close

Stoppe med sut eller at sutte på tommelfinger

Sutten – en lille ting i et barns mund, der giver anledning til store følelser og meninger. Mærkeligt nok især blandt voksne, som ikke har nogen tilknytning til barnet. Før eller senere stopper barnet med sut eller at sutte på tommelfinger – så sørg for at fokusere på, hvad der passer jer som familie og ikke mindst på barnets velbefindende.

Det er så forskelligt fra barn til barn, hvornår og hvordan de stopper med sut og hvorfor. En del børn stopper frivilligt med sutten. Måske er de små sludrechatoller og vil tale meget – og dermed er sutten mest i vejen – eller også har de ganske enkelt ikke et så stort behov længere. Nogle holder op fra den ene dag til den anden, for andre tager det lidt længere tid.

Hvornår skal børn stoppe med sut?

Der findes ingen alder, som er den rigtige for alle børn til at stoppe med sutten. Det handler i højere grad om, hvornår I som forældre ser, at barnet er modent til at stoppe med sutten, og så kan I begynde med at planlægge afvænningen. Det er godt at huske, at sutten ofte kan være en vigtig kilde til tryghed for barnet, så det er vigtigt, at afvænningen fra sutten sker med respekt og kan tage tid.

Lad barnet deltage i planlægningen af at stoppe sutten

Det er godt at lade barnet være med i planlægningen, når det er tid til at stoppe med sutten. Ofte kan det føle sig lidt stort og dygtigt, fordi det vil slutte og endda er med til at lægge en plan for det. I stedet for at stoppe med sut fra den ene dag til den anden, er det derfor en god idé at tage det små skridt ad gangen. Måske er det i starten nok at stoppe med sutten om dagen og kun have den, når man skal hvile og sove. Måske kan I lave noget ekstra sjovt sammen i overgangsperioden, så barnet tænker mindre på sutten, og at den mangler i munden. Selvom den ”kun” er en ting, så betyder den jo så meget mere. Sutten er jo noget, som har givet barnet trøst og tryghed mange, mange gange, og sådan en vane er sjældent nem at bryde.

Hvis det mislykkes, er det okay

Hvis barnet mislykkes, og længslen efter sutten bliver for stor, så kan man prøve igen senere, med et nyt mål. Til slut lykkes det for jer, og det behøver ikke at gå stærkt. Det er godt hvis barnet er holdt helt op inden 3-4-årsalderen, eller senest inden de permanente tænder er kommet. Men det er vigtigt at gøre det med fokus på barnets velbefindende.

Hvis I er nødt til at afbryde afvænningen, er det utroligt vigtigt ikke at indgive barnet skyldfølelse, fordi det mislykkes. Det er jo dig som forælder, der afgør, om barnet skal have sut eller ej – læg ikke ansvaret for dine beslutninger over på barnet. Hvis du har vurderet, at barnet har det bedre ved at have sutten lidt længere, så er du nødt til at præsentere det på den måde. Man kan fx sige: ”Ved du hvad? Jeg tror, at det var dumt det her med, at du skulle stoppe med sutten. Du lader til at savne den så utroligt meget, og så synes jeg faktisk, at du kan have den lidt endnu – det er fint nok. Vi prøver igen til sommer i stedet for.”

Og det behøver heller ikke at være barnets beslutning, hvis det ikke passer jer. Hvis du som forælder virkelig har bestemt dig for, at sutten skal væk, så kan man naturligvis også gennemføre en mere definitiv afvænning, men så er du nødt til at være forberedt på, at barnet kommer til at være ked af det og får brug for meget ekstra trøst og nærhed i en periode. Det er nemlig tungt og hårdt at skilles fra noget, man elsker – man har brug for masser af sympati og trøst i sådan en situation.

Sværere at stoppe med at sutte på tommelfinger

At stoppe med at sutte på tommelfinger kan være meget sværere, da den altid er der, men det plejer også at gå over efterhånden. Der er jo ikke mange teenagere, som stadig bruger sut eller sutter på tommelfinger. Så måske er det mere de voksne, der bekymrer sig over, at børnene måske ikke kommer til at holde op, når de ser tommelfingeren smutte ind i munden, når tårerne kommer ved sengetid.


Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...