close

Sutteflaske og modermælkserstatning

Det er ikke alle, der vil eller kan amme. Uanset hvorfor man ikke ammer, så skal man vide, at man kan have lige så hyggelige måltider med sit barn, hvis man giver sutteflaske med brystmælk eller modermælkserstatning, som hvis man ammer.

Nogle gange ved man allerede under graviditeten, at man ikke vil amme, nogle gange er det noget, der vokser frem, og andre gange, så fungerer det helt enkelt ikke. Der er mange, der har meninger om amning eller at give flaske. Det, man kan prøve at tænke på, er, at det vigtige jo er, at barnet får mad og kærlighed – det spiller en mindre rolle, om den kommer via amning eller sutteflaske. Hvordan man vælger at give sit barn mad er et valg, man skal blive respekteret for, og det skal frem for alt ses i lyset af, at man som forælder ved, hvad der fungerer bedst for ens egen familie. For alle dem, der har besluttet sig for at give sit barn mad ved hjælp af en sutteflaske, så har vi samlet nogle tips her.

Om at made med sutteflaske

Den mad, som et lille flaskebarn får, kan enten brystmælk fra brystpumpe eller modermælkserstatning. På samme måde som ved amning, så handler måltidet med flaske lige så meget om tilknytning som ernæring. Derfor skal man tænke på at gøre det til en hyggelig stund med meget hudkontakt, for det er en af fordelene ved at give sutteflaske: at alle barnets forældre kan deltage i de hyggelige stunder.

Håndtering og opbevaring af modermælk

Hvis man pumper og giver brystmælk i flaske, så er det vigtigt at holde styr på, hvordan man bedst kan opbevare og håndtere den, så den ikke bliver dårlig. Det er vigtigt med en helt ren flaske eller beholder, og det samme gælder med hensyn til opbevaring af brystmælken i enten køleskab eller fryser. Nypumpet brystmælk i køleskab kan holde sig i op til tre døgn, hvis temperaturen i køleskabet er højst fire grader. Hvis det er varmere end det, så mindskes holdbarheden. Man kan også fryse brystmælk ned i fx en rengjort isterningebakke eller i specielle poser, men kan købe – da holder den sig i op til seks måneder.

Tø frossen brystmælk op ved først at lægge den i køleskab i ca. 8 timer. Det er vanskeligt at varme brystmælk i mikroovnen, så undgå at gøre det. Varm den i stedet i et vandbad eller under løbende varmt vand, indtil den er højst 40 grader. Du kan mærke, om den har den rigtige temperatur ved at hælde en dråbe på indersiden af din underarm. Når du først har varmet brystmælken op, så kan du ikke gemme den igen – det, der ikke bliver spist, er du nødt til at hælde ud. Tænk også på aldrig at blande nypumpet brystmælk med køleskabskold brystmælk, eftersom der kan dannes bakterier i mælken, når den har forskellige temperaturer.

Gode råd, når du skal give sutteflaske

Det går oftere hurtigere at give den lille sutteflaske end at amme, men selve måltidet handler mindst lige så meget om nærhed og tryghed. Derfor er det vigtigt at prøve på at gøre det til en stille og hyggelig stund. Her er vores bedste råd til, hvordan du opnår det: 

