Nogle gange går det næsten af sig selv – at stoppe med at amme, andre gange er det langt fra nemt. Ofte kan det blive ekstra besværligt, hvis den ene har større lyst til at stoppe end den anden. Uanset om I kæmper lige nu, eller om I bare vil få lidt styr på det hele, så får du her vores råd til ammestop, både om natten og om dagen.
Det her med amning, og hvor godt man har det med det, er meget forskelligt – nogle ammer længe, andre kortere tid og andre igen ammer slet ikke. Men alle skal før eller siden holde op, og afhængigt af, hvornår man vil stoppe med amningen, så er der lidt forskellige ting, man bør tænke på for at gøre det så nemt som muligt for både mor og barn.
Den bedste måde at indføre et ammestop på er, at fravænningen fra brystet sker gradvist, altså at man fjerner en ammestund ad gangen og i stedet tilbyder noget andet at spise og drikke i form af modermælkserstatning, grød, mos eller andet mad, afhængig af barnets alder. Efter en uge eller to, kan man fjerne yderligere en ammestund, og så fortsætter man sådan, indtil amningen er helt udfaset. Netop denne gradvise nedtrapning gør, at mælkeproduktionen mindskes af sig selv, samtidig med at det bliver en mindre dramatisk omstilling for barnet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til barnet er seks måneder og delvis amning til barnet er mindst 12 måneder eller så længe mor og barn trives med det. Men der kan være mange individuelle grunde, der afgør hvor længe man vil fortsætte med at amme, og man ved kun selv hvornår det er bedst at stoppe. Nogle vil opleve at barnet af sig selv mister interessen for brystet, måske i takt med at barnet begynder at interessere sig for anden mad, mens andre børn kan virke som om de aldrig bliver færdige med at ville ammes. De fleste børn vil dog af sig selv miste interessen når de er mellem 2 - 4 år.
Det er godt at være opmærksom på, at hvis ens barn er under et år og pludselig ikke vil ammes, kan der være tale om det man kalder ammestrejke. Den kan vare alt fra et par dage til flere uger. Årsagen er som oftest ikke at barnet ikke vil ammes mere, og det kan derfor være godt at kontakte sundhedsplejersken for hjælp, hvis man fortsat ønsker at amme.
Hvis det primært er moren, som vil stoppe, frem for barnet, så kan man – hvis det er muligt – prøve at vælge et tidspunkt i barnets liv, hvor der ikke sker andre store forandringer samtidigt, eftersom amningen i så høj grad handler om trøst og tryghed. I alderen omkring 7-8 måneder plejer der fx at ske utroligt meget i barnets udvikling, og dermed kan det blive lidt mere uroligt og have et større behov for nærhed i en periode. Hvis amning er den bedste måde at berolige barnet på, kan man jo overveje, om det er muligt at fortsætte med at amme et par gange i døgnet – samtidig er man jo også nødt til at tænke på, hvad der fungerer i ens eget liv. Noget, det er vigtigt at tænke på, er, at fra seks måneder er det ikke længere nok kun at amme – nu har barnet også brug for at få næring fra anden mad, men brystet kan og anbefales fortsat at være et supplement længe, så der er ingen grund til at holde helt op med at amme, hvis man ikke har lyst til det. Hvis man stopper med at amme før barnet er fyldt 1 år, skal barnets mælkebehov erstattes af modermælkserstatning. Hvis man er tvivl om hvordan og hvor meget, kan man altid vende det med sundhedsplejersken.
Nogle føler og ved allerede inden eller lige efter fødslen, at de ikke vil amme overhovedet. Da kan man give modermælkserstatning, allerede når barnet er nyfødt. Alle nybagte mødre kommer ganske vist til at producere brystmælk, selvom de ikke har tænkt sig at amme, og man skal regne med at få ømme og spændte bryster i ca. 1-2 uger, men mælkeproduktionen mindskes automatisk temmelig hurtigt. Det kan godt blive nødvendigt at bruge en brystpumpe, for at undgå mælkeknuder og brystbetændelse. Brystspændingen kan man lindre med kolde omslag og en støttende BH. For nogle vil det være en god løsning at pumpe mælken ud og give den på flaske, eller lade barnet få råmælken og derefter overgå til modermælkserstatning.
