Barnets første afføring
Nu er barnets tarme så veludviklede, at næringen kan optages fra det fostervand, som barnet synker. Størstedelen af næringen kommer stadig fra moderen via moderkagen, men en del af den passerer ned gennem tarmsystemet og lander blødt i tyktarmen. Det er der, vi finder det: barnets første afføring, eller mekonium, som det også kaldes. Der kommer mere i løbet af resten af graviditeten, og det kommer ud som en lille gave til den, der skifter de første bleer (hvis ikke barnet når at have afføring i fostervandet eller lige efter, det kommet ud). Det er ikke kun afføringen, der er ny. Nu er barnets knoglemarv også begyndt at hjælpe leveren og milten med at producere blodceller. Fra moderens blod kommer der antistoffer, som har til opgave at beskytte barnet mod sygdomme, når det kommer ud. Omkring det her tidspunkt plejer man også at kunne høre barnets hjerteslag ved hjælp af et stetoskop. Det kan være svært at vide, om det er moderens eller barnets hjerte, du kan høre, men for hvert slag, moderens hjerte slår, så når barnets hjerte at slå to slag, så lyt efter den lille og hurtige bankende lyd.
Spændt eller bekymret
Hvilke overvejelser gør du dig her inden fødslen? Er den begyndt at føles virkelig endnu? På samme måde som med alt andet, så er det meget individuelt, hvilke følelser man har. Det kan være længsel – både efter at få lov til at møde barnet, men også efter ikke at være nødt til at være to om at dele kroppen længere. Samtidig er det ikke ualmindeligt, at fødslen kan vække en del bekymringer, måske endda angst. Hvis du venter barn sammen med nogen, så begynder du måske at blive nervøs for, at der skal ske noget med din partner. Uanset hvor mærkeligt det end kan lyde for andre, så kan man føle en lammende skræk, hvis man ser ens partner gå op på en stige! Det er helt naturligt at have denne type følelser i forbindelse med fødslen, ens partner og det at blive forælder. Bekymringerne kan måske forklares rent biologisk. Når barnet er født, er du livsvigtig for det lille væsen, og derfor bliver bekymringer vækket til live, så du ikke udsætter dig selv for fare. Det at vænne sig til ikke at have fuld kontrol er en stor del af det at blive forælder. At få et barn er en stor, livsomvæltende begivenhed – sandsynligvis den uden tvivl største oplevelse, man nogensinde kommer til at få – og den påvirker alle. Det kan være en god idé at sætte ord på dine følelser ved at snakke med nogen – når man får mulighed for at udtrykke sine følelser og få styr på tankerne, er det nemmere at undgå unødvendige bekymringer. Det er jo også individuelt, hvor mange følelser man har – nogle ser med stor forventning frem til fødslen, andre går i panik ved tanken om den. Hvis du hører til de sidstnævnte, så kan det hjælpe at håndtere det rent praktisk ved at besøge sygehuset. Læs gerne om smertelindring og fødslens faser og deltag i fødselsforberedelse. Hvis bekymringerne bliver alt for store og påvirker din hverdag på en måde, der begrænser dig, så er det ikke noget, du skal prøve at løse selv. Der er hjælp at hente, og din jordemoder er det første skridt. Der kan du få information om terapi til at bryde dårlige tankemønstre eller hjælp til at få kontakt med en jordemoder med speciel viden om dette. Nogle steder i landet er der også såkaldte fødselscoaches, der har specialiseret sig i lige netop fødselsangst.
At stå ved siden af
Det er helt naturligt at være nervøs inden en fødsel – og det gælder også for den, der ikke skal føde, men derimod stå ved siden af, holde i hånden og opmuntre. Man kommer uden tvivl til at tænke på, hvordan man bedst muligt hjælper sin partner, men også på hvordan det kommer til at føles at se nogen, man holder så meget af, have så ondt. Man er måske også bange for, at barnet ikke har det så godt. Du er til en vis grad nødt til at acceptere følelsen af, at du ikke har fuld kontrol, selvom det kan være utroligt hårdt. Men der er ting, du kan gøre noget ved. Det er en god ting, hvis man er velforberedt og velinformeret om alt lige fra fødslens faser og smertelindring, til hvordan man finder rundt på sygehuset, og det er noget, du kan gøre allerede nu. Nervøsitet plejer som regel at forsvinde, jo mere man ved og kan. Jordemoderen tilbyder også fødselsforberedelse eller informationsmøder, man kan deltage i. Gruppesamtaler med andre kommende forældre kan også være til hjælp – at tale med andre i samme situation giver ofte svar på spørgsmål. For mange kan det være rart at høre, at man ikke er alene om at være bange for at besvime på fødegangen og ekstra rart samtidig at høre, at det er utroligt usædvanligt, at det sker! Men nogle gange er det ikke nok med information og accept af bekymringer; det kan blive for meget alligevel. Så skal du vide, at også du som partner kan kontakte jordemoderen og få redskaber til at håndtere dine bekymringer eller hjælp til at få en samtale med en fødselscoach, der arbejder med fødselsangst. Danmark er et af de lande i verden, der har lavest mødre- og børnedødelighed, så prøv at finde tryghed i det. Og husk, at de allerfleste børn bliver født fuldstændig raske!