  • Læg barnet tæt på dig, hud mod hud i halvsiddende stilling og med øjenkontakt under måltidet. Lige netop nærheden er vigtig. Derudover er det bedst, hvis man af sikkerhedsmæssige årsager ikke lader barnet drikke helt selv, når det klarer det rent motorisk.
  • Sid godt i rolige omgivelser.
  • Vent til barnet gaber op, inden du giver det flasken. Man kan stimulere barnets søgerefleks ved at røre kinden med sutten på flasken. Prøv at få barnet til at tage et stort tag omkring sutten, eftersom det gør det nemmere at have den rigtige sutteteknik.
  • Hvis barnet vender hovedet væk for at se efter noget andet, så følg ikke efter med maden, men lad barnet vende tilbage til flasken.
  • Hvis hullet i sutten er for stort, får barnet meget luft med eller for store mængder mad på en gang, og da kan det få ondt i maven. Efterhånden som barnet vokser, kan du opdatere sutten/suttedelen – der plejer at stå på emballagen, fra hvilken alder de anbefales. Nogle børn har også godt af at holde en pause, når de spiser, så de kan bøvse.
  • Hold flasken i en tilpas stor vinkel. Du kan tænke på, at selve suttedelen hele tiden skal fyldes med væske, men flasken skal ikke holdes lodret. På den måde mindsker du nemlig risikoen for, at barnet sluger luft, og der kommer heller ikke for meget på en gang.
  • Der findes mange forskellige slags sutteflasker – nogle har lige netop den funktion, at de kan lukke luftbobler ude fra mælken. Hvilken model der passer, er man nødt til at prøve sig frem til, men på samme måde som når det drejer sig om almindelige sutter, så kan det være svært at få barnet til at skifte suttedel, når det først har vænnet sig til en bestemt model.
  • Hvis barnet lader til at sutte hårdt, uden at det får noget i sig, er hullet måske for lille eller sutten for hård. Nogle gange kan der også dannes et vakuum i flasken, hvis man skruer låget lidt for hårdt på.
  • Tænk på, at den mængde, som barnet spiser, kan variere fra gang til gang. Du skal altså stole på barnets mæthedsfølelse i stedet for at gå ud fra, at der bliver drukket lige meget hver gang.
  • Hvis dit barn falder i søvn under madningen, så lad det sove, men efterlad aldrig barnet liggende med en flaske at sutte på.
  • Tøm og rengør flasken efter hver madning. Brystmælk eller modermælkserstatning, der bliver stående i en brugt flaske, bliver hurtigt dårlig, hvis man gemmer den.

Modermælkserstatning till nyfødt

Den måske mest almindelige måde at give barnet flaske på er at bruge modermælkserstatning. Det kan købes i de fleste supermarkeder, både som færdigblandet og som pulver, man selv kan blande. Erstatningen er lavet på basis af komælk, og den er omhyggeligt udviklet og kontrolleret, så den ligner brystmælk. Den indeholder også al den næring, som barnet har brug for. Man kan give barnet modermælkserstatning, indtil det er ca. et år gammelt. På samme måde som med amning, så kan erstatningen være den eneste føde det første halve år bortset fra mindre smagsportioner, dog tidligst fra barnet er 4 måneder. Derefter kan du begynde at supplere med mere fast føde, samtidig med at du fortsætter med at give modermælkserstatningen som supplement, hvorefter denne udfases omkring 1-årsalderen, eller når barnet er klar til det.

Vigtigt at vide, når du skal give modermælkserstatning

På samme måde som med al anden mad, så skal man være omhyggelig med hygiejnen. Når børnene er små, er det dumt at tænke, at ”lidt skidt skader ikke ” – i stedet er det vigtigt at:

  • Altid vaske hænderne, inden du blander modermælkserstatningen.
  • Vaske og tjekke alt tilbehør hver gang.
  • Vide, at nyfødte skal have ”frisklavet” mad – det, der bliver stående i flasken, risikerer at blive dårligt.
  • Aldrig tilsætte noget andet i modermælkserstatningen – små børn kan blive syge af andre drikkevarer. Køb altid erstatning, der er godkendt af Fødevaredirektoratet, og bland selvfølgelig aldrig din egen erstatning.
  • Aldrig varme modermælkserstatning op igen – hæld det ud, der ikke bliver drukket.

Derudover er det også vigtigt, at barnet ikke brænder sig på maden – uanset om der er brystmælk eller modermælkserstatning i flasken, så er det vigtigt at tjekke temperaturen ved at hælde lidt på indersiden af håndleddet eller hælde lidt ud på en ske og smage. Den har en tilpas temperatur, når den føles lunken.