Nogle gange er man måske begyndt at give bryst, men vil stoppe med at amme tidligt – det kan være fordi, der opstår komplikationer som konstant ømme bryster, at barnet ikke rigtigt har fundet den rette sutteteknik, eller at man virkelig ikke trives med at amme. Afhængigt af hvad årsagen er, så kan man enten bede om hjælp til at prøve at løse den bagvedliggende årsag (fx barnets sutteteknik eller tungebånd) eller at holde op med at amme. For de fleste fungerer det bedst, at amningen afsluttes gradvist, og hvis barnet er under seks måneder gammelt, så handler det om, at man langsomt går over til at give modermælkserstatning i stedet for at amme. For at dække barnets suttebehov, kan det da være nødvendigt med en sut. For nogle vil et delvist ammestop, også være en god løsning.
At stoppe med at amme fra den ene dag til den anden er som regel ikke noget, man anbefaler, hvis man har mulighed for at vælge, eftersom det både øger risikoen for problemer i brysterne, og det kan gøre barnet meget ængsteligt. Men nogle gange kan man havne i situationer, hvor fx sygdomme og medicin kan skabe problemer og medføre at man faktisk ikke kan fortsætte med at amme sit barn. Det kan for eksempel være at man pludselig er nødt til at tage medicin, man ikke må tage, når man ammer. Eller at man oplever så store smerter eller generelt ubehag ved at amme, at man ønsker at stoppe med det samme. Da bliver det ekstra vigtigt, at man i en periode passer godt på brysterne for at mindske risikoen for mælkeknuder og brystbetændelse. I starten er man som regel nødt til at pumpe brystmælken ud – men da er det vigtigt, at man kun pumper lidt ud med jævne mellemrum for at lette på trykket og altså ikke pumper så meget, at mælkeproduktionen hele tiden fortsætter. Nogle gange er det nødvendigt at tage medicin, for at mælkeproduktionen skal stoppe. Dette er noget, som ordineres af en læge, da det kan have en række bivirkninger, og gøre det meget vanskeligt at komme til at amme igen, hvis man fortryder. Ved et hurtigt ammestop er det desuden vigtigt at være sikker på at barnet vil spise på anden vis ,end ved brystet, før man stopper. Det er også godt at være forberedt på, at ens barn sandsynligvis får et større behov for nærhed i en periode, hvis man stopper brat med amningen, netop fordi den er så tæt forbundet med tryghed og trøst.
Tænk også på, at mange situationer, hvor man ikke kan amme, kan løses midlertidigt med udpumpet brystmælk på flaske, hvorefter man kan fortsætte med amningen. Hvis man begynder at arbejde i dagtimerne eller tager ud at rejse uden barnet, behøver det altså ikke at sætte punktum for amningen – medmindre man selv ønsker det.
Ofte er det aftenamningen, der er sværest at stoppe med – ganske enkelt fordi, barnet har vænnet sig til at falde i søvn på denne måde, og at det måske har brug for lidt ekstra omsorg og hygge lige netop da. Enten er man bare nødt til at konstatere, at det stadig er den nemmeste måde at få barnet til at falde i søvn på, og at man for husfredens skyld derfor fortsætter med aftenamningen lidt endnu, samtidig med at man prøver på at fase amningen ud på andre tidspunkter i løbet af dagen, når barnet skal sove. Hvis man i dagtimerne kan få barnet til at falde i søvn på andre måder end ved brystet, så har du måske fundet et godt koncept, som også fungerer om aftenen. Ellers kan man afprøve lidt forskellige metoder, så barnet ikke er nødt til at blive ammet for at falde i søvn. Man an fx:
Mange vil meget gerne holde op med at amme om natten – ganske enkelt fordi søvnmanglen begynder at blive uoverkommelig. Barnets alder, og hvor dårligt man rent faktisk har det på grund af søvnmanglen, må være med til at afgøre, hvilken løsning man forsøger sig med. Spædbørn har brug for næring i løbet af natten – ofte indtil de er omkring 9-12 måneder gamle, afhængigt af hvor meget mad de spiser i løbet af dagen. Men der er jo ingen, som siger, at det altid skal ske gennem amning. Hvis I er flere i husstanden, kan det være en god idé, hvis en anden prøver at give udpumpet brystmælk eller modermælkserstatning på flaske. Vær dog opmærksom på, at hvis du gerne vil fortsætte med at amme om dagen, er natamning vigtig for at sikre en god mælkeproduktion og at supplement med modermælkserstatning kan betyde, at man er nødt til at stimulere sin produktion med udmalkning i løbet af dagen.
