det at være en meget omvæltende og tung periode, når man til sidst kan konstatere, at ens barn står over for noget krævende. Det er på ingen måde mærkeligt, hvis det føles, som om der bliver vendt op og ned på ens verden, og at det, der tidligere har været trygt, er blevet usikkert og skræmmende.

Forskellige reaktioner på en hård besked

Vi reagerer alle sammen forskelligt, når vi får en hård besked, og vi har forskellige strategier til, hvordan vi håndterer den nye udfordring. Nogle af os bliver utroligt handlekraftige og løsningsorienterede, mens andre bliver passive, opgivne og måske overvældede af sorg. Nogle søger støtte hos andre med det samme, mens andre vil fordøje det hele på egen hånd, inden man deler information og tanker med omgivelserne. Der er ikke noget i vejen med noget af det – det handler udelukkende om, at alle mennesker er forskellige.

Men lige netop disse forskellige måder at reagere på en hård besked på kan nogle gange skabe problemer mellem pårørende – eftersom man ikke kan forstå hinandens reaktioner. Derfor kan det være vigtigt at tænke på, at ingen reaktion er dårligere end den anden. Bag det, vi gør, findes den samme bekymring, fortvivlelse og sorg – vi reagerer bare på den på forskellige måder.

Børns reaktioner

Børn, som får at vide, at de er blevet ramt af en sygdom eller en anden livspåvirkende tilstand, reagerer, på samme måde som vi voksne, også meget forskelligt. Nogle trækker på skuldrene og fortsætter med at bygge med lego, mens andre bliver bekymrede og har et stort behov for at tale om, hvad det indebærer, og hvad fremtiden skal indeholde. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet. Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at sætte ord på det, der sker, og gøre det hele begribeligt for barnet. Ofte er det ikke nødvendigt med så mange detaljer, medmindre barnet gerne selv vil høre dem. En enkel, ærlig og tydelig beskrivelse af det, der sker og skal ske plejer at være det bedste for yngre børn.

Noget andet, du som forælder kan gøre for at hjælpe dit barn, er at fravælge andre ting i den akutte fase, hvor alt er nyt og kræver meget energi. Det plejer at være en fordel for alle i familien, hvis livet kan sættes på pause lidt, mens man i fællesskab bearbejder den nye udfordring, man står overfor. Børn kan hurtigt mærke, at deres forældre er bekymrede, og da har børnene brug for mere nærhed. Og forældre bliver utroligt trætte af at være bekymrede og kede af det, så de har brug for mere hvile. Hvis man har mulighed for at sætte de andre dele af livet lidt på pause, når der er sket noget alvorligt, så er det ofte en god idé.

Hvordan lærer man at håndtere uvisheden?

En af de største udfordringer, når der er sket noget alvorligt for ens barn, plejer at være at håndtere den uvished om fremtiden, der ofte er med i billedet. Tusindvis af spørgsmål og overvejelser kører rundt i hovedet, og man pendler mellem håb og fortvivlelse. Der er masser af information, man skal sætte sig ind i, og jo mere man læser, desto mere viden får man også om alt det forfærdelige, der kan ske.

Som forælder kan man nemt risikere, at man prøver på at skabe en følelse af kontrol ved at gruble og bekymre sig og prøve at forestille sig og undersøge forskellige scenarier. Det er en helt naturlig reaktion, der i en vis udstrækning har positive effekter. Det negative ved det kan dog være, at man kan komme til at sidde fast i en bekymringsspiral, som kræver ekstremt meget energi. Bekymring gør ingen nytte i sig selv og hjælper ikke på situationen – den stjæler bare energi, som man kunne have brugt på andet. Afslapningsteknikker, socialt samvær, træning og distraktioner i form af fornøjelser er eksempler på ting, der kan hjælpe med at bryde destruktive bekymringer, når de fylder for meget.

Nogle gange kan det også være nødvendigt med en professionel samtalekontakt for at få hjælp til at bryde opslidende bekymringsmønstre. De fleste børnesygehuse har rådgivere og psykologer, så hvis du ikke allerede har fået tilbudt støtte, kan du spørge, hvilke muligheder der findes på den klinik, I tilhører. Mange steder er der også adgang til en hospitalskirke, hvor nogen lytter og yder hjælp i krisesituationer, og der er hverken krav om, at man skal være troende eller kristen, for at man skal kunne henvende sig.

