Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Om at made med modermælkserstatning

Om at made med modermælkserstatning

Selvom brystmælken har mange fordele, er der mødre, som ikke kan eller vil amme. Alternativet er sutteflaske med modermælkserstatning. Børn klarer sig lige så godt på kun erstatning, og du behøver ikke have dårlig samvittighed, hvis du ikke ammer.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at alle børn ammes som eneste ernæring, indtil de er 4–6 måneder, og de flest ammeproblemer kan man få hjælp til. Men hvis det ikke fungerer for dig, og du gerne vil made barnet med flaske i stedet, kommer her en række gode tips.

Modermælkserstatning - pulver eller færdiglavet
Modermælkserstatning, som nogle gange også kaldes brystmælkserstatning eller bare erstatning, findes både som pulver, man selv skal blande, og som færdiglavet, vakuumpakket. Læs instruktioner om, hvordan det skal tilberedes.
Nogle tips:
• Husk altid at vaske hænder, inden du blander flasker med modermælkserstatning.
• Vask og kog alt tilbehør hver gang.
• Nyfødte skal have "nylavet" mad.
• Tilsæt aldrig andet til modermælkserstatningen, små børn kan blive syge af at drikke andet.
• Tjek temperaturen på modermælkserstatningen ved at hælde lidt på indersiden af håndleddet. Den skal bare være lunken, når du skal made barnet.
• Genopvarm aldrig modermælkserstatning igen - hæld det ud, som bliver til overs.

Hvor meget skal man give?
Alder, vægt, tidspunkt på dagen, aktivitetsniveau, varmt vejr, sygdom og vækstkurve - alt dettte påvirker barnets behov for mad. Du finder alle anvisninger på pakken med modermælkserstatning. Børn spiser som regel efter behov, derfor skal du lære barnet sultsignaler at kende.
Dit barn får tilstrækkeligt med modermælkserstatning, hvis:
• det er glad og tilfreds i et par timer efter et måltid
• det øger i vægt med jævn hastighed
• det har brug for en ny ble mindst seks gange om dagen
Fortsæt med at give modermælk eller modermælkserstatning som hovedernæring, indtil barnet er ca. et år gammelt. Smagsportioner kan man selvfølgelig give præcis som til børn, der ammes. Der er ingen grund til at skifte erstatning ved seks måneder, som normalt er det tidspunkt, hvor børn, der ammes, er parate til at prøve fast føde.

Sådan mader du med flaske
Det er hurtigere at made med flaske end at amme, hvilket kan tage op til 30 minutter. Husk at bruge lidt ekstra tid med flaskebarnet i armene - gør måltidet til en hyggestund med nærhed og kys.
• Læg barnet så tæt til dig, som du kan - gerne hud mod hud og med øjenkontakt under måltidet.
• Præcis som ved amning skal du sørge for at sidde godt, i rolige omgivelser, når du mader barnet. Sluk gerne for mobilen.
• Vent til barnet gaber op, inden du giver det flasken. Man kan stimulere barnets søgerefleks ved at røre kinden med sutten. Hvis barnet vender sig væk for at se efter noget, så følg ikke efter med maden, men lad barnet vende tilbage til flasken.
• Hvis hullet i sutten er for stort, får barnet meget luft med og kan få ondt i maven. Hvis du vinkler flasken tilpas, så sutten fyldes med erstatning, sluger barnet mindre luft. Efterhånden som barnet vokser, kan du gøre hullet større.
• Hvis barnet suger hårdt uden at få noget i sig, er hullet måske for lille, sutten for hård eller der kan have dannet sig vakuum i flasken, hvis du har skruet låget for hårdt på. Når du holder flasken med bunden opad, skal det kun lige dryppe ud af den.
• Stol på barnets mæthedsfølelse. Barnet behøver ikke spise lige meget hver gang - flasken skal ikke altid tømmes. Barnet kan også have brug for en pause for at bøvse og vil derefter spise igen.
• Lad ikke barnet selv drikke af flasken. Det er vigtigt både for nærheden og for barnets sikkerhed, at du sidder med barnet.
• Hvis barnet falder i søvn under madningen, så lad det sove. Men efterlad ikke dit barn liggende med en flaske at sutte på.

Hvis barnet synes at reagere på maden
Tal med din sundhedsplejerske om, hvilken modermælkserstatning der er bedst for dit barn. Hvis du har mistanke om, at dit barn kan være overfølsomt eller have allergi, bør du kontakte sundhedsplejersken eller din læge for at blive udredt.
Læs mere om symptomer på fødevareallergi her.
Den mest almindelige erstatning fremstilles af komælk med modificeret sammensætning. Viser det sig, at barnet er allergisk overfor komælksprotein, kan lægen udskrive en komælksfri erstatning på recept.
Modermælkserstatning baseret på soja bør kun anvendes i samråd med læge eller sygeplejerske.

Hvis du ammer og supplerer med erstatning
Hvis barnet får modermælkserstatning som supplement til amningen er det bedst at amme først og derefter give erstatningen. Så sutter barnet ordentligt på brystet og stimulerer mælkeproduktionen. En del børn foretrækker at spise fra flasken, da maden her kan løbe lidt hurtigere. Amning og madning fra flaske er to lidt forskellige sutteteknikker, så hvis du giver erstatningen midlertidigt, kan det være godt at give den i en kop eller flaske med tud.
Men husk, at brystmælken ophører, hvis ikke barnet sutter, eller du selv stimulerer mælkeproduktionen ved at pumpe mælk ud. Vil du øge brystmælkproduktionen igen efter lidt tid, er det godt at lade barnet spise så tit det vil, hvilket plejer at være ca. hveranden time i en eller to uger.

Flere råd og tips
Hvis du har brug for rådgivning om modermælkserstatning, kan du få hjælp hos:
• Sundhedsplejersken
• Ammerådgiver
• Børneafdelingen
• Lægen

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om modermælkserstatning.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...