Hvor meget modermælkserstatning skal man give?

Det er svært at vide, hvor meget modermælkserstatning man skal give. Generelt kan man sige, at til en nyfødt kan man øge mængden af modermælkserstatning med 10 ml pr. dag og måltid. Altså: den første dag tilbydes 10 ml til hvert måltid, den anden dag 20 ml hver gang, den tredje dag 30 ml osv. Dette gælder som sagt kun de første dage – derefter kommer barnet til at styre mere selv. Hvis man vil holde op med at amme og begynde at give modermælkserstatning, så kan det medføre andre udfordringer. På emballagen plejer der at stå et tal, men dette tal kan jo ikke tage højde for alt, der påvirker sulten. Tidspunktet på døgnet, hvor længe siden det var, at barnet spiste, vækstperioder og andre ting påvirker i høj grad dette. Prøv at følge barnets sultfornemmelse og signaler i stedet for at stirre dig blind på, hvad der står på emballagen, eller hvor meget der plejer at blive spist. Barnets vægt følges af sundhedsplejersken, som tjekker, at det følger sin kurve. Du kan også tjekke mængden af mad ved at holde øje med, om dit barn tisser nok – omtrent seks fulde tissebleer skal der skiftes om dagen. Når barnet er meget lille, så er det ikke altid helt nemt at se, om bleen virkelig er fyldt, men hvis bleen har en vådindikator så kan du se, at den bliver farvet, når barnet har tisset.

På meget varme dage skal man sørge for at være ekstra generøs med flasken, eftersom små børn ikke har så store marginaler og nemt kan få væskemangel. Men bland ikke modermælkserstatningen med noget, og spæd den ikke op med vand – følg ganske enkelt anvisningerne. Sygdom kan også skabe problemer. Hvis dit barn fx får maveinfluenza, så er der behov for meget væske, men i meget små mænger ad gangen. Det samme gælder egentlig i forbindelse med forkølelse. Da plejer man at være nødt til at give mad oftere, men mindre mængder ad gangen, så barnet orker.

Ondt i maven fra modermælkserstatning?

Har du en mistanke om, at dit barn har en overfølsomhed eller allergi? Så anbefaler vi, at du kontakter sundhedsplejersken eller jeres læge for at få det undersøgt i stedet for selv at begynde at rode med forskellige slags. Hvis det viser sig, at barnet er allergisk over for komælksprotein, så kan en børnelæge udskrive komælksproteinfri modermælkserstatning på recept. Modermælkserstatning baseret på soja bør kun bruges i samråd med læge eller sygeplejerske.

Om at amme og samtidigt give sutteflaske

Hvis man vil kombinere amning og sutteflaske, så er det smart at vælge en flaske, hvor selve sutten er designet til at efterligne brystvorten så meget som muligt. Da bruger barnet nemlig næsten den samme sutteteknik. I de tilfælde, hvor man vil kunne amme og samtidig give modermælkserstatning, så er det en god idé at amme barnet først og derefter supplere med modermælkserstatning. Nogle børn foretrækker nemlig at spise fra flasken, da maden her ofte løber lidt hurtigere, og hvis man da er begyndt med flasken, så synes barnet måske ikke, at det kan betale sig at sutte ordentligt på brystet for at få mad, men synes, at det er mæt nok til at holde op med at spise. Det medfører, at mælkeproduktionen mindskes, hvilket skaber problemer, hvis man gerne vil fortsætte med at kombinere amning og modermælkserstatning. Du kan forsøge at undgå det ved at bruge det der hedder paced bottlefeeding eller tilpasset flaskegivning, hvor barnet holdes mere opret og mælken undervejs holdes lidt tilbage, så barnet oplever, at der ind imellem kun kommer en smule mælk, ligesom ved brystet.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...