Giv dig selv lov til at sørge det, der ikke gik som forventet

I processen efter at have fået en hård besked vedrørende ens barn, er der ofte en vis sorg, og den kan komme, uanset hvor alvorligt det er. Ikke kun sorg over de hårde ting ens barn er nødt til at gennemgå, men også over at livet ikke ”fulgte planen” – at tilværelsen tog en anden drejning end planlagt. Nogle gange kan det føles skamfuldt at sørge, selvom barnet bliver rask igen, men sorgen er en sund del af det at bearbejde en hård situation. Når vi står over for forandring, er vi nødt til at give slip på det gamle og vænne os til det nye, og da kan man have brug for at sørge. Sørge over, hvordan det ikke blev, og hvordan man ville ønske, det havde været. Sørge, at ens barn har det hårdt, sørge, at man selv er nødt til at have det hårdt. Men husk, at sorg ikke er noget dårligt i sig selv – det hjælper os med at gå videre og acceptere det nye.

Søskende til et sygt barn

Hvis der er søskende i familien, så har de også oplevet en dårlig periode, hvor en bror eller søster har været syg eller på anden måde har været ramt af en livspåvirkende tilstand. Søskende kan, på samme måde som forældre, være meget bekymrede og føle stor sorg omkring situationen, men det er mindst lige så almindeligt, at de føler vrede eller er skuffede over deres forældre, som lægger så stort fokus på den syge søster eller bror. Det er helt naturligt og sundt, at børn, der har oplevet, at deres forældre har været fysisk eller følelsesmæssigt fraværende i en længere periode, reagerer med frustration og sørger for at opføre sig på en måde, der får forældrene til også at fokusere på dem. Det er utroligt hårdt for udmattede forældre – men nyttigt for den bror eller søster, som ikke rigtigt har fået sine behov tilgodeset det sidste stykke tid.

En måde, du som forælder kan hjælpe det syge barns søster eller bror på, er at prøve på at sætte ord på det, der sker rundt omkring: ”hvor har vi det hårdt her i familien lige nu, hvor alle er så bekymrede og kede af det. Snart bliver det bedre igen, skal du se, men lige nu er det hårdt”. Det kan også være fint at involvere barnets bror eller søster i, det der sker, fx hvorfor I tilbringer så meget tid på sygehuset. Men prøv på at holde det på et tilpas forståeligt niveau alt efter barnets alder. Prøv at være ærlig og tydelig uden at overdrive med for mange detaljer – og hvis barnet ikke er interesseret i at lytte eller vide mere, så kan man prøve at snakke om noget andet i stedet for.

Noget andet, det kan være godt at vide og tænke på nu og da, er, at børn ikke har kapacitet til at gå rundt og tilbageholde deres egne behov – de er nødt til at tage plads for at kunne udvikles og trives. Det er lige meget, om man har en syg bror eller søster eller ej – et barn har først og fremmest brug for at få forældrene til at forstå, hvad lige netop dét har brug for, hvad lige netop dét vil og ikke vil. Det handler på ingen måde om egoisme, men derimod om overlevelsesinstinkt og livsglæde.

At finde sig til rette i det nye liv

Efter en turbulent periode præget af forandringer vender hverdagen tilbage, men i en ny form. Måske er hele tilværelsen nødt til at blive tilpasset efter et barns nye behov, eller også kan det meste fortsætte som det plejer – men alligevel slet ikke føles, som det plejer. Forældre, der har oplevet, at deres barn er blevet syg eller på anden måde har fået en livspåvirkende tilstand, er ofte utroligt chokerede i lang tid bagefter. Selvom den akutte fase er overstået, og man har accepteret den nye situation, så kan følelser af utryghed, bekymring, stress og vrede følge en i lang tid. Måske har parforholdet fået et par skrammer, eller også har man bare ikke mere energi tilbage. En forælder, der har stået ansigt til ansigt med den største forældreskræk, der findes, bliver måske aldrig helt rolig og afslappet igen. Men i de fleste tilfælde vender hverdagen tilbage og dermed vaner, rutiner, smil, samvær, fredagshygge, lørdagsslik, arbejde, opvask og alt det, som livet består af. I dette mylder af hverdagsbegivenheder opstår der en ny version af tilværelsen, som rummer både et ukompliceret familieliv og forældrehjertets sarte skælven.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog