Amme - hvor længe og hvor ofte?

At amme en lille baby er mildest talt et heldøgnsarbejde i starten – men ofte er det et temmelig hyggeligt et, når man først har fundet den rigtige teknik. Derfor er det klogt ikke at have en overfyldt kalender lige i starten, eftersom en lille nyfødt spiser næsten hele tiden. Lige pludselig er dagen gået, og det kan føles som om, at man næsten ikke har forladt sofaen – for ikke at nævne nattøjet.

Hvor længe ammer man pr. gang?

Det er egentlig ikke muligt at svare på, hvor længe barnet vil ligge ved brystet, eftersom det er meget individuelt. En del spiser hurtigt, andre vil gerne ligge lidt længere ved brystet og måske sove lidt midt i maden. Det indebærer, at amningen kan tage lige fra nogle minutter til over en halv time, og i starten, når I skal komme i gang med amningen, så tager det ofte endnu længere tid. Her kan man være nødt til at glemme alt om at overholde nøjagtige tider – prøv i stedet at lade amningen tage den tid, den tager, og lad dit barn bestemme tempoet. At afbryde amningen pludseligt, og inden barnet er klar, øger desuden risikoen for brystbetændelse.

Hvor ofte bør man amme?

I løbet af de første to måneder vil mange nyfødte spise op til tolv gange i døgnet – nogle gange endnu mere og nogle gange mindre. Hvor lang tid, der går mellem måltiderne, kan også variere i løbet af døgnet, og naturligvis fra barn til barn. For mange kan intervallerne mellem måltiderne dog være lidt længere om morgenen og først på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen og om aftenen vil mange spædbørn gerne spise konstant – og de bliver også sultne flere gange i løbet af natten. Modermælk er letfordøjelig, og det er almindeligt, at spædbørn, som ammes, vil spise oftere end dem, der får modermælkserstatning. Noget, der er vigtigt at tænke på med hensyn til, hvor ofte et barn vil spise, er at tilbyde konstant adgang til brystet på varme sommerdage, eftersom de mindste spædbørn har små marginaler og kan blive dehydrerede utroligt hurtigt.

Som forælder kan man måske være bekymret for, om ens barn spiser tilstrækkeligt, men du kan tage det helt roligt – barnets vægtkurve følges nøje af sundhedsplejersken. Hvis vægtkurven stiger, som den skal, så kan du gå ud fra, at dit barn får den mængde mad, det har brug for. Mellem sundhedsplejerskens besøg kan du også kontrollere madindtaget ved at holde øje med, at barnet tisser, som det skal. Man er som regel nødt til at skifte ca. seks fulde tissebleer om dagen, og hvis bleen har en vådindikator, så kan du nemt se, om den skifter farve og er klar til at blive skiftet. I løbet af den første uge kan du også holde øje med næringsindtaget ved at se, hvordan afføringen ændrer farve og konsistens, fra den nyfødtes første klistrede, mørke afføring til gul.

Hvis ens barn er blevet forkølet, så kan det være godt at vide, at forkølede små babyer kan få sværere ved at amme, hvis næsen er fyldt med snot. Da skal man sørge for at rengøre næsen ordentligt, inden barnet skal spise. Hvis man gør det, plejer det at blive et lidt mere roligt måltid.

Når baby spiser hele tiden

Efter et stykke tid føler man ofte, at man har fået lidt styr på barnets rutiner, og hvor ofte det vil spise. Da kan det være godt at vide, at det lige pludselig kan ændres, så dit barn vil ammes hele tiden – og slet ikke vil være andre steder end ved brystet. Forklaringen på det kan være, at barnet er på vej ind i en vækstperiode og derfor har brug for mere næring. Det smarte ved mælkeproduktionen er, at den stimuleres, jo mere barnet sutter. Så jo mere barnet spiser, desto mere produceres der. Det er en god idé at amme barnet, indtil det giver slip på brystet af sig selv, eftersom den fedeste mælk, der giver størst mæthedsfølelse, er den, der kommer, efter man har ammet lidt.
De fleste børn vågner om natten og vil have mad, især i de perioder, hvor den lille krop vokser ekstra meget. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvordan de vil have det – nogle synes, det er vigtigt med natmad længe, mens andre synes, at man sagtens kan springe over at spise om natten.

Svært at holde fokus på maden

Når barnet vokser og udvikles, så kan der komme perioder, hvor den rolige, hyggelige amning bliver til en kamp om at få barnet til at holde fokus på brystet. Lige pludselig bliver alt andet, der sker i rummet, mere spændende end at spise sig mæt, og barnet giver slip på brystet, hver gang nogen snakker eller tænder en lampe. Da kan et godt råd være at prøve at bevare øjenkontakten med barnet og med en rolig stemme tale om det, der sker. Den lille kommer sandsynligvis til at give slip på brystet alligevel for at tjekke en ekstra gang, men det kan være et forsøg værd.

Ét eller to bryster?

Når du først har fået lidt styr på amningen, så er det ofte nok at amme fra et bryst pr. måltid. Hvis barnet ikke lader til at være tilfreds, og det føles, som om brystet er tomt, så kan man naturligvis fortsætte med det andet bryst og give så meget, som barnet vil have. Derudover er det også godt at huske, hvilket bryst man afsluttede med, så man kan begynde med det andet næste gang – du behøver dog ikke at være bekymret for, at en eventuelt tåget ammehjerne skal være nødt til at huske, om det var højre eller venstre. Det plejer nemlig ikke at være så svært at gætte, eftersom mælkefyldte bryster sjældent går ubemærket forbi.

Hvor længe skal man amme?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at man ammer fuldt, indtil barnet er seks måneder gammelt, og delvist til 2 år eller mere. Men det er også godt at vide, at dette er globale anbefalinger – i nogle lande, hvor man fx har mangel på rent vand og mad, kan amning nemlig være et spørgsmål om liv eller død. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen fuld amning til 6 måneder og delvis amning til 12 måneder eller mere. Hvor længe man vil og kan amme sit barn er en individuel beslutning. Ingen bør forsvare sit valg af amning – uanset om det handler om at amme længe, kort tid eller slet ikke.

Når barnet så er omkring seks måneder gammelt, så er det ikke længere nok med amningen som den eneste næringskilde, og barnet har da brug for at supplere brystmælken med anden mad. Mange fortsætter med at amme delvist et godt stykke tid efter det, og så længe mor og barn har det godt, kan man fortsætte med at amme, så længe det føles godt. Vær opmærksom på, at hvis du stopper med at amme før barnet er 12 måneder, skal barnets mælkebehov dækkes af modermælkserstatning og ikke af almindelig komælk. Det er meget almindeligt, at amningen successivt mindskes, og lige pludselig er både mor og barn måske klar til at holde op med at amme. Ofte vil det dog være dig som mor, der må beslutte, hvornår det er tid. Til jer, der har brug for hjælp til at stoppe med at amme, har vi samlet nogle tips, som kan være godt at tænke på og du kan også tale med sundhedsplejersken om hjælp.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder