close

Børnesygdomme

RS-virus, tredagesfeber, hånd-, fod- og mundsygdom og børneorm. Ja, ens ordforråd som småbørnsforældre bliver hurtigt større. De fleste børnesygdomme er ikke farlige, men det er en fordel at kende til symptomerne og vide, hvad du bør tænke på, hvis dit barn bliver sygt.

De fleste sygdomme stifter man først bekendtskab med i vuggestue- og børnehaveårene, hvor virus nemt bliver spredt, men en del kommer tidligere. For at hjælpe dig med at navigere rundt mellem feberhede kinder og rødprikkede arme, så har vi lavet en liste over en række sygdomme, som børn kan komme ud for. Det er ikke et komplet billede, men derimod en oversigt over nogle af de mest almindelige børnesygdomme. De fleste kan man håndtere derhjemme, men jo yngre barnet er, desto mere opmærksom er man nødt til at være. Hvis du har et spædbarn, der bliver sygt, skal du fx altid kontakte din læge eller sundhedsplejerske for at få råd. Det samme gælder, hvis du er i tvivl, er bekymret, eller hvis barnets almentilstand bliver værre.

Tredagesfeber – skyldes et virus 

Tredagesfeber rammer først og fremmest børn, som er yngre end tre år, og den kommer til udtryk ved, at barnet får et par dages høj feber uden at have andre symptomer. Når feberen derefter falder, spredes der et blegrødt og finprikket udslæt på overkroppen. Udslættet forsvinder som regel efter et par dage. Tredagesfeberen er en meget smitsom sygdom i forbindelse med en igangværende infektion, men når udslættet er væk, så smitter barnet ikke længere. Der kræves ingen behandling, og sygdommen går over af sig selv, men det er som altid vigtigt at sørge for, at barnet får noget at spise og drikke.

RS – en almindelig virussygdom

RS-virussen medfører snue, hoste og som regel let feber. De fleste børn kan komme sig over sygdommen derhjemme, og efter de to først leveår har de fleste haft RS. Hvis man får virussen som spæd, kan det derimod blive alvorligt og medføre åndedrætsbesvær. Efter et par dage kan det nogle gange (men ikke altid) resultere i en pibende, hvislende lyd fra luftvejene. Eftersom børn får sværere ved at sutte, når de har meget slim i luftvejene, kan det blive sværere at få barnet til at spise. Men der er tips til, hvad du kan gøre, når din baby bliver snottet.

RS-virussen dukker op i epidemier og varierer i styrke fra år til år. Det er altid en god idé at være restriktiv med fysiske kontakter og undgå steder med mange mennesker, hvis du har en nyfødt baby, især hvis dit barn er født i vinterhalvåret, når smitte spredes mest. Hvis din baby er under tre måneder gammel og får kraftig snue eller hoste, skal du altid kontakte din læge eller lægevagten for at få en vurdering. Det samme gælder, hvis barnet – uanset alder – får problemer med at spise eller trække vejret.

Maveinfektion hos børn – forekommer i forskellige former, og sygdomsforløbet varierer

Man kan få maveinfektion af både virus, parasitter og bakterier. Rotavirus er en meget almindelig årsag til, at mindre børn får en maveinfektion, og kaldes i daglig tale omgangssyge. Maveinfektion kan også skyldes en reaktion på ny mad, selv hos ammede børn, via moderens kost. Almindelige symptomer på maveinfektion er opkast og/eller diarré, men mavesmerter og feber forekommer også.

Det vigtigste – uanset hvad der har forårsaget maveinfektionen – er at holde øje med, hvordan barnet har det, og sørge for, at det får rigeligt at drikke. Det er ekstra vigtigt, når børn får diarré, eftersom de da mister væske meget hurtigt. Man skal dog give barnet væske i små mængder for at undgå, at det kaster det hele op igen. En teskefuld ad gangen er tilpas, men det skal gives meget ofte – mange skefulde hver time. Det er vigtigt, at væsken ikke udelukkende består af vand, det handler også om at få barnet til at indtage sukker og lettilgængelig energi. Hvis barnet bliver ammet, så am så ofte du kan og giv gerne ekstra brystmælk på en ske og ellers er det en god idé med væskeerstatning (fra apoteket) eller andet barnet kan lide at drikke. Undgå søde drikke, da de i visse tilfælde kan forværre diarreen. Små børn har små ressourcer og kan blive dehydrerede meget hurtigt – jo yngre barnet er, desto mere følsomt er det. Hvis barnet har mange opkastninger og diarre der varer over 1-2 døgn, bør du kontakte lægen. Det gælder også, hvis barnet viser tegn på væskemangel, med for eksempel manglende eller mørkfarvet vandladning eller barnet bliver slapt og sløvt. Hvis en baby, der er under seks måneder gammel, har en maveinfektion, så bør man kontakte lægevagten med det samme for at få råd.

