Når ens barn får feber, kan det vække en del bekymringer, og man kan nemt stirre sig blind på tallet, som termometeret viser. Men børn kan få temmelig høj feber, uden at de nødvendigvis bliver særligt påvirket af det. Derfor er det vigtigere at holde øje med barnets almentilstand end at stirre sig blind på tallene. Hvis man har en nyfødt eller et spædbarn under seks måneder, der har feber, så skal man dog altid være ekstra opmærksom og hvis barnet er under 3 måneder, bør det indlægges og vurderes på en børneafdeling, da feber hos spædbørn kan skyldes bakterier, som kræver behandling med antibiotika og børn på denne alder kan være ekstra svære at vurdere.
Hvis termometeret viser lige over 38C og derover, plejer man at tale om feber – både hos spædbørn, børn og voksne. Børn har nemt ved at få feber, uden at det er noget alvorligt. Det mest almindelige er, at feberen kommer i forbindelse med en forkølelse, det vil sige samtidig med, at snottet kommer på besøg. Ofte kan et lidt ældre barn, der har feber, løbe omkring temmelig upåvirket, selvom temperaturen ligger et stykke over 38C. For en voksen, der måske bliver sengeliggende ved samme antal grader, kan det føles helt ubegribeligt. Det er til gengæld også ret almindeligt, at et barn med feber bliver mere pylret og sover dårligere end normalt.
Hvis barnet har let feber, kan du prøve at hjælpe det ved at gøre følgende:
Feber er ikke farligt i sig selv – det er kroppens måde at bekæmpe en infektion på. Det er altså ikke et mål i sig selv at prøve på at sænke feberen, hvis dit barn får væske, energi og ellers lader til at have det rimeligt godt. Febernedsættende medicin beskytter heller ikke mod feberkramper.
Derimod er det som regel nemmere at spise og drikke, hvis man ikke har så høj feber. Hvis barnet ikke spiser og drikker, som det plejer, eller hvis det har ondt eller på andre måder føler sig påvirket, så kan du prøve at give det noget febernedsættende, der er tilpasset til barnets alder og vægt. Børn under to år skal man ikke give febernedsættende medicin uden først at have konsulteret en læge.
I sundhedsvæsenet taler man ofte om almentilstanden – dette er ganske enkelt en samlet vurdering af ens helbredsmæssige tilstand. Lige netop almentilstanden er ekstra vigtig at se på, når børn er for små til selv at give udtryk for, hvordan de har det. Det, man fx skal se efter, er, at:
Hvis almentilstanden er dårlig, og febernedsættende medicin ikke hjælper, så er man nødt til at kontakte sin egen læge eller lægevagten samme dag. Børn, der er ældre end seks måneder, og som har en god almentilstand, kan ofte komme sig derhjemme. Men hvis det trækker i langdrag med feberen (mere end tre dage), eller hvis den kommer tilbage i en ny bølge, så bør I søge læge.
Nogle børn kan få kramper i forbindelse med, at feberen stiger hurtigt. Da bliver det feberramte barn stiv i kroppen, får muskelkramper i arme og ben, og det kan virke fraværende et kort øjeblik. Feberkramper er ikke farlige, men det kan se ubehageligt ud. Prøv at berolige dit barn ved at være rolig og afslappet og holde det ind til dig, men prøv ikke på at stoppe et krampeanfald ved at fx holde hårdt i arme eller ben. Krampeanfaldet går som regel over på under 3-4 minutter, men i sjældnere tilfælde kan de vare op mod 10 minutter. Selvom det ikke er farligt, så skal man altid ringe efter en ambulance med det samme, hvis det er første gang barnet har feberkramper eller hvis kramperne ikke stopper indenfor 5 minutter, for at udelukke andre årsager til krampeanfaldet. Nogle gange kan det være nødvendigt at tilbringe natten på sygehuset.
Feber hænger jo ofte sammen med en forkølelsesinfektion, men feber, der ikke er forbundet med snue, bør man holde lidt ekstra øje med. Nogle gange drejer det sig om den helt ufarlige, men smitsomme tredagesfeber, men der forsvinder feberen altid efter nogle få dage. Høj feber uden grund kan også skyldes andre infektioner – fx blærebetændelse – hvilket ofte kræver behandling. Så hvis dit barn får feber uden en tydelig grund, så skal du kontakte egen læge eller lægevagten. Det samme gælder, hvis du er bekymret for barnet eller har på fornemmelsen, at der er noget, der ikke er helt, som det burde være – da skal du altid søge læge.
Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, Læge