close

Fødselsdepression

Fødselsdepression er en tung byrde og ikke noget, man skal forsøge at klare alene. Jo tidligere man søger hjælp, jo tidligere kommer man sig typisk.

Omkring en ud af ti kvinder rammes af en form for det, vi kalder fødselsdepression, eller postpartumdepression (PPD), som det egentligt hedder. Navnet fødselsdepression er lidt misvisende; det handler nemlig i mindre grad om selve fødslen og mere om tiden efter fødslen og de nye livsomstændigheder. En dramatisk og traumatisk fødsel kan helt sikkert være en stærkt bidragende faktor til dårlig mental tilstand i spædbarnsperioden, men man behøver ikke at have gennemgået en fødsel for at udvikle en depression. Selv adoptivforældre og medforældre til en, som har født barnet, kan få en depression, når de bliver forældre.

Her kan du lære mere om, hvordan symptomer ser ud, hvordan tegn på fødselsdepression kan behandles, og hvordan du kan skelne det fra baby blues.

Symptomer

De fleste oplever en nedtrykthed efter fødslen. Det kaldes baby blues eller tudedagen, og indtræffer cirka tre dage efter fødslen. En baby blues vil være ovre indenfor to uger. Oplever du derimod en nedtrykthed, der ikke går over, men som nærmere bliver værre for hver dag, så kan det være en depression, og så har man brug for hjælp til behandling af den. Typiske symptomer er at:

  • mangle energi og tabe interessen for det, der sker omkring dig.
  • have svært ved at føle sig glad for noget, selv ting som man tidligere syntes godt om.
  • føle, at man ikke orker at tage hånd om sig selv eller barnet.
  • have svært ved at sove, sove dårligt/uroligt eller vågne tidligt.
  • trøstespise store dele af tiden eller miste appetitten helt.
  • føle skyldfølelse eller håbløshed.
  • have tilbagevendende panik, føle sig meget vred eller føle angst.
  • være bange for at påføre skade på barnet eller sig selv.
  • føle at det er anstrengende at skulle se andre, både nære og kære.
  • føle, at ens dårlige humør er konstant eller går i den forkerte retning hver dag.

Dette er blot nogle symptomer på depression. De kan se meget forskellige ud fra person til person, og det kan også ramme med forskellig styrke. Så er der selvfølgelig visse symptomer, såsom enorm træthed, usikkerhed og måske endda en følelse af utilstrækkelighed, som kan dreje sig om, at du lige er blevet forælder. Det er ikke altid let at afgøre, hvad der er normalt, og hvordan man skal føle, når kroppen og alle følelserne går op og ned. Men hvis du føler, at det bare bliver værre for hver dag, der går, hvis du måske synker længere ned i håbløshed og endda får svært ved at håndtere hverdagen, så kan du tale med sundhedsplejersken eller lægen for at få hjælp. Det er også godt at vide, at følelsen af skyld og skam er en del af sygdomsbilledet, men det er ikke nogen skam at få en depression som nybagt forælder.

En ganske lille gruppe rammes også af det, der kaldes fødselspsykose, hvilket ikke skal forveksles med en depression. En psykose indtræder oftest mellem to uger og tre måneder efter fødslen. Den kan komme til udtryk i, at man får vrangforestillinger, hører stemmer/lyde, som ikke findes og man kan blive svær at få kontakt med. Det er en alvorlig tilstand som kræver akut behandling.

Test for depression efter at have fået barn

Hos sundhedsplejersken laver man som regel en test cirka to måneder efter fødslen for at se eventuelle tegn på depression. EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale), som testen hedder, er egentligt en formular, som man udfylder, hvor man får vurderet sit humør gennem en række forskellige spørgsmål. Testen tolker man ikke selv, men en læge eller en psykolog stiller diagnosen baseret på svarene. Jo mere oprigtig man forsøger at være i testen, jo større er chancen for at få hjælp hurtigt. Når ens sind kolliderer med de forventninger, man har til sig selv (eller dem man tror, at andre har om én), er der altid en risiko for at man lider lidt, at man måske svarer, at man har det bedre, end man rent faktisk føler indeni. Det er en helt naturlig reaktion, men det kan gøre, at det ikke bliver opdaget på samme måde. Hvis det er tilfældet, at du eller din partner ikke har det godt, så skal du ikke vente til besøget fra sundhedsplejersken, men kontakte dem inden da.