Børn med maveinfektion skal blive hjemme, så længe de har symptomer og ofte yderligere to døgn. Tænk også på, at håndsprit ikke beskytter mod fx omgangssyge – her er det nødvendigt med vand og sæbe.

Mellemørebetændelse – almindeligt efter en forkølelse hos små børn og babyer

Betændelsen skyldes dårlig ventilation i ørerne. Når næsen har været stoppet efter en forkølelse, kan der dannes bakterier (pus) bag trommehinden. Det kan gøre utroligt ondt, og man kan mærke det ved, at barnet græder, er utrøsteligt og ikke kan sove, når det ligger ned. Nogle gange vifter/rører barnet med hånden mod øret. Barnet kan også få høj feber.

Små børn kan man prøve at have i en bæresele eller en skråstol, eftersom hævelsen i ørerne og næsen ofte mindskes, når hovedet holdes højt. Lidt ældre børn kan have en ekstra pude under hovedet. Man bør også give smertestillende medicin, der er tilpasset efter barnets alder og vægt. Små børn forstår ikke, hvorfor det gør ondt, og det kan medføre unødvendige bekymringer, og at de spiser og sover dårligere. Hvis barnet et under to år gammelt, er det derimod altid bedst at kontakte sin læge eller lægevagten, inden man giver smertestillende medicin. Hvis barnet bliver ved med at have ondt, og/eller feberen ikke falder efter 2-3 døgn, bør en læge undersøge barnet. Det er altid vigtigt, at man spiser og drikker, og hvis barnet er så påvirket, at det ikke spiser overhovedet, bør man kontakte lægen samme dag.

En læge kan som regel nemt finde en bakteriel mellemørebetændelse i forbindelse med et besøg i lægehuset. Afhængigt af barnets almen tilstand, og om det er ét eller to ører, der er betændte, så kan man få antibiotika. En del børn får nemmere og oftere mellemørebetændelse end andre, og da kan det være nødvendigt at få barnet undersøgt af en ørelæge.

Øjenbetændelse – når børns øjne bliver røde og irriterede

Øjenbetændelse hos babyer og små børn kan skyldes flere forskellige ting, fx snavs i øjet, en allergisk reaktion, en bakterieinfektion eller en forkølelsesvirus. Betændelsen er kroppens måde at prøve at forsvare sig på.
Man skal prøve at holde øjet rent – ofte er det muligt med et nyt stykke vat, som fugtes med lunkent vand eller saltvand. Vask forsigtigt øjet flere gange om dagen – fra den yderste del af øjenkrogen og ind mod næsen for at undgå at få betændelse i øjet. Husk aldrig at bruge samme stykke vat til begge øjne. Hvis det ikke går over i løbet af en uge, eller hvis barnet får ondt, bliver lysfølsom, der kommer meget pus eller barnet får feber, så kontakt din læge – det kan være, at barnet har brug for salve eller øjendråber. Øjenbetændelse er, hvis den er forårsaget af virus, smitsom ligesom en forkølelse, og dit barn må godt komme i institution, hvis symptomerne er milde. Hvis øjenbetændelsen er sværere, skal barnet være behandlet med øjendråber i mindst to døgn og symptomerne være forsvundet, inden barnet må komme i institution.

Blærebetændelse hos børn – kommer ofte til udtryk på andre måder end hos voksne

Børn får sjældent de klassiske symptomer som svie og blodig eller ildelugtende urin, og blærebetændelse viser sig oftere på andre måder, fx ved ondt i maven eller høj feber, der opstår uden forbindelse til en forkølelse. Derfor er små børn ofte nødt til at aflevere urinprøver, hvis de har høj feber uden grund. Hvis det viser sig at være blærebetændelse, så behandles den næsten altid med antibiotika.

Skoldkopper – en almindelig børnesygdom, der er meget smitsom

De fleste børn, som ofte møder andre børn, får skoldkopper i løbet af de første år af deres levetid. Sygdomsforløbet er som regel som følgende: Der opstår små væskefyldte blærer (kopper), som spreder sig til forskellige dele af kroppen i løbet af et par dage, og de ledsages af feber, træthed og nogle gange hovedpine. Antallet af kopper hos et barn kan variere utroligt meget – det kan dreje sig om alt fra nogle få til, at hele kroppen er dækket. Senere tørrer de ind og begynder at klø, og samtidig bliver barnets almentilstand som regel bedre. Når kopperne er tørret ind, smitter barnet ikke længere, og når man først har haft skoldkopper, så er man immun. I sjældne tilfælde kan barnet blive så påvirket, at det har brug for behandling på sygehus, fx hvis feberen eller blærer i munden forhindrer barnet i at spise og drikke. I dag er det også muligt at blive vaccineret mod skoldkopper, men det indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet.

Helvedesild hos barn er usædvanligt. Det opstår, når den virus, som rent faktisk er til stede i nervesystemet livet ud hos den, der har haft skoldkopper, vågner til live igen. Det gør ofte meget ondt og er mest almindeligt hos voksne over 50 år. Det kan også være godt at vide, at skoldkopper ikke kan udløse helvedesild hos en anden person, men at helvedesild derimod kan forårsage skoldkopper hos personer, der ikke har haft det tidligere.

Hånd-, fod- og mundsygdom – en smitsom børnesygdom, der giver udslæt

Hånd, fod- og mundsygdom forårsages af en virus og er mest almindelig hos børn under 10 år. Blærerne smitter ved fysisk kontakt med nogen, der allerede er syg, og spredes derfor meget let i fx vuggestuer og børnehaver. Sygdommen spredes ofte i sensommeren eller om efteråret. Typiske symptomer er moderat feber og blærer i og omkring munden og svælget, men der kan også forekomme blærer under fødderne og i hænderne. Når feberen er faldet, og barnet føler sig frisk igen, så kan det komme i vuggestue eller børnehave og lege med sine kammerater.

Skarlagensfeber – giver børn hindbærtunge efter et par dage

Når man har skarlagensfeber, får man ondt i halsen, men feber, hovedpine og opkast kan også forekomme. Derudover bliver barnet rødt og hævet i svælget og får røde kinder. Efter et par dage kommer der et plettet udslæt, som starter i armhule og lyske for siden at brede sig. Men det tydeligste tegn på, at det er skarlagensfeber, kommer efter yderligere et par dage, såkaldt hindbærtunge. Det lyder måske sødt, men det indebærer, at barnets tunge bliver skinnende rød med små knolde. Skarlagensfeber behandles som regel med antibiotika. To døgn efter at barnet er begyndt på medicinen, smitter det ikke længere.

Børneorm – en ufarlig tarmparasit

Alle forældre med børn i vuggestue eller børnehave kommer sikkert til at se den – sedlen, hvor der står, at nu er der fundet børneorm på stuen. Det er en ubehagelig og smitsom parasit, men den er heldigvis helt ufarlig. De kan være irriterende for barnet, eftersom det kan klø i bagen. Hvis man vil have bekræftet, at der er tale om børneorm, kan man ofte finde dem, hvis man kigger omkring endetarmsåbningen, når barnet sover, da ormen plejer at være mest aktiv sent om aftenen og om natten. Børneorm spredes nemt via fælles arealer, og hvis et familiemedlem får orm, skal alle behandles samtidigt. Lægemidler mod børneorm kan købes i håndkøb på apoteket. God håndhygiejne er også ekstra vigtig.

Mæslinger, røde hunde og fåresyge indgår i den vaccination, som alle børn tilbydes ved 18-måneders-alderen (MFR-vaccine). Vaccine mod mæslinger kan også gives tidligere, hvis familien skal rejse til udlandet.

Faktatjekket af Maria Frid, børnelæge og jordemoder Nina Sepstrup

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...