Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

De dejligste desserter

Dessert er godt for børn - hvis bare den er sund. Frugt og bær er godt, men drop chokolademousse og is. Småbørn skal heller ikke spise salte ting som chips.

Du behøver ikke lære dit barn at synes om søde sager. Små babyer kan lide den søde smag allerede fra start af, da brystmælk er sød. Du gør dit barn en stor tjeneste, hvis du venter så længe som muligt med at introducere slik, kager og rosiner. Det lyder måske kedeligt, men det er helt unødvendigt med slik og sukker.
Læs også: 20 gode råd om barnets mad

Æblebåde og bananskiver
Når det er snacktid, kan du give barnet usødede kiks eller et stykke agurk, æble eller anden frugt. Små børn synes som regel, det er sjovt med "både" af æbler og pærer og bananskiver. De er lette at holde og at spise.
Det er populært at give småbørn rosiner som snacks, men de sætter sig let fast i tænderne og indeholder rigtigt meget sukker.

Undgå sukkerbomber som mellemmåltid
Du tænker måske ikke over, at der er meget sukker i frugtyoghurt, yoghurtdrikke, morgenmadsprodukter, juice, mellemmåltider med ris og mange færdige snacks til børn. I stedet for frugtyoghurt kan du fx give barnet yoghurt naturel eller tykmælk og blande frugt eller bær i. Morgenmadsprodukter og mysli findes i varianter, som ikke indeholder så meget sukker.

Dessert - ja da!
Dessert anbefales til både frokost og middag. Med det er ikke det samme som is, kage eller chokolademousse. Mosede frugter eller bær smager godt og indeholder masser af vitaminer. Server smoothie eller frugtsalat til dessert i stedet for is og andre søde sager.
C-vitamin hjælper kroppen til at optage jern, som også er vigtig i denne alder. Frugt, bær og usødet frugtpuré passer fint som tilbehør til jernberiget grød. Gem marmeladen væk.

Drik vand til måltiderne
Intet er bedre end vand til måltiderne - desuden er vand den bedste drik at slukke tørsten i. Du kan introducere vand ved siden af brystmælken eller modermælkserstatningen fra syv måneders alderen.

Jo længere du venter med at give barnet sukker, desto bedre er det for tænderne. Du kan nok ikke undgå de søde sager for evigt. Men når du først begynder at give barnet slik, så gør det kun ved særlige anledninger. Det samme gælder saftevand, juice og andre drikke med sukker.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...