Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Sygdomme hos små børn

Pludseligt udslæt, feber eller mavebesvær. Nogle gange handler det om en kendt børnesygdom, andre gange om en virus. Her beskrives nogle af de mest kendte sygdomme hos børn.

Mæslinger, røde hunde og fåresyge indgår i dag i den vaccination, som alle børn tilbydes ved 15 måneders alderen (MFR-vaccine). Vaccine mod mæslinger kan også gives tidligere, hvis familien skal rejse udenlands. Vaccinerne beskytter i de fleste tilfælde, men der er en række andre sygdomme, som dit lille barn kan komme ud for.

Skoldkopper
Skoldkopper er en meget smitsom virussygdom, som starter med feber, træthed og hovedpine. Derefter kommer udslæt som små prikker, oftest på maven først. De forvandles hurtigt til blærer, der ser ud som vanddråber på huden. Kopperne kløs let i stykker. De spreder sig til ansigt, hårbund, arme, ben og slimhinder. Barnet er rask, når feber og blærer er væk, som regel efter en uge. Når alle blærer er tørret til skorper, smitter barnet ikke længere.
Næsten alle børn har haft skoldkopper, når de starter i skolen, og er dermed immune.
Hvis du er gravid og har mistanke om, at du er blevet smittet og aldrig har haft skoldkopper tidligere - kontakt din jordemor.

Tredagesfeber
Tredagesfeber rammer i første omgang børns, som er yngre end 3 år. Barnet får høj feber uden andre symptomer i tre-fire dage. Efter feberen får barnet blegrøde, ikke-kløende udslæt, som ofte starter på mave eller bryst og forsvinder efter et par dage. Når feber og udslæt er væk, er barnet rask og smitter ikke længere.

Lussingesyge eller den femte syge
Lussingesyge forårsages af virus og er mest almindelig hos børn. Sygdommen starter ofte som udslæt i ansigtet. Derefter kommer der udslæt på arme og ben, ofte i et guirlandelignende mønster. Barnet får feber, smerter og nogle gange mavebesvær. Sygdommen går over i løbet af en uges tid. Barnet kan komme i børnehaven, når det er feberfrit og føler sig frisk, uanset om det har udslæt.
Hvis du er gravid og har mistanke om, at du er blevet smittet med lussingesyge - kontakt din jordemor.

Hånd-, fod- og mundsygdom
Hånd-, fod- og mundsygdom er en virusinfektion i munden, som er mest almindelig hos børn under 10 år. Blærerne kan sidde inde i munden, på læberne eller på tungen. De bliver ofte til små sår, som gør, at barnet har svært ved at spise. Nogle gange får barnet også blærer på hænder og fødder. Til symptomerne hører som regel feber på 38-39 grader.
Ofte spredes hånd-, fod- og mundsygdom i børnehaver i sensommeren eller efteråret, især ved håndkontakt. Infektionen går over af sig selv indenfor en uge. Barnet kan lege med kammerater og komme i børnehave, når det føler sig frisk igen.

Børnesår
Børnesår (impetigo) forårsages af streptokokker eller stafylokokker. Sårene rammer oftest børn i børnehavealderen. De plejer at starte som en kløende knop ved munden eller næsen. Knoppen eller knopperne bliver til blærer, som derefter bliver til væskende sår.
Hvis barnet ikke har feber, er det nok at behandle udslættet ved at vaske omhyggeligt med flydende sæbe og vand, morgen og aften. Vær ekstra omhyggelig med at vaske hænder, og skift sengetøj for at undgå at sprede smitten. Børn i børnehave bør være hjemme, indtil sårene er helt tørre.

Kighoste
Kighoste starter som en almindelig forkølelse med snue og hoste. Det er i dette stadie, at barnet smitter mest. Efter en uges tid bliver hosten værre, især om natten, for at være allerværst efter ca. tre uger. Barnet får så voldsomme hosteanfald, at det taber vejret. Ikke sjældent kaster barnet op under anfaldene.
Frisk kølig luft plejer at hjælpe, tilbyd mad, som er let at spise, og selskab de nætter, hvor barnet hoster. Det kan hjælpe lidt mod hosten at hæve sengegærdet.
Hosten kan vare ved, i mange uger efter infektionen er gået over. Kighoste tærer på kræfterne - hos både barn og forældre. Efter fire til seks uger plejer barnet at være rask igen, selvom hosten kan fortsætte i endnu nogle uger.
Spædbørn, som udsættes for kighostevirus, kan have brug for antibiotika, enten forebyggende hvis en i familien er syg eller ved tidlige symptomer.
Alle danske børn tilbydes i dag vaccine mod kighoste, første gang ved 3 måneders alderen.

Skarlagensfeber
Skarlagensfeber starter ofte med feber, ondt i halsen, hovedpine og opkast. Desuden bliver barnet rødt og hævet i svælget, med røde kinder. Efter et par dage kommer der et plettet udslæt, som starter i armhuler og lyske for siden at brede sig. Men det tydeligste tegn på, at det er skarlagensfeber kommer efter yderligere et par dage, såkaldt hindbærtunge, hvor barnets tunge bliver skinnende rød med små knolde.
Skarlagensfeber behandles ofte med antibiotika. To døgn efter at barnet er begyndt på medicinen, smitter det ikke længere

RS-virus
RS-virusinfektion er noget, de fleste børn kommer ud for engang i løbet af de første to leveår. Den passerer og behandles ofte som en almindelig forkølelse med snue, lidt feber, irriterede øjne og hoste.
Fremfor alt små børn, under to måneder, kan få en mere alvorlig infektion med svær hoste og sejt slim i næse og luftveje. Søg hjælp, hvis barnet hoster, spiser dårligt, bliver blegt og træt. Rigtigt små eller for tidligt fødte børn kan holde op med at trække vejret. Alvorlig RS-infektion hos spædbørn øger risikoen for astmalignende vejrtrækningsproblemer ved forkølelse i barneårene.
RS-viruset dukker op i epidemier i nogle år, som regel om vinteren. Spørg din sundhedsplejerske, om det er netop nu i dit område, og vær i så fald ekstra forsigtig med dit lille barn. Undgå altid at udsætte små spædbørn for forkølede personer eller pladser med mange mennesker.

Læs mere om feber hos småbørn.
Læs mere om babyens udslæt og prikker.
Læs mere om forkølelse hos børn.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...