Hvordan kan man behandle en depression hos nybagte forældre?

Det første skridt kan være at tale med nogen, som er tæt på dig, måske en partner eller ven. At sætte ord på følelserne og på den måde afdramatisere tilstanden føles ofte godt, og det bliver også lettere for dem omkring dig at hjælpe. Derefter skal du sørge for at få hjælp. Der findes gode muligheder for behandling af fødselsdepression, fremfor alt i form af samtaleterapi med en psykolog om fødselsdepression. Mange bliver overraskede over, hvor lidt der faktisk kræves for at blive rask. Ofte er der blot brug for, at der er nogen der lytter og kan hjælpe dig med at få styr på tankerne. Jo tidligere der kommer hjælp, jo lettere er det at behandle. Dertil kan det også hjælpe med en kort sygemelding, og så kan en anden, eksempelvis en forælder, muligvis træde til og hjælpe med barnet i løbet af dagen. Ofte kan behandling med antidepressive lægemidler også være ganske godt til at hjælpe én igennem den sværeste tid.

Hvad kan jeg selv gøre?

Udover at tale åbent om det, opsøge samtaleterapi og eventuelt få antidepressive lægemidler kan det også være godt at vide, at visse foranstaltninger i hverdagen kan få dig til at føle dig bedre, og det bliver ofte en del af behandlingen. Eksempelvis:

  • at få hjælp med praktiske opgaver.
  • frisk luft og gerne gåture.
  • hold fast i visse hygiejnerutiner, såsom at tage et bad, rede håret og tage rent tøj på.
  • sove og spise godt – ja, at sove når man har en lille krabat, der forstyrrer nattesøvnen er måske ikke altid så let, men kig på hvem eller hvad, der kan hjælpe. Du har brug for muligheden for at sove.
  • møde andre med jævne mellemrum, selvom det kan føles anstrengende. Det behøver ikke at være mange, men måske en nær ven eller familiemedlem, som du godt kan lide.
  • tale om, hvordan du har det med dem, du er fortrolig med. Det er ikke din fejl, at du er blevet ramt, og det er enormt tungt at bære alene.

Det kan også være godt at tjekke, om din skjoldbruskkirtel producerer tilstrækkeligt med hormoner. Det kan testes med en enkelt blodprøve på et lægehus.

Hvor længe varer depressionen?

En depressions varighed af denne type går som regel over indenfor nogle måneder, og de fleste bliver faktisk raske indenfor et halvt år. For nogle kan det derimod trække i langdrag, særligt hvis man har været “dygtig” til at skjule det for omgivelserne og det kun er én selv, der virkelig ved, hvordan det står til. Men jo længere man venter med at søge hjælp, jo sværere kan den blive at behandle.

Hvor længe depressionen varer, afhænger altså af en række faktorer, som hvor stærk den er, hvor hurtigt man søger hjælp og hvilken støtte man i øvrigt får fra omgivelserne, både i form af mulighed for at sove, men også om der er personer, man kan tale med.

Hvad skyldes det?

Personer, der tidligere i livet har haft depressioner, har en større risiko for at blive ramt, men det hjælper ofte at forebygge med samtaleterapi under graviditeten. Der er også en lidt større risiko for at blive ramt, hvis man har haft en besværlig graviditet og/eller fødsel, hvis man har et særligt krævende barn (og dermed mangel på søvn), eller hvis man savner støtte fra omgivelserne. Men det er faktisk ikke hele forklaringen, for det kan også dreje sig om hormoner, og ofte kender man ikke rigtig årsagen. Det er jo lidt sådan, at tiden med småbørn er mildt sagt en tid med kampe, mange følelser og lidt søvn, og risikoen for en depression er generelt set højere, så længe man har sådan et voldsomt stressende liv rent følelsesmæssigt.

Det er almindeligt at opleve dårlig samvittighed over for barnet, hvis man var deprimeret den første tid efter, at man har fået barnet, men så skal man huske, at relationen til barnet jo er livslangt, og alt afhænger virkeligt ikke af, hvordan den første tid var. Du skal jo være sammen med dit barn hele livet, og der er masser af chancer for at reparere på en tung og svær start!

Faktakontrolleret af Tova Winbladh, certificeret psykolog

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...