Hvis man oplever at barnet vil ammes mange gange hver nat, kan man også forsøge at øge antallet af amninger i løbet af dagen og samtidig skrue op for både nærvær og fysisk kontakt. Hvis barnet er lidt ældre, og man føler, at tiden er inde til at stoppe med at amme om natten, så behøver man ikke tænke på næringsbehovet, men man kan måske godt regne med nogle indledende protester fra barnet. Det er ikke nemt for et lille barn at bryde en tryg vane og der vil være perioder i barnets udvikling og livsomstændigheder, hvor det kan være ekstra svært.
Da kan det være klogt at tænke sig om en ekstra gang, så man ikke risikerer at havne i en dårligere situation end tidligere, så alle forsøg på at stoppe med at amme om natten bare resulterer i, at man er vågen i længere tid om natten og en endnu mere træt forælder. Da kan det ofte være bedre at fortsætte med natamning et stykke tid og prøve igen på et senere tidspunkt. Man kan jo også se, om det er muligt at styre natamningen, så den forstyrrer søvnen mindst muligt – ved fx at tage barnet op og amme det, inden man selv lægger sig til at sove. Liggende amning og samsovning, kan muligvis også give jer en bedre og en mindre forstyrret søvn. Vær blot opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samsovning.
Når man stopper med at amme, sker der en hel del i kroppen. Hormonniveauerne forandres, hvilket påvirker en række forskellige ting i kroppen – nogle kan være positive, mens andre kan føles besværlige, og nogle gange kan der også opstå lidt komplikationer.
Mælkeproduktionen styres af udbud og efterspørgsel, så når mælken ikke længere fjernes fra brystet vil mælkeproduktionen ophøre i løbet af nogle uger.
Den, som ammer, producerer bl.a. mere af hormonet prolaktin, eftersom det har til opgave at stimulere brystmælk. Prolaktin hæmmer også ægløsningen, hvilket igen medfører, at man får lavere niveauer af østrogen. Og det er de lave niveauer af østrogen, som sammen med et naturligt hårtab efter graviditeten, kan give det klassiske ammehår – altså at man kan blive lidt tyndhåret. Når man er stoppet med at amme, og har fået sin regelmæssige cyklus igen så bliver østrogenniveauerne i kroppen igen mere normale, og man får da oftest sit almindelige hår tilbage. Noget andet, der kan påvirkes af et højere østrogenniveau, er, at sexlysten vender tilbage – men man bør tænke på, at der er lidt flere ting, som skal fungere, for at man skal kunne mærke den. Lige netop det her med sexlyst er tæt forbundet med søvn, hvilket man som nybagt forælder måske ikke får alt for meget af.
Når man holder op med at amme, mindskes niveauet af hormonet oxytocin også – altså vores beroligende hormon. Det smarte med oxytocin er, at det også produceres på andre måder: af nærhed, kram og hud mod hud.
Brysterne kan lække en del i starten, så for at slippe for våde pletter på trøjen, er det en god idé at bruge ammeindlæg. Lækagen er dog forbigående. En lidt mere besværlig komplikation i forbindelse med ammestop kan være mælkeknuder eller brystbetændelse. Det er ikke sikkert, at det opstår, men hvis amningen afsluttes for hurtigt, eller den bliver meget uregelmæssig, så øges risikoen. Vi har samlet nogle råd om, hvordan man undgår mælkeknuder og brystbetændelse (og hvordan du håndterer det, hvis det alligevel skulle dukke op), som du kan læse igennem for at forberede dig.
Mange kan også opleve, at det bliver meget følelsesladet at holde op med at amme. For nogle føles det måske lidt som om, at friheden kommer tilbage, mens andre kan blive meget nedtrykte – og nogle gange kan det være forbundet med modstridende følelser. Alt dette er selvfølgelig helt normalt. Der kan naturligvis være mange årsager til, at man føler sig nedstemt, samtidig med at man stopper med at amme. Hvis man er stoppet med at amme tidligere, end man egentlig var klar til, så kan det selvfølgelig påvirke hvordan man har det. Men uanset hvor klar man er, så kan jo alene tanken om at man aldrig mere kommer til at amme sit barn, være mere end nok til at vække stærke følelser. Det er et kapitel, som afsluttes, og i kombination med en hel del hormonforandringer er det ikke så mærkeligt, hvis man er ked af det og føler sig nedstemt. Efter et par uger bør det føles bedre, men hvis det viser sig, at det er mere end en midlertidig nedtur, bør du søge hjælp hos fx sundhedsplejersken eller din læge. Det er godt at få hjælp tidligt for at bryde negative tankespiraler og komme ovenpå igen.
Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder